I 2013 blev en medarbejder i supermarkedskæden Walmart trampet ihjel, da horder af indkøbere jagtede billige fladskærme på black friday i New York. En kvinde, der var gravid i ottende måned, aborterede som følge af tumulten. Et andet år blev en ældre mand skudt i maven, da nogen ville stjæle det tv, han lige havde købt til spotpris. Black friday, eller sort fredag, har længe været kendt som den store shoppedag i USA, hvor forretninger sætter deres varer, typisk elektronik, voldsomt ned med kaoslignende scener til følge.
Black friday gjorde sit indtog i Danmark i 2013 og har hurtigt spredt sig over hele landet. Sidste år satte shoppedagen rekord med største omsætning på en enkelt dag. Knap to milliarder kroner købte danskerne for. Og selvom vi har været sparet for de værste tumultariske tilstande, måtte politiet dog sidste år bede en benzintank på Roskildevej i København om at trække deres tilbud om benzin til fem kroner pr. liter tilbage, efter at en massiv bilprop og biler, der kørte mod ensretningen, skabte kaos.
”Det er en slags galskab. Vi ryster tit på hovedet, når vi taler om amerikanske forbrugere, og vi siger, at i Danmark tager vi den mere med ro, men der er altså også eksempler på galskaben her. Den sunde fornuft glemmes lidt, for alle ved, at man ikke kan spare penge ved at bruge penge,” siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea.
Hun har op til black friday i år lavet en undersøgelse af danskernes forhold til den store shoppedag, og hun peger på, at dagen er kommet for at blive. For selvom genbrug og bæredygtighed i disse år vinder frem, betyder det ikke, at folk holder sig tilbage, siger Ann Lehmann Erichsen.
”Det at handle brugte ting på nettet og gå på loppemarked står ikke i modsætning til en dag som black friday. Meget få lever bæredygtighedstanken ud og sætter reelt forbruget ned, lapper deres tøj eller går i genbrugsbutikken, når de skal have nyt.
Langt de fleste tager det som et supplement og går efter nogle sjove gamle ting, for så er der flere penge til alle de andre ting, de gerne vil have. I stedet for at skrue ned bliver det bare mere og mere forbrug,” siger hun.
Siden 1999 har Klaus Melvin Jensen arbejdet for at skrue ned for forbruget og udbrede kendskabet til buy nothing day, eller indkøbsfri dag. Dagen, som kommer fra USA, har siden 1990’erne ligget på samme dag som black friday som alternativ til forbrugsfesten, men selvom buy nothing day er nem at deltage i, er den blevet overhalet indenom af black friday.
”I princippet skal man ikke foretage sig noget, på den måde er den nem at deltage i. Men det er faktisk ikke så nemt, som man tror, for vi er i høj grad drevet af impulser. Så står man på Hovedbanegården og tænker, at en kop kaffe ville være rar, eller man går forbi et butiksvindue og ser noget på tilbud. Det er et interessant personligt eksperiment at se, hvor svært det er at lade være med at bruge penge bare én dag. Det er tankevækkende,” siger han.
I år har holdet bag buy nothing day ikke nået at iværksætte nogle større aktioner, men tidligere har de stået ved Magasin og tilbudt at klippe folks kreditkort over, arrangeret debatmøder og lagt falske brochurer i Illum. Klaus Melvin Jensen er godt klar over, at buy nothing day er oppe mod pengestærke kræfter, men han påpeger, at flere virksomheder i år har meldt ud, at de ikke deltager i black friday.
”Der er hele tiden pres på, at vi skal forbruge, så lidt mere omtanke ville være rart. Det er godt, at der er flere, der siger fra. Vi har selv oplevet, at folk synes, at det er for underligt at have en dag, hvor man ikke bruger penge. Bare det at foreslå nogen at lade være med at købe noget én dag om året er radikalt. Der er noget ’jeg køber, derfor er jeg’-mentalitet i vores kultur. Her kan buy nothing day fungere som en symbolsk ting, der kan sætte nogle tanker i gang. Og hvem ved, måske kan det blive en hel lille revolution mod forbrugerkulturen,” siger han.
Men det kan godt blive svært, siger Maiken Lundsgaard Martinussen, der er psykolog og beskæftiger sig med købetrang.
”Når vi shopper, handler vi på vores følelser. Det er det, der trigger folk til at købe noget. Det er ikke en rationel idé om, hvorvidt vi har brug for det, vi køber. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at vi på mange måder er følelsesmæssige analfabeter i dag. Det er paradoksalt, fordi vi lever i en tid, hvor vi gerne skal tale om følelser hele tiden, men samtidig kan vi ikke rumme de følelser, vi har,” siger hun.
”Shopping er en måde at skaffe sig af med de negative, ubehagelige følelser i en fart og på en måde, som er socialt acceptabel. Vi er flokdyr, der er afhængige af andre, og vi kan få et quick fix ved at købe en masse ting. I USA taler man om at være afhængig af at shoppe. Det er ikke så fremtrædende i Danmark, men det er klart, at forbrug kan blive en lidelse på lige fod med andre typer misbrug,” siger hun.
Hun peger på, at når man går på tilbudsjagt på black friday og kommer hjem med en masse ting, man egentlig ikke havde brug for, handler det ikke så meget om den materielle ting, man køber, men om det, man tror, man køber.
”Vi tror, at vi køber os til et fællesskab. Menneskets dybeste urangst er at blive ekskluderet af fællesskabet. Og når vi så køber det seneste nye, tror vi, at vi har købt os en plads i fællesskabet. Men det er i virkeligheden en pseudoplads, for den holder jo kun, til den næste nye ting kommer på markedet,” siger hun.
”Det er et fortærsket begreb at sige, at vi køber os til lykke, men vi overforbruger i stor grad for at blive del af et fællesskab, fordi vi savner den menneskelige nærhed. Vi sidder alle og stirrer ned i skærmen og glemmer at være noget med hinanden. Og så er black friday en form for hjernevask, det ultimative fællesskab, hvis vi kan skaffe tingene så billigt som muligt. Det er jo en slags kollektiv massepsykose, hvor de kognitive funktioner sættes på standby. Hvis vi stoppede op og sov på det, som man gjorde i gamle dage, ville vi nok komme hjem med meget færre ting,” siger hun.
Korshærspræst i Aarhus Morten Aagaard er enig.
”Black friday er lavet for at motionere vores shoppegen, og vi ved, at jo mere mennesker gør noget, hvad enten det er at shoppe, træne eller spise, desto mere fortsætter vi. Mere vil have mere, det er helt menneskeligt, og black friday rammer det helt perfekt. Vi lever i en hav-det-godt-kultur, hvor vi af og til glemmer at tænke på det gode og i stedet kun tænker på os selv,” siger han og fortsætter:
”Paulus siger, at alt er tilladt, men det er ikke alt, der er gavnligt. Det gælder også shopping. Vi får ikke moral og etik udefra, der er ikke nogen, der fortæller os, hvad ansvarlig shopping er, det skal komme indefra. Udefra bliver vi pirret til at købe mere, så hvis vi skal tænke over, hvad vi gør, skal det komme indefra,” siger han.