Smartphones er for længst blevet hvermandseje. 87 procent af danskerne har en, viser de seneste undersøgelser, og det er næppe gået manges næser forbi, at de bruges flittigt. Som et ekstra forlængende led på hånden slæber vi mobiltelefonen med os overalt, hvor vi færdes; på jobbet, i skolen, til mødet, til middagsaftalen, ja, selv når vi tager ud for at dyrke motion, har vi den med os.
Men en gryende modkultur synes at være ved at finde sin vej. En kultur, hvor telefonen ikke længere hilses velkommen overalt som en naturlighed. I flere børneinstitutioner har man for længst sat skilte op, hvor man opfordrer forældre til at lade mobiltelefonen ligge i lommen ved aflevering og afhentning, og særligt inden for det seneste års tid har flere skoler lavet restriktioner for brugen af mobiltelefoner i skoletiden. Det er ikke længere uset, at elevernes mobiltelefoner inddrages ved skoledagens start, låses inde, og først udleveres, når klokken ringer ud fra sidste time.
Også på gymnasieniveau er elevernes heftige brug af mobiltelefoner et emne, der debatteres flittigt, og her forsøger man også at finde en gangbar løsning på problemet. Det fortæller formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen.
”Ligesom i resten af samfundet er det et problem med den intense brug af mobiltelefoner i gymnasiet. Det går ud over elevernes koncentration, og det er et stort irritationsmoment for både lærere og andre elever. Det er et pædagogisk problem, som det kan være vanskeligt at håndtere, men det handler om, at lærerne må sætte nogle grænser,” siger hun.
En del gymnasielærere beder eleverne lægge mobiltelefonerne væk i timerne, mens der også er eksempler på steder, hvor telefonerne samles ind, mens undervisningen står på. Følger man ikke den enkelte lærers regler, kan konsekvensen være, at man ikke kan få lov at følge undervisningen, påpeger Annette Nordstrøm Hansen.
Derimod kan hun ikke forestille sig, at man på noget tidspunkt vil skride til at beslaglægge elevernes telefoner gennem hele skoledagen for at sikre sig, at eleverne i pauserne ikke blot sidder med deres telefoner, men er sociale sammen med deres gymnasievenner – sådan som stadig flere grundskoler gør.
”Vi har jo med unge voksne at gøre, og det er svært at gå ind og regulere deres brug af telefonerne. Det vil være utænkeligt helt at inddrage dem. Det handler mere om, at vi hjælper dem til at håndtere deres brug af telefonerne,” siger hun.
Det er imidlertid ikke kun børn og unge, der har svært ved at balancere brugen af mobiltelefoner. Andre steder i samfundet er man således også begyndt at lave regler for brugen af dem. På flere restauranter og caféer har man skabt zoner, hvor det er blevet forbudt at sidde med mobilen klistret fast til hånden, og det samme gør sig gældende i nogle virksomheder, hvor man også har taget konsekvensen af, at det moderne menneske ikke af sig selv kan lade mobiltelefonen ligge i tasken.
Særligt mødekulturen på de danske arbejdspladser har med smartphonens indtog taget en drejning, der kan være uheldig. Det kan være svært at holde fokus, når man samtidig tjekker beskeder på telefonen. Hotelkæden Scandic har for nylig udviklet nye mødekoncepter, og et af elementerne heri tager højde for uhensigtsmæssig telefonbrug.
”Vi vil gerne sikre, at vi kan facilitere et så effektivt og produktivt møde som muligt for vores kunder, og vi har kunnet se på vores kunder, at de, når de holdt møder, ofte var mere optagede af telefoner og laptops end af at lytte og tale sammen. I vores nyudviklede mødekoncept tilbyder vi det, vi kalder et phone nursery, som i al sin enkelhed er en kurv, hvori mødedeltagerne opfordres til at lægge deres telefoner, mens de holder møde,” forklarer Casper Puggaard, salgs- og marketingdirektør hos Scandic.
Selvom den lille kurv ved første introduktion afføder et smil på læben hos mange af Scandics kunder, ender det tit med at blive en succes, at mobiltelefonerne hviler sig under mødet.
”Vi kan se, at møderne bliver langt mere produktive, og vi bruger også phone nursery til vores egne møder. Vi kan se, at der bliver en meget hyggeligere stemning og mere nærvær, når folk har afleveret deres smartphones,” siger han.
Casper Puggaard peger dog på, at der dog også er en enkelt ulempe ved det nye tiltag.
”Konsekvensen bliver desværre også ofte, at folk går solo i pauserne og kaster sig over deres mobiltelefon. På den måde får man ikke talt så meget med hinanden,” siger han.
Fremtidsforsker Mette Sillesen er ikke overrasket over, at der tilsyneladende bliver flere og flere steder, hvor mobiltelefonen bandlyses. Hun mener, at vi er ved at indse behovet for, hvad man kan kalde et digitalt detox.
”Der er i stigende grad data og sensorer overalt. Alt kobles op, og tingene går stærkt. Det har selvfølgelig nogle negative konsekvenser såsom dårlig hukommelse og stress. Så hvis vi skal i bedre balance i den her ’high tech – high touch’-kultur, så skal vi have noget mere af det sidste,” siger hun.
At lægge sin telefon væk er en af de måder, hvorpå man kan arbejde sig frem mod mere ”touch”, og der vil kun blive mere brug for den slags fremtidigt, forudser Mette Sillesen.
”Afkoblingsbehovet vil stige. Det der med at gå en lang tur i skoven eller spise et langt aftenmåltid sammen, som vi gjorde førhen, det vil blive en luksus, som vi vil stræbe efter. Vi kan mærke, at det er godt for os, og det bringer os tilbage til autenticiteten. Vi har brug for at skabe åndehuller – det er også derfor, vi ser, at flere og flere vælger at meditere og gå til yoga. Det er måder at få pauser ind i hverdagen på,” siger hun.
Fremtidsforskeren peger tillige på, at det i langt mindre grad end hidtil vil blive opfattet som ”smart” at være koblet op på telefonen konstant.
”Vi vil se, at der bliver status i at kunne undvære sin telefon, at kunne gå på restaurant uden at sidde med den fremme. Det viser, at vi har mådehold i forhold til teknologien, og at vi ikke ligger under for den,” siger Mette Sillesen.