Prøv avisen
Spørg om livet

Voksnes fortielser kommer børn ved

Hemmeligheder kan være nødvendige for at beskytte andre end en selv, lyder en del af svaret fra Jørgen og Annette Due Madsen.

Børn har ret til at vide, hvem de stammer fra. Men sandheden må aldrig være uden visdom og skønsomhed, for så bliver den til brutalitet

Kære brevkasse

Jeres brevkasse ”Spørg om livet” er det første, jeg læser i avisen. I svarer altid empatisk og udfyldende på folks problemer. Jeg er dog ikke altid enig med jer, som for eksempel i sidste uge i jeres svar til Amalie. Skulle hendes far have indrømmet sin utroskab til barnet? Så havde de to haft en hemmelighed bag moderens ryg? Nej, de fleste voksne har deres hemmeligheder, som ikke kommer børnene ved.

Jeg vil fortælle mit eget eksempel. Min mor var født uden for ægteskab i år 1900. Hun blev senere adopteret af et ægtepar, som hun kom til at elske højt og altid omtalte som sine forældre, og som vi børn altid kaldte vores morforældre. De døde, da jeg var lille, og jeg har ingen erindring om dem. Det har jeg derimod om en skyggetante, som kom i familien, og som jeg har gode minder om.

At hun var min rigtige mormor, anede jeg ikke. Først da jeg var blevet gift og modtog telegram fra nogle mig ubekendte mennesker, fik jeg sandheden at vide. Den kom ikke fra min mor. Det var selvfølgelig lidt synd for min mormor. For hun var død på det tidspunkt. Skulle jeg have bebrejdet min mor, at jeg ikke fik sandheden at vide?

Min mor skammede sig forfærdeligt over sin herkomst. Jeg fandt, at det var i orden, at hun ikke sagde noget. Egentlig syntes jeg bare, at det var en spændende historie, og det kunne ikke falde mig ind at bebrejde hende. Voksne har lov at have hemmeligheder, som ikke kommer børnene ved. Venlig hilsen

Else

Kære Else

Tak for dit brev. Vi synes også, at det er vigtigt, at der kan fremkomme andre aspekter og vinkler på vigtige livstemaer. Oftest er der ikke kun en enkelt og færdig sandhed. Som mennesker kan vi møde mange dilemmaer, og en af de bedste måder at finde vejen frem er at dele tanker med hinanden, tage dem frem i lyset og lade dialog og eftertanke få plads.

Det gælder på det storpolitiske plan, men også i særdeleshed i det nære liv i forhold til børn, ægtefæller og andre, som betyder noget i hverdagen. Specielt børn er dybt afhængige af det psykologiske klima og det gode eksempel, hvor værdier og hverdagsliv hænger sammen. Blandt de værdier hører også at være sand og ærlig. Men sandheden må aldrig være uden visdom og skønsomhed, for så bliver den til brutalitet.

Vi læser din udfordring om, at ”voksne har lov til at have hemmeligheder, som ikke kommer børnenes ved”. På nogle områder giver vi dig ret i det. Det er vigtigt for børn, at de ikke involveres i alle de voksnes tanker og problemer. Èn af børns rettigheder er jo netop at få lov til at være børn, og det indebærer blandt andet, at der er voksne, der beskytter dem og tager stilling til mangt og meget for dem i deres opvækst, og informerer og inddrager dem i livets små og store spørgsmål i forhold til den alder, de har, og deres muligheder for at kunne rumme og forholde sig til det.

Hemmeligheder kan være nødvendige for at beskytte andre end en selv. Selvom vores overordnede holdning er, at sandheden er meget vigtig for os mennesker og ikke mindst imellem dem, vi lever sammen med, så er vi godt klar over, at også denne holdning kan finde sine modargumenter. Vi kan eksempelvis nævne en familiefar, som har været utro på et tidspunkt, samtidig med at han har været gift med sine børns mor. Det ligger tilbage i tiden, og han ville ønske, at det aldrig var sket, og han elsker sin kone og sin familie højt. Han ved også, at hvis det kommer frem nu, så ville der være en sandsynlighed for, at familien kunne gå i opløsning, og både hans børn, hans kone og ham selv blive kastet ud i kaos.

Hvordan vejleder man i sådan en sag? Måske skal dette menneske tage livets fejltrin på sig og leve med den hemmelige smerte selv for ikke at påføre andre endnu mere smerte? Eller måske vil smerten blive endnu større for alle, hvis det forbliver hemmeligt og ad en eller anden vej alligevel kommer frem ved en senere anledning? Her tror vi ikke, der findes et generelt og entydigt svar.

Dit brev minder os også om, at de gode svar må tage højde for, hvilken tid og hvilken kultur man lever i. Det er let at være kulturhovmodig og bedrevidende på en anden tids vegne. Det vil ofte klæde vor tids mennesker i så henseende ikke at komme med for hurtige ord om alle de dilemmaer af økonomisk, social og etisk art, som din mor for eksempel må have stået i for 100 år siden. Vi fornemmer, at hun har taget sin skæbne på sig og løst den udfordring efter allerbedste evne. Vi tror også, at hun har været dig en god mor, siden du kan omtale din historie med respekt.

Imidlertid var det ikke alle, der magtede at leve med hemmeligheder og skam dengang. Der var nok en forventning om at leve op til normer af seksuel og social karakter, som kunne blive til selvtilfredshed for dem, der magtede det, og som blev meget byrdefuld for dem, der ikke klarede det. Og for deres såkaldt uægte børn kunne skammen være smitsom, så byrderne gik i generationer. Her er der heldigvis sket mange gode ting.

Hver kultur har sine udfordringer, og man kan ikke sige, at aktualiteten af spørgsmålet om børn skal vide, hvor de kommer fra, og hvem der har lavet dem, er blevet mindre. Alle mennesker - også børn - må have ret til at vide, hvem de er rundet af. Hemmeligheder på dette område er ikke voksnes ret. I dag kommer de fleste børn til verden ud fra bevidste valg hos de voksne. Derfor må de voksne være troværdige og ikke forholde børnene kendskabet til deres grundeksistens.

Til sidst vil vi sige lidt om det med Amalie, som du kommenterer indledningsvist. Hun var teenager, da hun konfronterede sin far med sine oplevelser. Hun fortalte ham om sin tydelige fornemmelse af, at han havde noget kørende med en anden kvinde. Det skulle selvfølgelig ikke blive til en ny hemmelighed mellem far og datter. Hvis der var et mandfolk i Amalies far, havde han valgt sandheden og ikke benægtelsen og måske endda sagt hende tak, fordi hun vækkede ham. Så kunne han have taget opgøret med sig selv og de to kvinder, der var i hans liv. Og Amalie kunne have sparet mange års usikkerhed og måske på længere sigt have fået respekt for sin far, fordi han var ærlig, uanset om han valgte hendes mor eller den anden. Nu har han sandsynligvis tabt den mulighed hos Amalie. Løgnen sender desværre skygger ind i mange fremtidige år.

Mange hilsener

Jørgen og Annette Due Madsen.

Hemmeligheder kan være nødvendige for at beskytte andre end en selv, lyder en del af svaret fra Jørgen og Annette Due Madsen (billedet). Foto: Arkivfoto