Prøv avisen
Etisk sagt

Medlem af Det Etiske Råd: Vi taler ikke nok om nuancerne i etikken

66-årige Karen Stæhr stopper ved udgangen af året som medlem af Det Etiske Råd. – Foto: Henrik Sørensen.

Karen Stæhrs tid i Det Etiske Råd er forbi, når 2020 begynder, men den tidligere sygehjælper og sektorformand i FOA tager en øget forståelse for mennesker og etikkens nuancer med sig videre

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Jeg står egentlig ikke i et bestemt etisk dilemma for tiden, men jeg tænker i dagligdagen meget over, hvornår man bør sige noget til sin familie, venner og tidligere kolleger, hvis man ligger inde med en vigtig viden. Det kan for eksempel være om et misbrug eller handlinger, der ikke er pæne eller etisk forsvarlige, og det er så spørgsmålet, om man skal skåne folk for den viden om dem selv eller deres nære. Sådan nogle dilemmaer kan være svære, da der er en risiko for at blive misforstået. Et typisk eksempel kunne være en kollega, der har et misbrug, hvor jeg ofte synes, at man taler om det i andre sammenhænge, men ikke får det sagt og talt om det med den person, det drejer sig om. Det kan være svært at have en viden, som man ikke ved, hvad man skal gøre med. Jeg vil gerne selv være bedre til at tage fat i det og have den åbne samtale.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Tilbage i 1991 var min far uheldbredeligt syg af kræft. Han ville gerne tilbringe sin sidste tid hjemme og helst have, at det var mig, der for eksempel gav ham massage, når han havde ondt. Det var svært for mig at finde ud af, hvor grænsen gik for mig i forhold til, hvor intimt jeg kunne gå til min far. Der opstod også konflikter, når jeg var nødt til at overskride min fars grænser ved at ringe til hans praktiserende læge for at spørge om, hvor meget medicin han skulle tage. Jeg følte virkelig, at jeg overskred en grænse, da vi sagde til ham, at han ikke måtte køre bil længere – på trods af at der var bred enighed om det i familien. Han blev voldsomt vred. Der lå en etisk udfordring i, hvordan jeg sikrede, at han kom godt herfra. Det blev nemmere, da min far begyndte at åbne op, og det endte med at blive et rigtig godt forløb. Selvom det var en udfordring at være involveret, ville jeg ikke have været det foruden.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

I virkeligheden er det, at vi ikke taler om nuancerne i etikken. Det bliver meget hurtigt et enten eller, hvor vi ikke lytter til hinanden. Jeg synes, at aktiv dødshjælp er et meget godt eksempel, hvor det i høj grad bliver sådan, at man enten er for eller imod. Det kan man slet ikke diskutere nuanceret. Der er ikke noget midt imellem. Tvivlens nådegave er ikke rigtig til stede. Det er en stor etisk udfordring, at man bare forholder sig til, at 70 procent af befolkningen mener, at man skal have ret til aktiv dødshjælp, og diskussionen så er lukket. Jeg tænker, at man ofte har spurgt raske mennesker, og i det øjeblik at man bliver syg, kan vi se, at mange søger alternativ og livsforlængende behandling. Jeg synes ikke, at vi er så gode til at diskutere etik. Vi glemmer, at det faktisk er et dilemma, og at vi skal rumme modpartens synspunkter og holdninger.

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Nej, det synes jeg ikke. Jeg kunne godt tænke mig, at politikere gav sig tid til at reflektere over, hvad der er etisk rigtigt. Vi skal tænke værdier og etik mere ind i, hvordan vi behandler andre mennesker. Vi skal rumme, at der er nogle mennesker med livsvilkår, der gør det svært for dem at leve op til de krav, som samfundet i dag stiller. Vi må ikke ryge, ikke være overvægtige, og vi skal helst løbe 10 kilometer hver dag. Etikken mangler i høj grad, når vi forsøger at forstå andre mennesker.

Hvilke etiske principper tilstræber du selv at handle efter?

Jeg prøver at rumme andre mennesker, men det lykkes ikke altid. Nu har jeg været medlem af Det Etiske Råd i snart seks år, og det har lært mig meget om nuancer og forståelse for mennesker. Jeg var ikke uvidende før, men de år har givet mig en indsigt, som jeg gerne vil tage med mig videre.