Prøv avisen

Vi har glemt, hvordan vi trækker vejret ordentligt – og det slider på krop og sjæl

Tegning: Morten Voigt

Terapeuter, centre og akademier, der vil lære folk at trække vejret mere rigtigt, vokser frem overalt i verden i disse år. Også videnskaben viser øget interesse, for åndedrættet kan (igen) blive en central nøgle til det gode liv

Tag en dyb vejrtrækning.

Jeg ligger på en briks med puder under hoved og knæ og et tæppe over mig. Øjnene er lukkede, og jeg koncentrerer mig om at gøre det, terapeuten beder mig om: ”Tag en dyb vejrtrækning.” Så dybt ned i lungerne, at det spænder hen over brystet, og lad så luften falde ud af dig, til der ikke er mere, og træk så vejret dybt igen uden pause. Bare bliv ved.

Jeg er til åndedrætsterapi hos Tove Jensen på Amager i København. Hun er en af de stadig flere i Danmark og resten af verden, der arbejder professionelt med åndedrættet som en kraftfuld ressource, vi alle har i os, men de færreste gør fuldt brug af. I hendes stue står en briks, og på væggen hænger to billeder af guruer inden for åndedrætsterapi, men ellers lever hun ikke op til fordommene om alternativ behandling.

Hun er pensioneret jurist efter tre årtier i Miljøministeriet og bruger nu tiden på at hjælpe folk med at finde ind til et såkaldt energifelt bag følelser og tanker. Herfra kan man identificere de ubevidste, negative forestillinger, alle har om sig selv, mener hun, og som hæmmer os i vores livsførelse. Og man kan finde kraften til at ændre de forestillinger. Det havde hun selv brug for mange år tilbage, og det blev hendes vej ind i en verden, der de senere år har åbnet sig stadig mere for et langt bredere publikum end tidligere.

Det er alle typer mennesker, der opsøger hende og åndedrætsterapien, siger hun. Også dem, der har en lige så rationel baggrund som hende selv, for som hun påpeger: Hvis man får det bedre, behøver man så en rationel forklaring på det?

”Se på kvantefysikken,” siger hun. ”Den giver ikke i sig selv mening, men vi bruger den alligevel som grundlaget for vores forståelse af livets byggesten. Hvis vi kun tænker og arbejder ud fra rationalitet og det, vi kender til i forvejen, tager vi aldrig de store skridt.”

Så tag en dyb vejrtrækning og lav en simpel søgning på internettet. Den vil afsløre, at kunsten at trække vejret rigtigt på få år er blevet en verdensomspændende storindustri. Der findes et væld af ikke bare terapeuter, men centre, skoler og institutter, der udbreder læren om åndedrættet og tilbyder en naturlig vej til blandt andet at skabe mere energi, reducere stress eller fjerne kroniske smerter. Man kan endda lære at optimere sin kreativitet eller fysiske præstation. Man kan forbedre sit helbred, blive fri af allergier eller øge sin følelse af lykke, loves der.

At alt dette ikke længere er forbeholdt et helt bestemt, lilla segment af spirituelt søgende mennesker, er Stig Severinsen en af verdens førende eksempler på. Han har en kandidatgrad i biologi og en ph.d. i medicin, han kan holde vejret længere end de fleste (22 minutter) og rejser verden rundt for at lære andre at bruge åndedrættet til at udnytte deres fulde fysiske, psykiske og spirituelle potentiale. Han rådgiver blandt andet Verdenssundhedsorganisationen WHO om de positive effekter af mere bevidst vejrtrækning.

Han træner nogle af verdens førende sportsudøvere og lærer nogle af verdens mest indflydelsesrige erhvervsledere at styrke deres fokus, helbred og robusthed mod stress – det sidste tager han i øvrigt 13.000 kroner i timen for.

Det begyndte med hans bog ”Træk vejret” fra 2009. Den blev en international bestseller, og på den baggrund har han skabt et større hold omkring sig, der driver et internationalt akademi for vejrtrækning, som ifølge ham selv har hjulpet flere tusinde mennesker. Der er ingen hokus pokus i det, forklarer han, det er simpel videnskab. Kroppen er dybest set en kemisk fabrik med mange billioner celler, der alle har brug for ilt.

Derfor er fabrikken i høj grad reguleret af de cirka 30.000 gange, vi hver dag trækker vejret, så gør vi det ikke rigtigt, har det stor effekt. Og det gør langt de fleste ikke, for vi har aldrig lært det. Vi trækker bare vejret uden at tænke over det og bruger derfor kun tre fjerdedele af den kraft, åndedrættet indeholder.

Det er dog i færd med at ændre sig, siger han:

”Da jeg begyndte at researche til min bog tilbage i 2007, var der stort set ingen, der beskæftigede sig professionelt med åndedrættet. Og slet ingen, der gjorde det med videnskaben i ryggen. Yoga har eksisteret i årtusinder og bruger nogle af de samme teknikker, men slet ikke lige så fokuseret, og det har været en lidt hemmelig verden, som var svær at komme helt ind i. Først de seneste år er læren om åndedrættet begyndt at blive betragtet som et seriøst og effektivt værktøj til at forbedre ens fysiske og psykiske sundhed. Jeg får nu verdens topledere til at sidde i lotusstilling i deres dyre jakkesæt og trække vejret langsomt, og det er for mig det bedste billede på, at en reel bevægelse er i gang.”

Tilbage på briksen på Amager har jeg nu taget dybe vejrtrækninger i 5-10 minutter, og det begynder at snurre i hænderne, som om de sover. Snart breder det sig op gennem armene. Det er ikke ubehageligt, det er mere en svævende fornemmelse, der også når fødderne og så benene. Jeg mindes timerne i tandlægestolen som barn med lattergasmasken på og følelsen af at drive frit rundt i et mørkt univers med 10.000 små nåle prikkende til min krop. Nu snurrer brystkassen og hovedet også, og jeg tænker, at det må skyldes alt den ekstra ilt. En slags hyperventilation i slow motion.

Og hvad skal man mene om det? Helle Johannesen er professor på Syddansk Universitet og forsker blandt andet i alternative behandlingsformers potentiale. Hun kender ikke åndedrætsterapi særlig godt, og det er ikke et begreb, der fylder meget i de 100.000-vis af forskningsartikler om alternativ behandling, der efterhånden er offentliggjort. I de undersøgelser af befolkningens sundhed, som Statens Institut for Folkesundhed laver, har hun heller aldrig stødt på det, så der er ingen viden om, hvor mange der faktisk benytter det i Danmark. Men derfor kan det sagtens være en modebølge, der er på vej, siger hun. Lige som neurolingvistisk programmering (NLP) var det for 10 år siden, og mindfulness er det for tiden.

Peter la Cour er specialist i sundhedspsykologi og leder af Videnscenter for funktionelle lidelser, og han kender godt åndedrætsterapien. Men også han betragter den form for alternativ behandling som et fortsat ganske lille felt, hvis effekt man stort set intet ved om. Det har dog potentialet til, på sigt, at blive lige så etableret som mindfulness, der i dag er godt i gang med at blive en integreret del af sundhedsvæsenet og måden, vi tænker sundhed på. For at både vores fysiske og mentale helbred kan tænkes at blive påvirket – endda betydeligt – af måden vi trækker vejret på, er en konstruktiv tanke, der er værd at undersøge nærmere, siger han.

Det er da også en erfaring, man gjorde sig allerede for flere tusinde år siden. Yoga, hvor særlige åndedrætsteknikker spiller en central rolle, menes således at være mindst 2500 år gammel, og vejrtrækningen har været et omdrejningspunkt i mange stammesamfund lige så længe. Også inden for teologien har åndedrættet fra begyndelsen været et centralt begreb. Det var først, da Gud blæste livsånde i mennesket, at det blev et levende væsen, og denne livs-ånde bliver teologisk udlagt som Helligånden. Der er også flere bønner, blandt andet Jesusbønnen, der bedes på åndedrættet.

Videnskaben har ligeledes løbende beskæftiget sig med åndedrættet, som frem til 1600-tallet blev tæt forbundet med menneskets unikke tanker, vilje og følelser. Åndedrættet bestemte simpelthen måden at betragte og være en menneskekrop, skrev ph.d. Orianna Walker fra Max Planck Instituttet for Videnskabshistorie i Berlin for nylig. I løbet af 1800-tallet skabte en bølge af hygiejne- og selvplejemanualer en ny opmærksomhed omkring det bevidste åndedræt som en måde at forbedre helbredet, forlænge levetiden og styrke selvudfoldelsen. Og i 1900-tallet studerede den eksperimentelle psykologi fra sin begyndelse mulighederne for at få adgang til målbare fordele gennem det dybe åndedræt.

I 1960’erne og 1970’erne voksede en række åndedrætsteknikker frem, men de har levet et stille liv de seneste årtier. Når flere af dem nu igen kommer frem, er det ikke tilfældigt, mener Peter la Cour.

”Vi søger i disse år stadig mere mod teknikker, der kan hjælpe os tilbage til et liv i balance, og det er der brug for,” siger han. ”Vi har aldrig spist så mange antidepressiver, haft så mange fysiske skavanker og døjet med stress, og det skyldes, at vi de seneste årtier har negligeret vores mentale helbred. For vi har skabt et konkurrencesamfund, som især er drevet frem af økonomi, og det skygger for livets mange andre as-pekter. Gabet mellem det, vi gerne vil, og det, vi er tvunget til, bliver stadig større, og det er derfor, vi føler os nødsaget til at søge hjælp for at mærke os selv.”

Sessionen er forbi, og jeg sætter mig omtumlet op. Hele kroppen summer stadig, da Tove Jensen lidt senere i sofaen fortæller, at min oplevelse af at svæve, den bølgende varme og de klare billeder er helt normale reaktioner. Jeg føler mig lettet på en udefinerbar måde og fuld af mod på et tackle de private ting, jeg har fortalt hende om. Nogles reaktioner er kraftigere. De græder, ryster eller spænder i kroppen, men for de fleste gælder det, at undertrykte tanker bliver mere håndgribelige og centrale erkendelser står klart frem. Nu ved de bedre, hvor vreden eller det lave selvværd kommer fra, eller hvorfor de handler eller føler, som de gør. Og med Tove Jensens hjælp bliver de i opfølgende sessioner bedre i stand til at bearbejde de ting.

Hos Gustav Grundsøe er hjælpen endnu mere håndgribelig. Han hjælper især mennesker med alvorlige piskesmæld, kroniske hovedpiner eller fibromyalgi – det vil sige vedvarende smerter og træthed i muskler og led. Han er uddannet cand.merc. i regnskab og finansiering, men hans liv tog en drejning, da han blev sygemeldt med et alvorligt piskesmæld. Han var hele systemet igennem af læger, fysioterapeuter og andre eksperter uden at få det bedre, indtil han læste om åndedrættets kraft og begyndte at eksperimentere. Nu er han symptomfri og har netop gjort sine tre første klienter fri af deres kroniske smerter gennem en blanding af psykoterapi, massage og vejrtrækning. Især vejrtrækningen har vist sig som en effektiv nøgle.

Problemet er, forklarer han, at mange trækker vejret med brystkassen frem for med maven.

Måske fordi de ikke ved bedre, eller måske fordi en flad mave er blevet så indgroet en del af vores skønhedsideal, at vi har flyttet åndedrættet højere op. En anden sandsynlig forklaring er det øgede pres, mange føler i deres hektiske liv. Og jo mere stressede vi er, jo hurtigere og mere overfladisk trækker vi vejret. Men derved bruger man nogle muskler omkring ribbenene, halsen og den øvre nakke, som ikke er beregnet til det pres, og det giver med tiden en ømhed, som stråler smerte ud i resten af kroppen.

For Stig Severinsen er åndedrættets potentiale dog endnu større. Med sine samarbejdspartnere er han på trapperne med et online kursus i at trække vejret optimalt, og det skal blive fundamentet for det, han kalder åndedrættets næste bølge: at få bevidstheden om vores vejrtrækning gjort til en almindelig og anerkendt del af sundheden på arbejdspladsen.

”Mit mål er at forandre verden et åndedræt ad gangen,” siger han. ”Det sker allerede i elitesportsverdenen, det sker i forskningen, og det er godt i gang i erhvervslivet. Snart vil åndedrættets kraft også blive integreret i vores hverdag på en helt ny måde. Flere end 1000 mennesker henvender sig hver uge til os for at tage vores interne åndedrætsuddannelse, for det falder godt i tråd med tidens fokus på at optimere os selv og kunne udvise psykisk robusthed. Samtidig har vi fået pusten igen oven på finanskrisen, der lærte os, at materialisme ikke er nok. Jeg fornemmer klart et større ånderum til at heale os selv – blandt andet ved at trække vejret.”