Prøv avisen
Etisk sagt

Özlem Cekic: Vores behov for at kontrollere livet er skræmmende

Teknologien og dens mange muligheder skaber store etiske problemer, som kan være svært at forudsige konsekvenserne af, mener brobygger og debattør Özlem Cekic. Selv har hun været i tvivl om, hvorvidt hendes børn skulle scannes for en arvelig hjertesygdom

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Når jeg tager ud og drikker dialog-kaffe med mennesker, der sender mig hademails, er der altid journalister, som gerne vil være med. Jeg besluttede ret tidligt, at det ville jeg ikke have, fordi det ødelægger samtalen. Det princip har jeg holdt i ni år, undtagen én gang, hvor jeg havde BBC News med. Det kan nemlig hurtigt blive udstillet sådan, at jeg bliver den gode, mens de andre er onde, og det er jeg slet ikke interesseret i.

På den anden side synes jeg også, at der kan være en mening i at fortælle om det had og de mange racistiske ytringer, der eksisterer blandt mennesker.

Jeg vil gerne fortælle om de hadefulde ytringer uden samtidig at udstille personerne bag. Det kan være svært, men jeg tror på, at mennesker er mere end deres holdninger.

Hvad er det største etiske dilemma, du har stået i?

På min fars side af familien har vi en høj arvelighed af hjertekarsygdomme. Da jeg blev gravid, fik jeg derfor tilbudt en masse scanninger af mine børn for at se, om de også var bærer af genet. Det etiske dilemma bestod først og fremmest i, om jeg overhoved ville scannes og i så fald, hvad jeg ville bruge resultatet til – ville jeg have foretaget en abort? Jeg valgte at blive scannet med henblik på at få at vide, hvor hurtigt mine børn eventuelt skulle i behandling, når de blev født. Min søns hjertefejl blev ikke opdaget på scanningen, men han voksede sig fra det efter fødslen. Min datter havde en hjertefejl, da jeg var gravid med hende, men da hun blev født, var der ikke noget galt. Hendes krop havde repareret sig selv. Det var en stor øjenåbner for mig.

Teknologien giver dig mulighed for at undersøge alskens risiko, men livet kan sagtens udvikle sig anderledes og naturen gå sin gang. Livet er så uforudsigeligt, og det er skræmmende, at vi mennesker har så stort et behov for at styre den.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Det må være alle de muligheder, som teknologien åbner op for. Grænserne for, hvad vi tillader etisk og videnskabeligt er rykket for langt væk fra hinanden. I dag er det stort set muligt at eksperimentere med alt fra DNA, gener og fødevarer. Det kan på mange måder være godt, fordi det gør hverdagen lettere for mange mennesker. Samtidig åbner det også op for rigtig mange etiske dilemmaer. Det kan for eksempel handle om livsforlængende behandling. Er det etisk forsvarligt at mennesker på 98 år bliver genoplivet, til trods for at deres livskvalitet er forringet? Eller at vi holder liv i spædbørn, der bliver født for tidligt, og som kun er på størrelse med en peberfrugt? Den etiske problemstilling er, at vi ikke stopper op og tænker over, hvilken effekt teknologien og dens mange muligheder kan have på vores samfund og værdier på lang sigt. Når man fjerner det langsigtede perspektiv, bliver det i blinde, at man handler.

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Overhoved ikke. Jeg synes etik fylder alt, alt for lidt. For mig er etik også en måde at stoppe op og tænke over, hvad man foretager sig.

Jeg synes hurtigt, at etik falder i baggrunden til fordel for mere håndgribelige emner, der kan måles og vejes. Der er for få, der tager etik op i den offentlige debat, og derfor bliver mange dilemmaer ofte forsimplet til trods for de mange dilemmaer, som eksempelvis teknologien kan sætte os i til hverdag. Det er en kæmpe udfordring. Jeg synes jo, at man burde styrke Det Etiske Råd. De burde have mange flere muskler at spille med, end de har i dag. Etik burde være noget, som man allerede diskuterede i uddannelsessystemet. Sundhedsvæsenet ude i kommunerne og regionerne burde også have grupper, der arbejder med etiske problemstillinger og det samme burde også være tilfældet på universiteterne.