Filosof: Jeg vil gerne vise mine børn verden - men det må kunne gøres uden flyrejser

Som forælder ønsker man altid at gøre det bedste for sine børn. Men filosof Morten Ziethen prøver samtidig at lære sine sønner, at vores valg også skal tage hensyn til andre. Også når det gælder sommerferien

Ingen flyrejser til sommer og flere kødfrie dage om ugen. De etiske overvejelser fylder også i hjemmet, fortæller Morten Ziethen, der er lektor i filosofi ved Aalborg Universitet.  Privatfoto.
Ingen flyrejser til sommer og flere kødfrie dage om ugen. De etiske overvejelser fylder også i hjemmet, fortæller Morten Ziethen, der er lektor i filosofi ved Aalborg Universitet. Privatfoto.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

"Vi sad i weekenden og talte om, hvor vi skulle holde vores sommerferie i år. Drengene på 8 og 11 år fortalte lidt misundeligt om de af deres venner, der havde været i Thailand eller USA. Og da de aldrig har prøvet at flyve, mente de, at nu måtte det være deres tur til at komme ud på en rigtig lang rejse. Men så er det jo, at dilemmaet melder sig. For på den ene side vil min kone og jeg selvfølgelig gerne vise vores børn verden og dens forskellige kulturer, men på den anden side har vi også et ansvar for at passe på vores fælles jord, og den tåler jo ikke flytrafik så godt. Så dilemmaet stod mellem på den ene side at udvide børnenes horisont og på den anden side at netop den aktivitet på sigt kan være med til at få samme horisont til at bryde sammen. Resultatet blev, at vi blev enige om – eller nok rettere: de voksne skar igennem – at vi skal lære at være glade for vores nærområder, og det har vi så defineret som Nordeuropa til og med Alperne."

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

"Det er svært at sætte størrelser på den slags overvejelser. Men jeg synes jo, at jeg tit står i splittelsen mellem at gøre det bedste for dem, der er tæt på mig, som er mine børn, familie og venner, og så hensynet til de mange. Det er et grunddilemma, som vi sikkert alle sammen kender.

Men derudover er spørgsmålet om aktiv dødshjælp også blevet et konkret dilemma for mig, da min bedstemor er blevet gammel og sengeliggende. Allerede inden hun blev det, havde hun spurgt mig, hvorfor man ikke selv må vælge, hvornår man vil dø. Hvis nu kroppen sætter ud, og man kun har udsigt til at ligge tilbage som en grøntsag.

På den ene side kan jeg godt følge hende. For hvorfor er det ikke legitimt at sige: ”Tak for livet. Det har været fantastisk, men den langsomme nedlukning vil jeg ikke være med til. Det er for uværdigt.”?

På den anden side er der bekymringen for, at en person kan føle sig 'presset' til at bede om at få afsluttet sit liv, fordi man ikke vil ligge nogen til last. Jeg er meget uafklaret."

Hvad er tidens største etiske dilemma?

"Jeg tror, det må være at finde balancen mellem hensynet til den enkeltes frihed og rettigheder og så hensynet til de mange. Vi er knap otte milliarder mennesker på Jorden, og mens klimakrisen måske ikke kommer til at ramme lige netop mig og min familie på samme måder som andre mennesker, der lever i mere udsatte områder i verden, så bør mine valg også rumme et hensyn til netop dem."

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

"Jeg oplever, at moral og moralisering fylder meget, men ikke etik. Moral handler om, hvad man synes og mener om noget. Etik er derimod en diskussion af, hvilke kriterier vi skal bruge til at vurdere noget med. Mange kalder vores tid ”senmoderne” eller ”postmoderne”, og det betyder netop, at der ikke længere er én kultur eller én logik, der sætter sig igennem og bestemmer, hvordan vi tænker om verden. Udfordringen bliver så, hvordan man sikrer en etik for den offentlige debat. For på den ene side er det jo godt, at der er plads til pluralitet, altså de mange perspektiver. På den anden side risikerer man at havne i en debat af serielle monologer, hvor der bare er tale om forskellige perspektiver, og hvor det ikke er nødvendigt, at jeg tager den anden alvorligt. Det udgør en fare for demokratiet, og derfor behøver vi en etik for, hvordan vi sikrer en demokratisk dialog i det postmoderne. For selvfølgelig skal demokrati give plads til pluralitet og forskellighed, men det må stadig være baseret på en stræben mod at skabe fælles fodslag i verden."