Prøv avisen
Spørg om livet

Vi ser forskellige ud og skal passe på med at dømme overvægtige

Det er trist, at vi ofte fokuserer mest på det ydre og ikke er lige så optaget af et menneskes sjæl og væsen, skriver Inge, der har en overvægtig søster, der lever et rigtig fint liv. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Ritzau Scanpix

Mennesker kommer i mange udgaver, men navnlig overvægtige lider under omgivelsernes fordømmelse. Men netop vores krops udseende er sårbart og kræver stor nænsomhed, når vi taler om den

Kære Brevkasse

I sidste uges var der et spørgsmål fra Fie, der var bekymret over sin søsters fedme. Og I svarer, at det blandt andet kommer an på, om det er 20, 30 eller 50 kilo, det handler om. Altså om det er livstruende eller bare en moderat overvægt. Jeg fik lyst til at kommentere på det, for jeg har også en søster og en datter, der er overvægtige. Jeg tror, vi skal passe på med alle vore standardnormer for, hvordan man ser ud, og hvorvidt vi skal bekymre os om dem, der ikke lever op til disse normer.

Jeg ved, at min søster er – og gennem mange år har været – immun for alle familiens gode råd. Hun har lært at leve med, at hun er fed, og hvis vi andre ellers holder kæft med alle vore stikpiller og gode råd, så har hun det fint. Nu er hun i 70’erne og har naturligvis nogle problemer med, at vægten tynger på benene og skelettet, men bortset fra det, så har hun det godt, og langt hen ad vejen har hun været den mindst syge af os søskende.

Hvad angår min datter, så vil jeg naturligvis støtte op om hendes forsøg på at tabe sig, men jeg ved, at hendes overvægt er et resultat af trøstespisning i forbindelse med nogle svære oplevelser som barn og ung, og det har givet hende et lavt selvværd, som jeg ikke vil forstærke yderligere ved at påpege, at hun burde se anderledes ud, end hun gør. I øvrigt synes jeg, at hun er en flot rund pige, og det ved jeg, at mange mænd også synes.

Overvægt og overspisning er et misbrug ligesom så mange andre former for misbrug. Med stoffer, alkohol- og tobaksmisbrug kan man fjerne den faktor, der er årsagen til misbruget. Det kan man ikke med mad, og det er derfor, at det er så svært for mad-misbrugere at komme ud af deres misbrug. Men hvis det gælder anorektikere, er alle enige om, at der skal professionel hjælp til, hvorimod den almindelige mening om overspisere er, at ”de skal bare tage sig sammen”.

Hvis jeg skal sammenligne det med mit eget tobaksmisbrug for en del år tilbage – jeg var ikke storryger, men røg gennem mange år cirka 10-15 cigaretter om dagen – så ved jeg, at alle gode råd og sure bemærkninger ikke gjorde udslaget til at stoppe. Det skulle komme indefra, og det gjorde det, så jeg har ikke røget i 18 år.

Jeg har lyst til at sige til Fie: Acceptér din søster, som hun er. Hvis ikke hun er livstruende fed, så lad være at ”lege fejlfinder” og føle, at du skal hjælpe hende. Du skriver, at hun gerne ville tabe sig, men det siger vi jo alle sammen. Der findes næsten ingen kvinder, der ikke drømmer om at smide bare 5-10 kilo.

Jeg tror, at motivationen til at tabe sig – hvis det er nødvendigt – kommer af at have overskud og føle sig accepteret som menneske. Og jeg siger ”hvis det er nødvendigt”, for videnskaben siger, at en moderat overvægt er uskadelig. Søg på komikeren Sofie Hagen på nettet og se hendes herlige udtalelser om at lære at leve med overvægt.

Vi skal ikke gå og være obs på hinandens udseende, med mindre der er noget livstruende galt. Men selvfølgelig skal vi støtte dem, der kæmper med at ændre adfærd.

Venlig hilsen Inge

Kære Inge

Tak for dit brev. Det er vigtige pointer, du fremholder i dit brev. I vores kultur er der desværre et alt for stort og ensidigt fokus på bestemte kropsidealer, og et ungdommeligt udtryk hyldes i overdreven grad. Fra flere undersøgelser ved vi, at det ikke mindst for mange unge kvinder kan kvæle god selvfølelse og fremme usund negativ fokusering på egen krop med sådanne snævre skønhedsperspektiver.

Vi er alle skabt forskelligt, og livets mangfoldighed er en gave. Tænk på hvor mange forskellige sorter af blomster i alle livets farver og nuancer, som Vor Herre har skabt, og tænk hvor forskellige landskaber kan tage sig ud, for ikke at tale om alle de mange dyrearter, der findes med alle størrelser, former og faconer. Da er det trist, at vi i vores moderne samfund lukker hinanden inde i stereotype billeder.

Det er også trist, at vi ofte fokuserer mest på det ydre og ikke er lige så optaget af et menneskes sjæl og væsen. En usund kultur med usund kropsfiksering er med til at skabe utilfredshed og mismod i stedet for livsglæde og livsudfoldelse. Alt for mange mennesker har brugt alt for mange timer og bekymringer på at tænke på sig selv som forkerte.

Menneskers kropsbygninger og arveanlæg er vidt forskellige. Nogle er lyse, andre mørke, nogle er høje, andre lave, nogle er kraftigt bygget, andre er helt spinkle, nogle kan spise næsten alt uden at tage på, og andre skal passe på det meste. Hvor havde det været trist, hvis vi alle så ens ud. Så lad os hjælpe os selv og hinanden og ikke mindst unge mennesker med at se med gode og milde øjne på sig selv og på forskellighed i det hele taget.

Som du skriver, er det også rigtigt, at hvis folk trives med sig selv, skal andre ikke gå og overproblematisere en bestemt størrelse. Modsat, hvis en person giver udtryk for bekymring eller vanskeligheder med sin overvægt, som for eksempel Fies søster gjorde, er det også vigtigt at tage det alvorligt, således at det er et tema, man tør snakke om. For det er en kendt sag, at betydelig overvægt kan være til fare for menneskers livsudfoldelse og kan bidrage til lidelser og sygdomme af forskellig, alvorlig karakter. Derfor er åbenhed begge veje vigtig, således at eventuel støtte og hjælp til at komme ned i vægt kan tilvejebringes, for det er ganske svært at tage sig sammen til et vægttab alene.

Vi tænker ikke, at overvægt på alle parametre kan sammenlignes med et misbrug, selvom det givetvis passer på nogen. Der er også langt flere nuancer i det, du skriver om, at moderat overvægt er uskadelig. Men det er rigtigt, at dårlig fysisk form og manglende motion ofte er betydeligt værre for helbredet end de ekstra kilo.

Man kan også være i en situation, hvor man som barn, søskende eller nær ven holder utroligt meget af et menneske, og hvor bekymring for vedkommendes overvægt fylder ganske meget. Ikke fordi det ser forkert ud, men fordi man er ængstelig for, at den pågældende unødigt kommer til at lide af følgesygdomme eller i værste fald dør for tidligt. Vores krop er så vigtig. Den er, som der jo så fint står i Det Nye Testamente, et tempel for Helligånden, og den må værdsættes i det perspektiv.

Når noget er vigtigt og værdifuldt, kan det også let blive sårbart. Derfor skal nødvendige og vanskelige samtaler om kroppen altid bæres af ydmyghed, nænsomhed og tid. Hvis de skal føre noget frugtbart med sig, må man nemlig kende til de fine balancer, der skal til, når det handler om livets vigtige spørgsmål i det hele taget.

God sommer og på gensyn i august. Vi ser frem til mange nye breve og spørgsmål.

Mange hilsener