Prøv avisen

Brugen af mobiltelefoner har taget overhånd: Vi trænger til en digital afgiftning

Flere grundskoler har indført restriktioner, så børnene skal aflevere mobiltelefonen i skoletiden. Det fører til bedre undervisning og mere socialt samvær i frikvartererne. Også på gymnasierne er der flere steder indført regler for mobilbrug i timerne, men her har eleverne dog lov at have telefonen i pauserne. Foto: Ivan Riordan Boll/ritzau

Flere og flere steder i samfundet forsøges det med forskellige tiltag at gøre op med det moderne menneskes massive brug af smartphones. Fremtidens luksus er mobilfri tid, siger forsker

Smartphones er for længst blevet hvermandseje. 87 procent af danskerne har en, viser de seneste undersøgelser, og det er næppe gået manges næser forbi, at de bruges flittigt. Som et ekstra forlængende led på hånden slæber vi mobiltelefonen med os overalt, hvor vi færdes; på jobbet, i skolen, til mødet, til middagsaftalen, ja, selv når vi tager ud for at dyrke motion, har vi den med os.

Men en gryende modkultur synes at være ved at finde sin vej. En kultur, hvor telefonen ikke længere hilses velkommen overalt som en naturlighed. I flere børneinstitutioner har man for længst sat skilte op, hvor man opfordrer forældre til at lade mobiltelefonen ligge i lommen ved aflevering og afhentning, og særligt inden for det seneste års tid har flere skoler lavet restriktioner for brugen af mobiltelefoner i skoletiden. Det er ikke længere uset, at elevernes mobiltelefoner inddrages ved skoledagens start, låses inde, og først udleveres, når klokken ringer ud fra sidste time.

Også på gymnasieniveau er elevernes heftige brug af mobiltelefoner et emne, der debatteres flittigt, og her forsøger man også at finde en gangbar løsning på problemet. Det fortæller formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen.

”Ligesom i resten af samfundet er det et problem med den intense brug af mobiltelefoner i gymnasiet. Det går ud over elevernes koncentration, og det er et stort irritationsmoment for både lærere og andre elever. Det er et pædagogisk problem, som det kan være vanskeligt at håndtere, men det handler om, at lærerne må sætte nogle grænser,” siger hun.