Prøv avisen

Gymnasieelever: Vi ved ikke, hvad der sker uden for Storkøbenhavn

15-20 elever i auditoriet på Ørestad Gymnasium i København rakte hånden op, da musikeren Simon Kvamm spurgte, hvor mange, der havde set Vesterhavet – her Thorup Strand ved Jammerbugten. Foto: Kim Matthäi Leland Gonzales/Polfoto

Selvom der kommunikeres som aldrig før, er der en voksende afstand mellem mennesker. Det er et af morgendagens store problemer, lød det fra unge i en debat om ambitioner for fremtiden

Hvad er de største udfordringer i fremtiden? Og hvilke beslutninger skal man træffe i dag, hvis man skal problemerne til livs i morgen? Det er de spørgsmål, en såkaldt fremtidskaravane er rejst ud for at drøfte med unge forskellige steder i landet.

Det er politisk leder af Radikale Venstre Morten Østergaard, som har fået idéen og har inviteret repræsentanter for videnskaben, erhvervslivet og kulturlivet med på rejse. Karavanens første stop er i et moderne lyst og højloftet auditorium på Ørestad Gymnasium i København den sidste torsdag i november.

Karavanens besætning skifter fra stop til stop. Dagens hold er professor Marie Louise Bech Nosch fra Københavns Universitet, medie-iværksætter Jimmy Maymann, som er vicepræsident i den amerikanske internetgigant AOL, og musikeren Simon Kvamm. Elever fra tre samfundsfagsklasser i 2. g og 3. g fylder auditoriet. I de næste 100 minutter vil karavanen udfordre eleverne på deres ambitioner for fremtiden.

På storskærmen kan man læse det første spørgsmål: Hvad ser I som de mest markante forandringer i jeres levetid?

Samtidig med at spørgsmålet stilles i auditoriet, stilles det under fremtidskaravanens side på Facebook. Eleverne og panelet er ret enige om deres svar: Teknologien. En af eleverne skriver blandt andet følgende i kommentarfeltet:

”Selvom der var internet og lignende, da jeg blev født, har det udviklet sig utroligt meget. Man kan have en mega-avanceret computer i lommen nu. Det kunne man ikke på nogen måde for 15-20 år siden.”

Medieiværksætter Jimmy Maymann kan fortælle om en ikke så fjern fortid, som de unge kun har hørt om.

”Jeg husker tydeligt, da jeg som ung i 1993 rejste rundt i Sydafrika i otte måneder. Jeg havde ikke nogen kontakt med min mor og far, man rejste ikke med mobiltelefon. Den eneste måde, man kunne holde kontakt på, var ved at sende poste restante. Facetime-teknologien har gjort, at vi i dag kan leve på en helt anden måde, end det tidligere har været muligt,” siger han og tilføjer:

”Det skræmmer også mig. Der er nogle ting ved teknologien, som ikke kun er gode.”

Han spørger eleverne, hvor mange der bruger Facebook. Alle rækker hænderne op. De seneste fem år har Jimmy Maymann boet i USA, og det overrasker ham, at så mange unge danskere bruger Facebook. I USA er Facebook for mennesker over 34 år, mens yngre bruger andre sociale medier. Maymann fortsætter:

”Globalt har Facebook snart to milliarder brugere og en magt og styrke, som er skræmmende. Facebook er med til at flytte os ind i en postfaktuel verden, hvor vi ikke kun diskuterer ting baseret på facts. Det skræmmer mig.”

Morten Østergaard tager ordet og beder eleverne tænke frem. Hvad er fremtidens største udfordringer? Inden det bliver elevernes tid til at byde ind, får karavanens medlemmer ordet. Musikeren Simon Kvamm taler også om teknologien. Han medgiver, at den har medført en stor frihed, men han mener, at den samtidig har skabt en afstand.

”Se på Trumps valgsejr eller Brexit. Det er, som om folk ikke forstår de mennesker, som de er lokalt forankret med. Folk fra byerne har svært ved at forstå folk fra landdistrikterne,” siger Simon Kvamm og stiller et spørgsmål til eleverne:

”Hvor mange af jer har været ved Vesterhavet?”.

Mellem 15 og 20 af de cirka 90 elever rækker deres hænder op. At så mange unge fra hovedstaden ikke har set Vesterhavet, ser Kvamm som et udtryk for, at man er tæt på dem, som ligner sig selv, mens meget andet er ukendt.

”Vi orienterer os blandt vores eget segment,” siger han og peger på, at danskerne indbyrdes har et begrænset kendskab til hinanden.

Nu skal eleverne give deres bud på, hvad de ser som den største udfordring for fremtiden. Der er omdelt tuscher og papir til opgaven. Klimaproblemet er topscorer at dømme efter den gule skilteskov, som rejser sig, da eleverne bliver bedt om at vise karavanen, hvad de har skrevet. Der er også bud som terror og ligestilling. En elev har skrevet ”afstand”. Morten Østergaard beder ham uddybe.

”Jeg er meget enig i det, Simon Kvamm sagde. Vi ved ikke, hvad der sker uden for Storkøbenhavn,” siger eleven, mens han holder sit gule skilt mellem hænderne.

Dagens sidste spørgsmål præsenteres. Alt afhængigt af, hvad eleverne skrev på deres skilte, grupperer de sig og taler sammen om klima, terror, ulighed og frygt. Karavanens deltagere skal også komme med deres bud på morgendagens udfordringer. Henvendt til eleverne siger professor Marie Louise Bech Nosch:

”I skal være på arbejdsmarkedet i 50 år. I kommer til at være dem, som arbejder mest, så hvordan kan vi lave uddannelser, hvor vi bliver ved med at lære noget, som har værdi på sigt?”.

Simon Kvamm taler om værdier og fællesskab i en tid, hvor teknologien på den ene side skaber nærhed, men på den anden side afstand.

”Jeg synes, der mangler et andet parti end Dansk Folkeparti, som kan prøve at give et bud på noget nationalt. Et humanistisk parti, som kan hjælpe os med at finde vores rødder. Hvordan kan man føle, at man har noget til fælles med de mennesker, man er sammen med i det land, hvor man bor, så det ikke kun er på YouTube, man møder folk, som man deler værdier med?” spørger han.

Snart er tiden gået. Har musikeren et bud på, hvor man finder en anden form for forbundethed end den, man kan opnå ad teknologiens vej?

”Jeg har en fornemmelse af, at i den sangskat, vi har, er der noget guld, som jeg har lyst til at prøve at støve lidt af.”

Eleverne får ordet. Spørgsmålet, de skal besvare, lyder: Hvad skal vi gøre for at indfri ambitionerne for i morgen?

Deres svar tager fat i alt fra ændring af registreringsafgiften på el-biler til medmenneskelighed. Nogle tager ordet, andre skriver i kommentarsporet på Facebook. En elev skriver:

”Ikke noget os og dem, vi er alle mennesker.”

Tiden er gået. Fremtidskaravanens ankermand Morten Østergaard beder om lov til at tage de gule skilte og alle elevernes idéer med videre på rejsen.