Blåhat, gederams og røllike. Det er blot nogle af navnene på de mange farverige blomster, som man de senere år oftere og oftere har kunnet støde på i grøfte- og vejkanter rundt omkring i det danske sommerland. Det skyldes ikke mindst, at der er kommet en øget opmærksomhed på, hvordan vi værner om naturens biodiversitet – det, der tidligere oftest var tætklippet græsareal har i dag fået lov at gro vildt.
Med de ”vilde grøfter” har en del kommuner allerede meldt sig ind i kampen for at bevare en mangfoldig natur. Og de kommuner, der ikke allerede er i gang, fik en passende anledning, da miljø-minister Lea Wermelin (S) tidligere på året igangsatte en konkurrence om at blive landets ”vildeste” kommune. Konkurrencen løber frem mod slutningen af 2022, og indtil videre har 90 kommuner meldt sig som deltagere.
Simon Leed Krøs, der er Seniorprojektleder for biodiversitet hos Danmarks Naturfredningsforening ser positivt på, at flere og flere kommuner begynder at tage et større ansvar for bevarelsen af kommunernes dyre- og planteliv – også selvom det er med små skridt.
”Det, vi ser mange kommuner gøre nu, er, at de lader græsset gro på for eksempel vejstrækninger. Det er de lavest hængende frugter i forhold til en indsats for biodiversiteten, og i princippet kan der sagtens være tale om en skjult besparelse på vedligeholdelse af grønne arealer. Men det skal man ikke fornægte. For når blåhat, tidsler og andre vilde urter får lov til at blomstre, så bliver de til fødekilder for vores insekter. Og jo flere, der hopper med, jo større bliver effekten,” siger han.
Simon Leed Krøs håber, at så mange kommuner som muligt træder ind i kampen for bevarelse af en mere mangfoldig natur, og han påpeger, at der allerede nu kan ses bittesmå tegn på, at danskerne i højere grad end tidligere bekender sig til den vilde natur. Således har man i år set en fordobling af en lang række almindelige sommerfuglearter sammenlignet med sidste år. Det viser data fra Danmarks Naturfredningsforenings app, Sommerfuglejagten.
Det er imidlertid ikke alle, der er vilde med den vilde natur. Når et tætklippet græstæppe langs vejen tranformeres om til tætte bevoksninger med meterhøje blomster og planter – nogle af dem endda af den slags, vi normalt anser for ukrudt hjemme i vores haver – sker det, at folk reagerer negativt på forandringen. Blandt andet kan bølgerne gå højt, når emnet diskuteres på forskellige fora på de sociale medier.
”Det sker naturligvis, at folk reagerer negativt på den vilde natur – af og til med god grund. Det er typisk fordi, det viser sig, at den vilde bevoksning nogle steder er blevet så høj, at man frygter, at det går ud over trafiksikkerheden. Andre steder kan det være hensyn til allergi, der spiller ind. Det skal kommunerne naturligvis være opmærksomme på. Men ellers oplever vi meget, at det er et generationsspørgsmål, hvorvidt man kan lide de vilde grøftekanter eller ej. Den ældre generation har oftere lidt sværere ved at se det æstetisk flotte i den vilde bevoksning. De er nok mere vant til den her ordentlighed, vi har herhjemme, hvor vores haver helst skal være trimmet, så det ikke ser ud som om, man har givet helt op”, siger Simon Leed Krøs.
Selvom mange grøfter og vejkanter lige nu stadig står i flor, varer det ikke længe, inden det lange græs skal trimmes. Her vil der vil blive sat ind med græsslåmaskiner, som nok klipper græsset ned, men som formentlig ikke samler det op bagefter. Og det er et problem ifølge Simon Leed Krøs.
”Én ting er at lade græsset gro vildt. Noget andet er, hvad man gør, når det bliver sensommer. Rigtig mange kommuner har formentlig ikke udstyret til at fjerne græsmaterialet. I den vilde natur har man dyrearter, som naturligt holder græsset nede og skaber variation i beplantningen. Men når græsset bliver liggende efter slåning, gøder det jorden og kvæler de urter, som insekterne skal leve af,” siger han.
Derfor anbefaler Simon Leed Krøs, at man i kommunerne, for de besparelser man eventuelt har opnået ved ikke at slå græsset i sommerhalvåret, investerer i maskiner, der kan samle græsset op, så det svækkes til næste sæson, og de vilde urter får endnu bedre betingelser.
Selvom det er forbilledligt, at kommunerne gør en indsats for at biodiversiteten med vilde grøftekanter, er det ikke der, de største gevinster er. Den virkelige kamp, der skal vindes, er den, der foregår ude i de vilde naturområder – i moser, på overdrev eller i de urørte skove, som vi ikke har for mange af i Danmark. Men her er indsatsen desværre endnu sparsom ifølge Simon Leed Krøs.
”Det er i vores naturområder, at kommunerne virkelig kan gøre en forskel for biodiversiteten. Ved at finde ud af hvilke rødlistede arter (udryddelsestruede, red.), der findes i kommunen, kan de målrette plejen af deres naturområder og hjælpe truede arter på fode igen. Vi har brug for deciderede redningsindsatser for vores trængte sommerfugle og andre truede arter. Men det koster penge, og de beløb, kommunerne har sat af til naturpleje, får man ikke meget biodiversitet for,” siger han.
Lejre Kommune på Midtsjælland er en af de kommuner, der har meldt sig til miljøministerens konkurrence om at blive landets vildeste kommune. Og måske har kommunen et forspring, for allerede i 2014 påbegyndte Lejre en indsats for biodiversiteten. Det fortæller Stine Stetson, der er projektleder for kommunens indsats ”Vild med vilje”.
”I dag er vi oppe på 23 hektar, som vi har omlagt til naturvenlig drift. Vi har lavet frivillige aftaler med lokale landmænd om, at de høster en til to gange om året på de grønne arealer og tager høet med hjem til deres dyr. Derudover er vi også med i et EU-projekt, der hedder Greater Bio, der handler om, hvordan vi kan holde vores vejrabatter, så vi får fjernet græsset, efter det er blevet slået. I dag har vi et firma til at fjerne det og køre det til forbrændingen, men vi vil gerne undersøge, om det kan bruges bedre til for eksempel biogas eller proteinfoder,” siger hun.
Generelt har borgerne i Lejre Kommune taget rigtig godt imod initiativerne for en mere vild natur, fortæller Stine Stetson. Der er sågar lokale grupper, der selv spiller ind med initiativer, som kommunen ofte vælger at støtte op om. Indimellem er der dog også borgere, der ikke ved første blik er begejstrede for den lidt ufriserede natur.
”Vi prøver at være grundige med at kommunikere ud til borgerne, hvad vi gør og hvorfor. Der er ind imellem henvendelser om tidsler og mælkebøtter for eksempel, og her må vi forklare, hvorfor det faktisk er godt for biodiversiteten, at de er der. At de i langt højere grad end eksotiske planter hjemme i haverne er gode for sommerfugle og insekter generelt. Men der skal selvfølgelig være en balance, så der også stadig er grønne steder, der kan bruges til arrangementer. Generelt slår vi mange stier i de vilde områder, så man kan færdes der, og er der borgere, der efterlyser plads til en fodboldbane, så er vi selvfølgelig lydhøre over for det,” siger Stine Stetson.
Tre idéer til at gøre din have vild med vilje
1) Lad træer og buske vokse vildt og utæmmet: Dyrene i haven er vilde med tætte buske og træer. Rigtig mange dyr bygger også gerne reder i gamle huller og lignende. Lad gerne gamle døde træer stå.
2) Lav vandhuller og små søer i din have: Vand er kimen til alt liv. Lav derfor vandhuller rundt omkring i din vilde have. De behøver ikke være store, og du kan blot grave ud til nogle formstøbte havebassiner eller lignende.
3) Dødt ved er din ven: Gamle grene, kviste og blade gør sig bedst i din have. Drop turene til kommunens genbrugsplads med dit såkaldte haveaffald. Lav i stedet kvasbunker ud af det døde ved. Her kan insekterne og også pindsvin finde ly og overvintre.