Vis mig dit hjem, og jeg skal fortælle dig, hvem du er

I Danmark bruger vi flere ressourcer på bolig og indretning end i andre lande. Hjemmet er en hule, som beskytter mod alt det, vi ikke kan kontrollere. Og samtidig er det mere end nogensinde før et udstillingsvindue

– Tegning: Rasmus Juul.
– Tegning: Rasmus Juul.

”Kender du typen?”, ”Hammerslag” og ”Hjem til forvandling”. Blot et lille udsnit af de tv-boligprogrammer, som danskerne tilsyneladende ikke kan få nok af. I hvert fald bliver gamle som nye boligprogrammer i disse år ved med at udgøre en ikke uvæsentlig del af sendefladen på dansk tv. Også her i det nye år, hvor der lige nu efterlyses deltagere til TV 2-programmet ”Nybyggerne”, der på ottende år præmierer vinderne af tv-konkurrencen med et helt nyt hus, de selv har bygget om.

Det er ikke nogen tilfældighed, at vi i Danmark slet ikke kan få nok af at se bolig- og indretningsprogrammer. Danskerne bruger nemlig markant flere ressourcer på hjemmet end befolkninger i mange andre lande – og har gjort det igennem en lang årrække.

Det fortæller Malene Breunig, der er lektor på institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, og som blandt andet har skrevet bogen ”Den iscenesatte bolig – fem studier om hjemliggørelse i det 20. århundrede”.

”I Danmark har hjemmet gennem generationer været vores vigtigste identitetsmarkør – selv blandt de skandinaviske lande ligger vi i top. Det her med at vise hjemmet frem, og derigennem markere hvem man er, er slet ikke lige så udbredt i andre lande. At det er sådan, har noget med vores velfærdssamfund at gøre. Vi er opflasket med, at vi skal værne om familien, børnene, parforholdet og fritidslivet. Og det gør man bedst i hjemmet,” siger hun.

Det var i 1960’erne under højkonjunkturen, at hjemmet og dets indretning for alvor blev sat på dagsordenen. Her kom blandt andet magasinet Bo Bedre, der blev udgivet første gang i 1961, til at spille en væsentlig rolle.

”Magasinet blev lanceret nærmest som en form for anskuelsesundervisning, hvor man prøvede at opdrage den danske befolkning til at bruge højkonjunkturen til noget fornuftigt. Man fik læst og påskrevet, hvordan man gjorde – og det var lige fra, hvilken plæneklipper man skulle købe, til hvilke tæpper og gardiner, man skulle indrette sig med. Det handlede meget om at opdrage til kritisk forbrug, hvilket er langt fra nutidens Bo Bedre, som formidler langt mere ukritisk forbrug og flasher luksus,” siger Malene Breunig.

De troløse danskere

Danskerne selv er også blevet langt mindre kritiske, hvad angår forbrug, der knytter sig til boligindretning. Det er sket, i takt med at der er blevet flere og flere platforme at hente inspiration fra. Blandt andet i de føromtalte tv-programmer, men også i magasiner og aviser og ikke mindst på de sociale medier får vi konstant tilbudt muligheder for at finde nye måder at indrette os på.

”Vi er blevet mere troløse, når det kommer til at holde os til en bestemt stil og indretning. Vi følger med i, hvad de nyeste trends er i boligblade og på Instagram og er optagede af at finde ud af, hvordan vi kan efterligne dem,” siger Malene Breunig.

Som følge af de mange inspirationskilder til boligindretning bliver købetrangen konstant holdt ved lige. Lige nu eksisterer der også en fortælling om, at man bliver glad og lykkelig af at passe og pleje sit hjem.

”Vi skifter ud og laver om, og hjemmet bliver en hule, som kan beskytte os mod alt det onde og usikre derude – angsten for ikke at slå til, globaliseringen. Men samtidig med at hjemmet er vores trygge base, må vi ikke gå i stå. Ting skal ikke kun skiftes ud, når de går i stykker,” siger Malene Breunig.

Kristine Virén, formidlingschef i Videncenteret Bolius, fortæller, at viften af stilarter, man kan hente inspiration fra og indrette sig efter, kun er vokset og vokset siden Anden Verdenskrig. Og særligt de såkaldte influencere, der ofte har tusindvis af følgere på de sociale medier, betyder, at vi i dag befinder os et andet sted end for bare ti år siden.

”Med influencere er det faktisk enkeltpersoner, der går ud og kan skabe inspiration for enormt mange mennesker på samme tid. De gør det ved at promovere sig selv og den stil, de indretter sig efter lige nu og her. En stil, der løbende ændrer sig. Det medfører, at vi, der følger dem, også skifter stil hurtigere. Og selvom vi bilder os ind, at vi indretter os meget individuelt, så kan man bare se, at mange influencere faktisk løber efter den samme stil, hvilket vi så også kommer til,” siger hun.

Hjemmet som udstillingsvindue

Som en del af udviklingen har målet for indretningen af hjemmet også ændret sig. Hvor det tidligere var funktionaliteten, der var rettesnoren, indretter vi os i dag i såkaldte livsstilshjem. Det vil sige hjem, der afspejler langt mere, end at her skal du spise, og her skal du sove.

Det fortæller Mette Mechlenborg, der er seniorforsker ved institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet.

”Vores hjem skal afspejle os og vores livsstil. Det er et projekt, hvor vi kan være i evig forhandling med os selv og vores værdier. Men det er samtidig også med til at fastholde vores identitet. En af bagsiderne ved sekulariseringen er, at vi kan gøre, hvad vi vil, og være hvem vi vil. Det kan skabe usikkerhed og en følelse af rodløshed. Men her kan hjemmet gøre os rolige. Vi kan vågne hver morgen, kigge rundt og sige: Nå ja, jeg er jo bare mig,” siger hun.

Der er imidlertid en dobbelthed forbundet med at kalde hjemmet for en identitetsmarkør. For vi bruger det også som et udstillingsvindue, hvor vi kan vise verden, hvem vi er, og hvad vores historie er.

”Vores styrkelse af hjemmet som det private gør, at vi bliver mere og mere individuelle i vores indretning. Men når vi så putter billeder på Instagram og kommunikerer med andre, som mange af os gør i dag, så udhuler vi samtidig boligen som noget privat,” siger Mette Mechlenborg.

Næsten uanset hvor lidt eller meget man går op i at indrette sit hjem, er der tale om, at man med sin indretning ønsker at kommunikere noget ud til omverdenen. Og fordi det nærmest er kommet ind med modermælken, er danskerne gode til at afkode det, der kommunikeres ud.

”Design har især efter Anden Verdenskrig fyldt rigtig meget i Danmark. Den danske stol har for eksempel en kæmpe historie, og derfor ved vi godt, at det ikke er tilfældigt, hvad vi ser i et hjem. Det er ikke bare et tilfældigt sæt møbler, vi ser i en stue. Og er det tilfældigt, er det netop ikke bare tilfældigt – for det er jo også et budskab at kommunikere ud. Hvis man ser tv-programmet ’Kender du typen?’, er hele præmissen, at man kan tage beboeren ud af boligen, og så kan vi alligevel rimelig kvalificeret gætte med på, hvem der bor der,” siger Mette Mechlenborg.

Protestantisk arbejdsetik

Louise Byg Kongsholm, der er administrerende direktør i Pej Gruppen, et skandinavisk trendinstitut, har noteret sig en udvikling de seneste to år inden for bolig og indretning. En udvikling, der allerede var i gang, men som har fået ekstra fart under coronapandemien, og som har ført til, at hjemmet er blevet base for alt det, vi inden corona gjorde uden for hjemmets fire vægge – træning, børnepasning, arbejde, skole.

”Det, vi ser, når verden bliver farlig for os, er, at vi går ind og kompenserer for den manglende kontrol omkring os. Vi tager kontrol på egen matrikel: rydder op, maler, sorterer ud, køber ny sofa. Alle vores penge er under coronaen blevet omsat til investering i boligen – og i forvejen investerede vi ellers rigtigt meget i den. Og når vi så har fået lavet det lækre orangeri eller skiftet køkkenet ud, så siger vi til os selv, at nu skal vi også være hjemme det næste lange stykke tid, så vi kan nyde, at vi endelig har fået lavet nogle projekter. Og sådan går det i ring, for jo mere vi opholder os hjemme, desto flere nye projekter kommer til,” siger hun.

Louise Byg Kongsholm tilføjer, at danskerne tillige er præget af at være opdraget med en protestantisk arbejdsetik, hvor man er kaldet til at være i gang hele tiden og være arbejdsom.

”Derfor så man danskerne gå i gang med husprojekter og sysler som syltning, bagning og strikkeri under nedlukningerne. For man skal sandelig ikke have hængende på sig, at man ikke har fået andet ud af pausen end at ligge på sofaen og se Netflix,” siger hun.