Hvad siger I til kritikken af, at Det Etiske Råd ikke er synligt nok i den offentlige debat?
Anne-Marie Axø Gerdes: Det undrer mig, at folk synes, vi er meget lidt synlige. Som formand oplever jeg en stor efterspørgsel på rådets holdninger, og vi forsøger hele tiden at være i sync med at tage emner op, som samfundet er optaget af. Samtidig oplever mange af rådsmedlemmerne kritikken som helt forfejlet, for de har i den grad travlt med at deltage i debatmøder rundt i landet og gør meget for at være synlige i det lokalmiljø, de kommer fra.
Morten Bangsgaard: Jeg tror, man skal huske på i sin kritik, som nogle gange lyder lidt, som om ”alt var bedre i de gode gamle dage”, at der også er en ændret medievirkelighed nu i forhold til 1987, da rådet blev etableret. Dengang var der for eksempel kun ét tv-medie, DR, og heller ikke den underskov af sociale medier, som vi har i dag. Det kan være en af forklaringerne på, at nogle måske ikke oplever os så synlige som dengang, for vores bidrag er tilsvarende bredt ud via forskellige medier.
Da du, Anne-Marie Axø Gerdes, tiltrådte som formand for et år siden, sagde du i et interview, at Det Etiske Råd skulle ”være hurtigere ude”. Hvordan er det gået?
Anne-Marie Axø Gerdes: Det mener jeg stadig, og det er en del af den strategi, vi arbejder med. Men det er samtidig en balancegang, for vi må aldrig give køb på redeligheden. I det seneste års tid har rådet dog været udfordret af, at sekretariatet er blevet flyttet fra København til Kolding. Det har betydet, at fire projektledere stoppede, og vi er først nu er ved at have de nye ansættelser på plads. Men jeg oplever, at vi har fat i mange emner, som viser, at rådet har fingeren på pulsen og ofte er forud for tiden. For eksempel har vi før jul udgivet en rapport og er kommet med en udtalelse vedrørende etik og sundhedsdata, og sidste forår fik vores redegørelse om gmo, genmodificerede planter, stor opmærksomhed, fordi den netop viste nye perspektiver på spørgsmålet. Som jeg ser det, er det netop rådets kerneopgave at nuancere og kvalificere debatten. Og være på forkant i forhold til emner.
Morten Bangsgaard: Man skal også huske, at Det Etiske Råd står for det modsatte af tidens tendens til hurtige svar og skud fra hoften. Da politikerne i sin tid nedsatte rådet var det netop for at give tid til de svære etiske spørgsmål, som de nye teknologier inden for sundhedsområdet rejste. Derfor er rådet i sig selv en atypisk konstruktion, en slags ”Kontoret for Eftertanke”, der ikke underlægger sig hastigheden som grundvilkår, men derimod arbejder grundigt i forhold til de argumenter, man når frem til.
Noget af kritikken handler om, at palletten for Det Etiske Råd er blevet for bred efter 2004, hvor natur, miljø og fødevarer kom med. Hvad siger I til det?
Anne-Marie Axø Gerdes: Det Etiske Råd skal afspejle den tid og de dilemmaer, vi har. Men jeg kan godt forstå, hvis folk ikke synes, der er den samme folkelige klang over nogle af de ”nye” emner. Rådet har dog stadig meget fokus på sundhedsområdet, som mange nok oplever som mere nært i forhold til deres eget liv, og i den kommende tid kommer vi til at diskutere emner som kønsidentitet og rugemødre, som jo er nogle af de temaer, der lige nu optager mange.
Morten Bangsgaard: Jeg er faktisk meget glad for, at natur, miljø og fødevarer blev en del af palletten. Det er højt prioriterede emner, og klimaspørgsmålet var jo faktisk helt afgørende ved det seneste folketingsvalg. Så jeg synes, det var forudseende at tilføje netop disse emner for 16 år siden.
Hvad gør I for at sikre den folkelige forankring i forhold til de emner, I arbejder med?
Anne-Marie Axø Gerdes: Vi bestræber os altid på være folkelige og har i den forbindelse netop sat et nyt initiativ i gang, hvor vi har sendt invitationer rundt til en række folk og foreninger for at få deres bud på, hvad rådet skal arbejde med. Og vi har allerede fået mange gode tilbagemeldinger, så det glæder jeg mig til at komme videre med. Samtidig vil jeg sige, at vi altså ikke selv oplever manglende folkelig opbakning eller interesse. Sidste år afholdt Det Etiske Råd sammen med Det Nationale Sorgcenter flere arrangementer rundt i landet, hvor det handlede om livets afslutning og spørgsmålet om en værdig død. Der var fuldt hus hver aften, og mange stod på venteliste for at komme med.
Hvad er jeres bud på, hvorfor nogle oplever jer som fraværende?
Anne-Marie Axø Gerdes: Vi repræsenterer en kompleksitet, som der ofte ikke er plads til i mediebilledet i dag, hvor man i højere grad efterspørger oneliners. Så det kan godt være op ad bakke at skulle være mere nuanceret i dagens nyhedsstrøm.