Prøv avisen
Seniorliv

16 besøg på seks forskellige sygehuse på ét år: Sundhedsvæsenet har mistet overblikket

Sundhedsreformen har betydet, at folk bliver sendt fra det ene hospital til det andet, uden at nogen har et samlet overblik, skriver Lis M. Frederiksen. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Tre lungebetændelser på en vinter udløste 16 besøg på seks forskellige sygehuse på godt et år, uden at noget er fundet galt. I min omgangskreds er der mange groteske sundhedsforløb, skriver Lis M. Frederiksen

Gennem længere tid har jeg samlet på eksempler om det stærkt opdelte og specialiserede sygehusvæsen, vi har fået efter sundhedsreformen blev vedtaget for godt 10 år siden.

Den har ført meget godt med sig. En effektiv kræftpakke, de tunge specialer samlet med stærkere kompetencer og med flotte behandlingsmetoder til resultat. Meget andet kunne nævnes. Men sundhedsreformen har også betydet, at folk bliver sendt fra det ene hospital til det andet, uden at nogen har et samlet overblik.

Denne klumme kan af gode grunde kun blive eksempler, som jeg gennem længere tid har samlet sammen blandt familie og venner, der har den alder, hvor skavankerne begynder at vise sig. Eksemplerne er også primært fra den region, jeg selv bor i, Region Sjælland. Men andre mennesker i regioner med store afstande til diverse sygehuse har måske lignende erfaringer?

Lad mig fortælle om en næsten 80-årig mand og hans tre lungebetændelser forrige vinter. Røntgenundersøgelsen viste en lille plet på den ene lunge og en skygge i samme lungespids. Begge gammelkendte. Men røntgenbillederne betød, at kræftpakken blev sat i værk med deraf følgende blodprøver, scanninger, kontroller, gang-test etcetera med pludselig indkaldelse til et privathospital, uden at vores gode mand anede hvorfor. Ingen havde fortalt ham om det.

Alt i alt er det blevet til 16 besøg på seks forskellige hospitaler, heraf et privathospital og et uden for egen region, og det koster. Forløbet har medført en stribe køreture fra Næstved til Køge til Gladsaxe og København. Heldigvis har han et jernhelbred. Undervejs fik han reguleret noget blodtryksmedicin, og det viste sig at være rigtig godt.

Kun et af de seks hospitaler har kommunikeret præcist og forståeligt, siger han. Men ingen af dem har haft det store overblik. Det har kun han selv, fordi han har taget notater hver gang. Til den mere groteske ende hører, at den gammelkendte plet på lungen hører til på ét hospital, mens skyggen i samme lunge hører til på et andet. Rent kafkask.

Fra min samling af forunderlige eksempler hører en banal test og dyrkning af en urinprøve. Ikke noget særligt avanceret, skulle jeg mene. Mistanken var smitte med kolibakterier, og mistanken viste sig at holde stik.

Urinprøven blev taget på en lægeklinik i Roskilde, og ligesom alle andre urinprøver, der skal dyrkes i Region Sjælland, blev den afhentet af en chauffør i en bil og kørt fra Roskilde til et laboratorium på sygehuset i Nykøbing Falster. En køretur på 111 kilometer, selvom vi har et sygehus her i byen, hvis skæbne endnu ikke er afgjort. For normalt tænkende mennesker virker det grotesk. Onde tunger påstår, at da regionen skulle dele specialer ud til sygehusene, gik der sognerådspolitik i hele processen.

Men det, der gør allermest ondt, er at høre om de gamle mennesker, der på grund af almindelig svaghed, dehydrering, ensomhed i deres egne hjem med stribevis af forskellige hjemmeplejere dagen lang bliver akutindlagt på det sygehus i regionen, der tager sig af de medicinske patienter. Det ligger 30 kilometers kørsel her fra Roskilde og er præget af overbelægning, personalemangel og mangel på empati og omsorg, fordi der ikke er tid, og personalet er presset. Mon de gamle får det bedre af sådan en sviptur? Ofte er de hjemme igen efter få timer. Andre gange bliver de natten over. Men ingen har rigtigt tid til dem. Måske trænger de allermest til en god snak.

Det skal dog også anerkendes, at der er meget dygtige specialister, som udfører et beundringsværdigt arbejde. Jeg taler af egen erfaring. Der skal også anerkendes, at det ikke er nogen let opgave at give et ensartet tilbud til borgerne i en region, der strækker sig fra Sjællands Odde til Møns Klint og fra Jyllinge nord for Roskilde til Nakskov på Lolland. Denne regions slogan hedder ”Vi er til for dig”. Det er et fint slogan, når det bliver efterlevet. Alt imens venter vi på regeringens meget omtalte sundhedsreform, der snart bliver præsenteret. Der er god grund til et hovedeftersyn.