Prøv avisen

Hvordan har mænd og kvinder det egentlig med hinanden i dag?

Ser man alene på den offentlige debat, ikke mindst på de sociale medier, får man nemt indtrykket af, at den er rivende gal: Emner som ligeløn og kvindekvoter har fået ordene til at gløde. Og da MeToo-bevægelsen brød ud sidste år, kulminerede kampen mellem kønnene. Tegning: Morten Voigt

Forholdet mellem kønnene har udviklet sig markant de seneste 50 år, men skillelinjerne er på mange områder lige så dybe som tidligere. For køn splitter, og vi er nødt til at skabe nye normer og kulturer på en lang række områder, hvis vi vil have mere ud af hinanden, mener fagfolk

Der er opbrud i forholdet mellem mænd og kvinder. Det har der været, siden kvinderne i 1960’erne på ganske få år stormede ud på arbejdsmarkedet og ændrede en række dynamikker både der og i hjemmet. Men det seneste års tid er der sket flere begivenheder, der gør det relevant at spørge: Hvordan har de to køn det egentlig med hinanden i dag? I hvilken grad og på hvilke måder er køn i sig selv med til at skabe skel i det danske samfund?

Ser man alene på den offentlige debat, ikke mindst på de sociale medier, får man nemt indtrykket af, at den er rivende gal: Emner som ligeløn og kvindekvoter har fået ordene til at gløde. Og da MeToo-bevægelsen brød ud sidste år, kulminerede kampen mellem kønnene:

”Hvor længe skal vi blive ved med at finde os i MeToo-bevægelsen og dens helt åbenlyse virkelighedsforvrængning, dens hadefulde udfald mod mænd og dens skamløse kvindekamp?”, lød det i februar fra en mandlig debattør, der dermed satte ord på en udbredt frustration blandt ikke mindst mænd i kølvandet på offentliggørelsen af en række kendte mænds seksuelle krænkelser af kvinder. De følte, at deres køn alt for ensidigt blev fremstillet som primitivt, men kvinderne alt for ensidigt fik rollen som ofre.

Modsat lød det fra flere hundredtusinde kvinder verden over, som enten selv havde oplevet overgreb eller kendte nogen, der havde, og nu gennem hashtagget MeToo gav udtryk for en ubalance mellem kønnene, som havde stået på alt for længe.

”Kvinder er ikke blevet hørt, og man har ikke troet på deres historier, når de har vovet at fortælle sandheden om magtfulde mænd – men den tid er forbi,” lød det blandt andet fra den kendte tv-vært Oprah Winfrey, som blev en stærk stemme i den kraftfulde debat, som stadig kører. Og som på mange måder har kridtet banen op i forhold til, hvordan forholdet mellem mænd og kvinder udspiller sig i dag, mener kønsforsker på Roskilde Universitet, lektor Karen Sjørup.

For debatten om seksuelle krænkelser åbnede døren for en diskussion, der viste, at kønnene generelt forholder sig mere forbeholdne over for hinanden end tidligere, siger hun:

”Der er ingen tvivl om, at livsomstændighederne for mænd og kvinder har nærmet sig hinanden de seneste 50 år, og på nogle områder har det bygget bro mellem kønnene. Men på andre har det gravet skellene endnu dybere. Samlet set mener jeg, det er rimeligt at sige, at køn fortsat er noget af det, der splitter samfundet mest.”

Et af de steder, hvor kønnene mest tydeligt går i hver sin retning, er blandt dem i samfundet, der klarer sig dårligst. Og netop den udvikling er en vigtig drivkraft blandt en række andre dynamikker i forholdet mellem mænd og kvinder i dag, siger Svend Aage Madsen. Han er psykolog, mandeforsker og forskningsleder på klinik for psykologi, pædagogik og socialrådgivning på Rigshospitalet. Og så står han bag flere undersøgelser, der viser, at cirka en fjerdedel af alle mænd i Danmark adskiller sig stadig mere fra andre mænd og fra kvinderne. De er typisk ufaglærte, de lever mere usundt, i kortere tid og oftere alene end gennemsnittet. De har en dårligere økonomi, har ingen børn og kun få eller ingen sociale relationer.

”Det er en relativt stor gruppe af mænd, som føler sig afskåret fra samfundet og reelt også er det,” forklarer Svend Aage Madsen.

”Hvis jeg skal sige det lidt groft, så er de ikke interessante for arbejdsmarkedet, og de er ikke interessante for kvinderne, og det kan få dem til at føle sig ganske ensomme og forbitrede. De føler sig som sorteper i en enorm forandringsproces, hvor deres job i vid udstrækning er skåret væk, og hvor kvinderne har gjort sig økonomisk og fysisk uafhængige af dem. Det har hevet tæppet væk under deres oplevelse af, hvad det vil sige at være mand, og en stor del af deres frustrationer er derfor vendt mod kvinderne.”

Denne udvikling er formentlig en af grundene til, at der mange steder stadig ikke er sket det store med et efterhånden ældgammelt skel mellem mænd og kvinder, nemlig opfattelsen af seksualitet. Det mener kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet Christian Groes.

Han er ved at skrive en bog om skillelinjerne i det moderne samfund og ser kvindernes manglende frihed og ligestilling inden for seksualitet som en af de mest tydelige.

For selvom kvinderne er blevet langt bedre uddannet og endda er i flertal på traditionelt mandsdominerede uddannelser som jura, medicin og statskundskab, og selvom det i dag er kvinden, der tjener mest i hvert tredje forhold og generelt har gjort sig økonomisk uafhængig af manden, så bliver hun stadig ringeagtet, hvis hun er for seksuelt udfarende, mens det modsatte fortsat gælder for manden.

Dertil kommer, at kvinden stadig bliver bedømt langt mere på udseendet end manden, hvis evner og status i højere grad bliver relateret til viden, økonomi og symboler som dyre biler og ure.

”Når nu kønnene har nærmet sig hinanden på så mange andre områder, skulle man tro, at det også gjaldt det seksuelle område, men MeToo-debatten gjorde det tydeligt, at det ikke er sket, og at der derfor fortsat er nogle patriarkalske magtstrukturer, som sætter dybe kiler ind mellem kønnene,” siger Christian Groes.

Der er dog også flere udviklinger, som bygger bro mellem kønnene. Eller i hvert fald mellem dele af de to grupper. Tidligere tiders økonomiske og uddannelsesmæssige skel er som nævnt blevet markant mindre. Selvom der stadig er klart flest mandlige topchefer, er der nu næsten ligestilling på mellemlederniveauet. Arbejdspladserne bliver samtidig stadig mindre kønsopdelte, påpeger Karen Sjørup, og de traditionelt ”kvindelige” værdier med fokus på samarbejde og god kommunikation er blevet almindelige inden for eksempelvis politiet og lægeverdenen, som ellers har været præget af en mere patriarkalsk kultur. Det har fået de klassiske kønsroller til at nærme sig hinanden i arbejdslivet, siger hun.

Det samme gælder i familielivet. Her er der eksempelvis et forslag på vej gennem EU-systemet, som vil reservere to måneders barsel til fædrene. Den almindelig forventning er, at forslaget vil blive vedtaget, og det er ikke mindst udtryk for, at begge køn faktisk ønsker den udvikling, vurderer Svend Aage Madsen:

”Det vil jo ingen betydning få for den fjerdedel af mændene, som aldrig bliver fædre, og nogle vil se det som et overgreb på privatlivet, men for flertallet vil det være en håndsrækning til de mange fædre, der ønsker at involvere sig mere i familielivet. Og til de mange kvinder, som gerne vil undgå at blive koblet for meget af mulighederne for at gøre arbejdsmæssig karriere. Det er en brobygning, som kan trumfe nogle af de lidt gammeldags normer, der stadig hersker på familieområdet, og som kan være med til at opløse nogle af de mest dybtliggende skel i kønsrollerne.”

Der er også andre tiltag, der vil kunne bygge bro. MeToo-debatten har øget bevidstheden om, hvor grænserne går for acceptabel adfærd mellem kønnene. Et nyt regelsæt er ved at blive bygget op, som kvinder og mænd i højere grad end tidligere er enige om, og det kan skabe en mere åben og sund relation. Men selvfølgelig også sætte nye skel op for nogle, siger kønsforskeren Christian Groes. Lige så afgørende for fremtiden bliver dog, at forståelsen for seksuelle grænser bliver taget endnu mere tydeligt op allerede i folkeskolen, hvor mange normer og skillelinjer bliver formet, påpeger han.

Hvis skellene skal brydes ned, er det også nødvendigt at få inkluderet den store gruppe af isolerede, vrede mænd mere i samfundet, mener Svend Aage Madsen. Dels ved at opkvalificere dem til arbejdsmarkedet, dels ved at styrke deres sociale relationer gennem nye typer af fællesskaber for ensomme.

Han har selv taget initiativ til Mænds Mødesteder, som er fællesskaber for mænd, men der skal meget mere til.

Det er samtidig afgørende, at kvinder bliver bedre repræsenteret i regeringen og ude i kommunalbestyrelserne, hvis samfundet skal indrettes på en måde, der mindsker afstanden mellem kønnene, siger Karen Sjørup. Det går lige nu den forkerte vej, og tendensen er desuden, at kvinder i politik ikke holder særligt længe. Også i forhold til ligeløn og pensionsordninger er der fortsat et så stort gab, at det skaber et grundlæggende misforhold. Men det er ikke mindst i kulturen, i vores syn på hinanden og i det praktiske møde mellem mænd og kvinder, at opdelingen skal brydes ned, mener hun:

”Der findes stadig kvindehadende og mandehadende subkulturer. Der finder undertrykkelse og nedgørelse sted på alle planer. De sociale medier har gjort det nemmere at bryde mønstrene, men de er samtidig med til at opretholde dem, eksempelvis gennem ufrivillig rundsending af nøgenbilleder og hadefulde debatter. Køn splitter stadig, men det er min klare oplevelse, at det er langt mindre udtalt i de første 15 leveår, så det er her, vi skal skabe nye normer, der får kønnene til at se hinanden mere som en ressource end en trussel.”

Der findes stadig kvindehadende og mandehadende subkulturer. Der finder undertrykkelse og nedgørelse sted på alle planer

Karen Sjørup, kønsforsker