Far ligger i den ene ende af sofaen og ser fodbold på fladskærmen. I den anden ende sidder mor og streamer en serie på iPad’en. I børneværelserne er ansigterne oplyst af computerskærme og smartphones. Sådan kunne en klassisk hverdagsaften sagtens se ud i en dansk gennemsnitsbørnefamilie. Personaliseret indhold lokker nemlig flere og flere danskere væk fra fælles oplevelser på tv og ned i hver deres skærm. Og selvom vi er i det samme rum, er det ikke givet, at vi er i den samme verden – sådan tv-mæssigt i hvert fald. I dag er en tv-skærm ikke kun én, der hænger på væggen i stuen, men kan lige så vel være en mobiltelefon, vi hiver op af lommen.
En rapport fra DR Medieforskning viser, at såkaldt samsening på traditionelt tv i 2018 er på det laveste niveau siden tv-målingens begyndelse i 1992. I primetime, hvor flest danskere ser tv og dermed også er samlet i hjemmene og foran tv-skærmene, er tallet for samsening på 49 procent, mens tallet er nede på 38 procent, hvis man kigger på hele døgnet. I 1992 var tallene henholdsvis 65 procent og 56 procent.
Medieforsker i DR Medieforskning Jakob Vikær Hansen forklarer udviklingen med udbuddet af streamingtjenester, der har gjort det muligt at skræddersy sit medieforbrug, så man kan se lige det, man gerne vil.
”Det betyder, at folk falder fra det klassiske flow-tv og spreder deres mediebrug over flere programmer og platforme end tidligere. Medieforbruget er langt mere personaliseret i dag.”
Rapporten viser dog også, at der er tider på ugen, hvor vi er mere samseende end andre. Weekenden – og særligt fredag og søndag – er det tidspunkt, hvor flest ser tv sammen med andre, mens tv-kiggeriet i hverdagene er mere individuelt.
”Der er stadig programmer, der kan samle os. De store søndagsdramaer og store sportsbegivenheder som VM i håndbold. Og underholdning som ’X Factor’ og en serie som ’Badehotellet’ er der flere, der ser sammen med familie og venner. Flere laver sågar tv-klubber, når de skal følge med i ’Bagedysten’ eller ’Vild med dans’,” siger Jakob Vikær Hansen.
Han vurderer dog, at udviklingen går mod mere solo-sening, og det kan udfordre sammenhængskraften og demokratiet.
”Hvis flere vælger kun at få deres nyheder fra sociale medier frem for brede nyhedsmedier som TV Avisen eller Morgenavisen Jyllands-Pos-ten, så risikerer vi, at der dannes ekkokamre, hvor vi kun bliver præsenteret for indhold, som afspejler vores egen holdning.”
Selvom samseningen på tv falder, ser mange fortsat det samme indhold bare på forskellige tidspunkter.
”Men brugerne har langt flere valgmuligheder, og det danske indhold, der beskriver danskernes hverdag, er i skarp konkurrence med drager og detektivserier fra meget dyre produktioner i udlandet. Naturligvis kan en interesse for den samme serie på tværs af grænser også være gavnligt for en anden form for fællesskab,” siger Jakob Vikær Hansen.
Lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet Jakob Isak Nielsen peger også på det personaliserede mediebrug som forklaring på, at vi i dag ser mindre tv i fællesskab. Smartphones, computere og iPads giver os mulighed for at se tv når som helst og hvor som helst, og vi behøver ikke at vente på, at klokken bliver 20, før vi trykker play. Det stiller nye krav til det moderne menneske. Det individualiserede mediebrug kræver, at man i de enkelte familier sanktionerer sit medieforbrug og opstiller retningslinjer, mener han.
”Det skræddersyede medietilbud er så fristende, at man bliver nødt til at lave nogle regler om også at se noget sammen. Det gælder ikke kun for børn og unge, men bestemt også for de voksne. Så kan det godt være, man ender med en lavere fællesnævner og ser noget, som alle synes er lidt halv-dårligt, men til gengæld er man sammen om at se det.”
Netop fællesskabet om et tv-program er ganske vigtigt for sammenhængskraften i både den lille familie og samfundet udenom, siger Jakob Isak Nielsen.
”Tidligere havde man et fælles nationalt teater i form af først radioen og så tv’et på tværs af generationer og geografi. Nu er det langt de færreste tv-programmer, der bliver set af over en million danskere. Sagen er, at selvom du ikke fysisk er sammen i stuerne, så giver det en pseudo- social sammenhængskraft med alle de andre, når du ser det samme. Det er vigtigt, fordi det giver os en fælles offentlighed og et fælles udgangspunkt for at diskutere. Men i dag kan vi nemt havne i hver vores filterboble.”
Han mærker selv hjemme ved middagsbordet, at familiemedlemmerne har hver sin nyhedshistorik bag sig efter en dag bag skærmene.
”Jeg har måske læst papir-aviser, mens min søn på 13 år har set tre tweets og to videoer på Youtube, som kan være svære umiddelbart at finde tilbage til. Det giver et meget forskelligt grundlag for at diskutere for eksempel et emne som kriminalitet og kræver i hvert fald, at man forholder sig kritisk til sine kilder. Der ligger en stor opdragelsesopgave for forældre og skoler,” mener Jakob Isak Nielsen.
Men var alt da bare bedre i de gamle monopoldage, hvor vi alle sammen så det samme program på samme tid?
”Skal man sige noget positivt om udviklingen, må det være, at flere må opleve deres medieforbrug som relevant, fordi man primært ser indhold, der interesserer én. Som barn tæt på den tyske grænse i 1980’erne har jeg virkelig brugt lang tid på at se bizarre tyske sportsudsendelser, som jeg ikke kunne drømme om at bruge tid på i dag. Det slipper jeg da for nu.”
Louise Byg Kongsholm er direktør i det Herning-baserede Pej Gruppen – Scandinavian Trend Institute, der siden 1975 har formidlet viden om tidsånd, trends og forbrug. Også hun var barn i 1980’erne, hvor man kun havde én ugentlig chance for at følge med i sin yndlingsserie. Hun så den amerikanske ungdomsserie ”Beverly Hills 90210” torsdag klokken 20, og hvis hun blev forhindret, var det bare ærgerligt.
”Og så var man altså hægtet af samtalen i skolen dagen efter, fordi man gik glip af den fælles tv-oplevelse,” husker hun.
Så set med positive briller er der i dag ikke nogen, der behøver at blive holdt udenfor, fordi de forpassede den eneste mulighed for at følge med. Omvendt gør det vores liv mere fragmenterede, at vi dyrker det, som Louise Byg Kongsholm med et internationalt begreb kalder multi screening – det fænomen, at vi kan se hvad som helst hvor som helst – og gerne gør det på flere skærme samtidig.
”Det er ikke usædvanligt, at tv’et kører, samtidig med at alle familiemedlemmer sidder med smartphones og iPads og ser noget helt andet. Vi har aldrig brugt og konsumeret så mange medier som nu. Den moderne teknologi opfylder vores behov om at få alt serveret on demand. ”
Det er ikke nødvendigvis godt for sammenhængskraften, og vi mister den fælles referenceramme, mener også Louise Byg Kongsholm. Men som mennesker har vi utroligt svært ved at lægge bånd på os selv, når der er så mange skræddersyede tilbud.
”Jo flere muligheder vi har, jo sværere bliver det at sige nej. Det bliver en opgave både for virksomheder og rent livstrategisk i familier at sætte grænser. I mange familier mister man nærheden, fordi fjernsyn ses individuelt på individuelle værelser, måltider indtages hver for sig, og samtidig opstår et dybfølt behov for at være en del af et fællesskab. Men hele det digitale samfund er indrettet så lækkert og målrettet og serier udstyret med cliff hangers, så hjernen hopper lige i med begge ben.”