Det er velkendt, at vi lever stadig længere. De seneste mange år er vores gennemsnitlige leve- alder faktisk steget med cirka tre måneder om året, og fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af de børn, der fødes i det 21. århundrede, bliver over 100 år.
Men hvordan ser livet ud i de ekstra leveår, vi får? Det spørgsmål bruger forskere verden over stadig flere kræfter på at besvare, for hvis udviklingen blot betyder flere år med dårligt helbred, bliver det dyrt for samfundet. Og træls for dem, der er fanget stadig længere i sygdom.
På Statens Institut for Folkesundhed har man spurgt 180.000 danskere over 16 år om deres helbred. I april kom de seneste svar, som ikke tegner et alt for positivt billede. De viser, at de ekstra år i stigende grad er dårlige – især for kvinderne. Siden 2010 har de i gennemsnit fået 1,8 ekstra år at leve i, men i de 1,6 af dem er helbredet mindre godt eller dårligt, vurderer de selv. Deres gode leveår (hvor helbredet beskrives som fremragende, vældig godt eller godt) ser dermed ud til at være stagneret. Mændene har fået 2,2 ekstra leveår, og heraf er de 0,9 med godt helbred.
Ser man udelukkende på de 65-årige, er billedet dog et andet. Her bliver de ekstra leveår i perioden 2010 til 2017 udelukkende vekslet til år med godt helbred hos kvinderne. Årene med dårligt helbred er endda faldet, så en 65-årig kvinde i 2017 kan forvente at have 20,3 år tilbage at leve i, og af dem kan hun forvente 14,8 år uden alvorlig sygdom. Næsten lige så godt ser det ud for mændene.
Det er dog usikkert, hvad man egentlig kan udlede af de nye tal, siger forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed, Anne Illman. Dels er det en kort periode, der er målt over. Dels er det blot en enkelt måling. Når de generelle tal går den forkerte vej, hænger det måske sammen med, at mange unge de senere år har fået et dårligere mentalt helbred. Og mere generelt kan man sige, at der de seneste år er sket en stagnation eller forværring af den generelle sundhedsadfærd, mener hun:
”Vi kan blandt andet se, at andelen af dem, der ryger, har været faldende gennem en årrække, men den udvikling er stagneret siden 2013. Samtidig er andelen af svært overvægtige og mennesker med et usundt kostmønster steget siden 2010. Men man kan ikke sige præcist, hvordan det har påvirket antallet af leveår med godt helbred.”
Teksten fortsætter under grafikken
Skal man finde flere forklaringer på, hvorfor det ser bedre ud for de 65-årige end for befolkningen generelt, kan man også kigge tilbage i tiden. Man kan dog ikke bare uden videre sammenligne de nye tal med ældre data, påpeger Bernard Jeune. Han er lektor i epidemiologi ved Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet og en af landets mest erfarne inden for feltet. Han har selv lavet undersøgelser af levetid og raske leveår siden 1987, og indtil 2010 har hovedkonklusionen været, at vi lever stadig længere og stadig bedre – også i den sidste ende af livet.
Der er dog mange måder at undersøge på, hvor godt vi synes, vi har det. I 2010 ændrede man metode i Danmark, så det ikke længere er ansigt-til-ansigt interviews, men spørgsmål pr. telefon. Andelen, der ønsker at deltage i den slags undersøgelser (og undersøgelser i det hele taget), er samtidig faldet markant i forhold til tidligere. Så fordi det er gået fremad med andelen af såkaldt gode leveår i en årrække, kan vi ikke tage for givet, at det fortsat sker. Man kan heller ikke konkludere, at kurven er nået så højt op, at den naturligt vil knække.
Men historien fortæller dog, at vi ikke blot kan tage for givet, at antallet af gode leveår – og leveår i det hele taget – bare stiger og stiger. Fra sidste halvdel af 1960’erne og frem til første halvdel af 1990’erne kunne man nemlig se både kurven for leveår og gode leveår flade ud efter et halvt århundrede med vækst. Hovedforklaringen var, at det på ganske få år blev meget udbredt at ryge i Danmark – som det første sted i verden. Samtidig blev danske kvinder også verdens frontløbere i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet, og begge dele sled så meget på sundheden, at den forventede levetid for en dansker blev sat cirka tre år tilbage i forhold til de lande, vi normalt sammenlignede os med. Først fra midten af 1990’erne kunne vi igen følge de andres fremgang, men vi lever fortsat tre år mindre. Og antal leveår med godt helbred er også færre. Det er dog svært at sige med sikkerhed, hvor meget dårligere stillet vi er end resten af Europa. Der bliver målt på livet løs, men også her er metoderne vidt forskellige og svære at sammenligne.
Kigger man alligevel i den europæiske statistikbank Eurostat, kan man læse, at danske kvinder kan forvente 57,6 leveår med det, de selv betragter som et godt helbred. Det placerer dem som nummer 21 ud af 28 lande i Europa med Malta i spidsen (her får kvinderne 17 ekstra sunde år end os). Foran os ligger desuden lande som Letland, Rumænien og Ungarn. Og meget bedre står det ikke til for mændene.
Ser man udelukkende på de +65-årige, ser det dog betydeligt bedre ud. Her ligger vi i topfem, og det skyldes især det historiske efterslæb på grund af rygning og arbejde, forklarer Bernard Jeune. De, der for alvor trak sundhedsgennemsnittet ned, er med andre ord ved at dø ud, så forventningen er, at gabet til de andre lande formentlig vil blive mindre.
De europæiske tal er som sagt usikre, men det er de nordiske ikke. Også her ligger danskerne dårligt placeret, faktisk sidst. Det var DTU Fødevareinstituttet, som sidste år foretog en stor fællesnordisk undersøgelse for Nordisk Ministerråd, og konklusionen var ganske klar: Vi ryger mere, drikker oftere og lever kortere end vores nordiske naboer. Desuden har vi et dårligere helbred i de år, vi lever. Hovedforklaringen er formentlig, at det i Danmark i lang tid har været anset som et privatanliggende, hvor meget man ryger og drikker, og ikke – som i de andre nordiske lande – et spørgsmål om folkesundhed, forklarede leder af Nordisk Velfærdscenter Nina Rehn-Mendoza, dengang til Berlingske.
Så hvor er det rimeligt at lande på spørgsmålet om, hvorvidt det rent helbredsmæssigt er en god idé at blive ældre og ældre?
Det er et kompliceret spørgsmål med et kompliceret svar, siger Bernard Jeune. Der er dog lidt fakta at hænge en forsigtig konklusion op på: Middellevetiden stiger fortsat, og den gør det i samme hastighed som i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er muligt, at sygeligheden i samfundet stiger generelt, men ældredødeligheden falder hvert år.
”Men om man derudfra kan forudse, om der bliver flere gode leveår og færre dårlige – jeg ved det simpelthen ikke,” siger Bernard Jeune og fortsætter:
”Ingen ved det, men det er klart, at får vi stadig mere avanceret medicinsk behandling, vil dødeligheden fortsat falde, og vi vil leve længere. Spørgsmålet er så, om det bliver fulgt tilstrækkeligt op af forebyggelse, rehabilitering og generel omsorg for ældre, så de ekstra år også bliver til gode leveår. Hvor er det naturlige leje for, hvor langt vi kan leve, hvis der kan opnås en bedre sundhedsadfærd og gøres op med den sociale ulighed i sundheden? Og hvor godt et helbred kan vi forvente hos ældre, når levealderen stiger yderligere?”.