Vi er en nation af kødspisere.
Leder af Karolines Køkken Tove Færch slår denne kendsgerning fast mere end én gang, da hun onsdag klokken 12 præsenterer køkkenets nye kogebog ”Smuk mad uden kød”.
112 opskrifter ialt. Uden culotten, svinefarsen eller medisteren. Men med grøntsager som konge-ingrediens og et væld af variationer over velkendte retter som pizza, forårsruller og burgere. Med hjertesalat og kikærter i stedet for de råvarer, vi ellers plejer at forbinde med retterne. Og som vi åbenbart elsker at sætte tænderne i. Så hvad sker der lige denne dag, hvor Karolines Køkken har inviteret en række bloggere og journalister med til begivenheden i fællesarealet hos mejerigiganten Arla i Viby ved Aarhus? Hvor de fremmødte selv får mulighed for at smage det nationale prøvekøkkens bud på, hvordan vi danskere kan få lettere ved at sammensætte et måltid uden den ingrediens, som de fleste af os ellers plejer at bygge aftensmaden op omkring?
Karolines Køkken har igen kigget os forbrugere over skulderen, når vi køber ind til middagsretterne. Og derfor giver kødfrie retter i en kødelskende nation alligevel mening. For ud over at vi altså elsker at sætte tænderne i en god bøf og har udnævnt stegt flæsk med persillesovs som nationalret, har Karolines Køkken fået lavet en undersøgelse, der viser, at mere end hver anden dansker spiser kødfri aftensmad mindst én gang om ugen. De helt nye tal stammer fra en landsdækkende undersøgelse foretaget gennem Epinions Danmarkspanel.
”Og derudover ved vi, at især kvinder og yngre mennesker har intentioner om at spise mindre kød fremover,” siger Tove Færch og fortsætter forklaringen på, hvorfor danskerne skal have en ny kogebog:
”Vi ved til gengæld også, at det for mange er en udfordring at lave mad uden kød. Det var det også for os her i Karolines Køkken, hvor autopiloten blev slukket, og vi blev tvunget ud af vores comfortzone. Det har taget os et halvt år at finde frem til de opskrifter, I nu kan se i bogen, og de skulle gerne være en inspiration til, hvordan man kan forny sine madvaner,” siger Tove Færch.
Hun har været leder af Karolines Køkken i 25 år og i den grad været med til løbende at påvirke danskernes madkultur gennem de mange kogebøger, som gennem årene er sendt på markedet med det genkendelige rød-hvide Karoline-logo. Og netop evnen til at afkode tidens tendenser og samtidig være i stand til at påvirke forbrugerne, mener Tove Færch hører til selve dna’et i Karolines Køkken.
”Det er den vekselvirkning mellem os og danskerne, der altid har været. Hvor vi aflæser en tendens og så samtidig forsøger at skubbe lidt videre i samme retning. Men samtidig skal vi som køkken heller ikke gå for langt eller bruge alt for eksotiske råvarer, folk ikke kan få fat i, medmindre de bor på Østerbro i København. Vi må aldrig blive et køkken kun for eliten. Vi skal være for bredden. Derfor er det heller ikke en bog, der lægger op til total afskaffelse af kød, for der er vi jo slet ikke som nation,” forklarer Tove Færch.
Og Karolines Køkken har igen set rigtigt, vurderer historiker ved Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang, der har forsket i kogebøger.
”At have den kogebog stående i sin reol viser jo, at man er et bevidst og ansvarligt menneske, der ved, at det er i det daglige forbrug, man kan dreje på knapperne og være med til at ændre verden til det bedre. I tiden er der nærmest et moralsk imperativ til den enkelte person om at spise bæredygtigt, ikke bare for sin egen, men for hele klodens skyld,” siger Caroline Nyvang og tilføjer, at Karolines Køkken til gengæld også ved, at folks madvaner er noget af det sværeste at ændre.”Derfor går de heller ikke alt for drastisk til værks, men tilbyder os opskrifter på velkendte retter som pizza og burgere, nu bare uden kød.”
Caroline Nyvang peger på, at Karolines Køkken gennem de godt 50 år, køkkenet har eksisteret, generelt har været gode til at afkode og afspejle de generelle madkulturelle tendenser i tiden. I begyndelsen af 00’erne var de med på den nye nordiske bølge og udgav ”En bid af Danmark”, og tidligere var det ifølge forskeren yuppiebevægelsen, der var kilde til de overdådige hedonistiske middage, som Karolines Køkken gav os opskrifter på.
”På den måde har de jo altid været i stand til at give danskerne den kogebog, der viser gæsterne, at man altså følger med tiden. Det så vi også i 1980’erne, hvor der var fokus på stigende overvægt, og vi fik nogle meget fedtforskrækkede kogebøger fra Karolines Køkken. Så på den måde har deres kogebøger jo også altid afspejlet det syn, at hvis der er noget, der truer os, så kan vi selv gøre nogle små ting i verden for at ændre på truslen. Med maden som det helt centrale. Det ser man også, hvis folk får en cancerdiagnose. Det første, man tænker, er, hvordan man kan ændre sin kost. Så maden er på den måde en redningsplanke i forhold til os selv, men også til verden. Vi er med andre ord både etiske og politiske forbrugere i dag,” siger Caroline Nyvang, der dog ikke spår den nye kogebog helt samme status som den nationale kanon, de tidligere husstandsomdelte Karoline-bøger havde.
”Det er nok mere en nichebog denne gang, men der sker noget i forhold til generationerne på det her område. Og i dag er det faktisk mere de fokuserende kogebøger, der efterspørges, og ikke de såkaldte køkkenbibler, der rummer det hele,” lyder det fra kogebogsforsker Caroline Nyvang.