Kendskab til telomererne er helt afgørende for at forstå, hvorfor vi ældes i forskelligt tempo. Den måde, du lever dit liv på, fortæller dine telomerer, om de skal skrue op for den hastighed, hvormed dine celler ældes, eller det modsatte. Telo-meros er det græske ord for endestykke. Telomererne sidder da også som små forlængelser for enden af alle vores kromosomer. Og hver gang cellen deler sig gennem livet, så ryger der et stykke telomer. Babyer har derfor lange telomerer i enden af kromosomerne, mens gamle mennesker har korte telomerer. Når telomererne når en kritisk kort længde, så stopper festen, det genetiske ur rinder ud, og cellen dør. Resultatet er, at hjernen og muskler, ja, alle vores organer gradvis svækkes, og huden bliver rynket.
Vores liv og vores celler har altså et klippekort med et begrænset antal klip. Hver gang en celle deler sig, ryger et klip fra kromosom-enden. Når klippekortet er brugt op, så vil cellen aldrig mere kunne dele sig. Forskerne siger, at cellen er blevet senil og er gået i ”alderdom”. Bruger du en gang imellem frasen ”jeg er vist ved at blive gammel”, så prøv variationen ”jeg er vist ved at blive telomerforkortet”. Alternativt kan du vælge at kæmpe for at bevare og sågar delvis genskabe længden på dine telomerer.
En hurtig afkortning af telomererne fremskynder aldring, mens bevarelse eller opbygning af telomererne holder os unge. Ved at kunne måle længderne på telomererne har forskere fået en moderne krystalkugle, der fortæller, hvor længe cellerne kan overleve.
En af de tre nobelpristagere hedder Elizabeth Blackburn. Hun forsker i, hvordan ikke bare livsstil, men også livsindstilling, påvirker telomererne, så de ikke bliver forkortet.
Ikke overraskende viser det sig, at den kroniske inflammation, der ledsager rygning, overvægt og mangel på motion, giver korte telomerer og får aldringsprocessen til at gå hurtigt. Det er næppe heller overraskende, at kronisk stress mindsker telomererne, men det viser sig også, at en negativ tankegang forværrer situationen. Beklager du dig hele tiden over din triste skæbne, eller bedømmer du dig selv negativt, fremskynder du din biologiske aldring. Jo højere du scorer på pessimismeskalaen, desto kortere telomerer.
Af mange grunde er det værd at tænke over, hvordan du ser på dine medmennesker. Men det går faktisk også ud over dine telomerer, hvis du er hurtig til at skyde andre mennesker grimme motiver i skoene. En undersøgelse blandt medarbejdere i den britiske statsforvaltning viste en statistisk sammenhæng mellem ”udtalt mistillid og en dårlig telomer-vedligeholdelses-profil”. De mistroiske embedsmænd var 30 procent mere tilbøjelige til at have korte telomerer.
Faktisk kan vores telomerer slet ikke tåle mistillid. Er vi stressede på grund af vores mistillid, udsender vi stresshormonet kortisol, som lægger en dæmper på immunsystemet, der ellers sørger for at vedligeholde telomererne.
Når du reagerer på stress med en ”trussel-stress”-reaktion, der får dine blodkar til at trække sig sammen, er der groft sagt tale om en reaktion, der forkorter telomererne. Omvendt giver den sundere ”udfordrings-stress”-reaktion i form af en bare-kom-an-holdning mulighed for, at mere blod kan flyde til hjertet og hjernen, og der sker en kortvarig, energifremmende stigning i udskillelsen af binyrebarkhormonet kortisol. Er din trussel-stress-reaktion aktiv, hver gang en eller anden smækker med en dør, kryber kortisolet i vejret og bliver længe på et højt niveau, der svækker immunsystemet og forkorter telomererne.
Alle oplever at have belastende og travle perioder. Det kan eksempelvis være et hårdt job at skulle passe en syg pårørende, men du kan udvikle modstandsdygtighed, også over for stress. Kronisk belastning medfører ikke nødvendigvis beskadigelse af telomererne. Elizabeth Blackburn fortæller om et studie, hvor længden på telomerer-ne blev målt på mødre, der var indlagt med meget syge børn, som vel er det mest stressende, man kan forestille sig. Overraskende fandt hun, at en del af kvinderne ikke fik forkortet deres telomerer. De var modstandsdygtige over for kronisk stress.
Ifølge Elizabeth Blackburn er det i højere grad vores opfattelse af, hvor stressede vi er, end selve situationen, som er den afgørende faktor.
Der findes et enzym, telomerase, der genskaber telomererne. Celler uden telomerase kan kun dele sig et vist antal gange, kendt som Hayflicks grænse. Blandt celler, som naturligt udtrykker telomerase, er køns- og stamceller, da de er nødt til at kunne dele sig mange gange. I kræftceller er telomerase blevet aktiveret på grund af en syg mutation i kroppen, der betyder, at celledelingen er ude af kontrol. Nåede du lige at tænke, at det kunne være fedt at få en gang telomerase-behandling som anti-aging medicin, så er det altså ikke nogen attraktiv idé, da det vil øge risikoen for cancer.
Elizabeth Blackburn viser en vej til at genskabe telomerer eller mindske afkortningen af dem. Hun har et holistisk menneskesyn, hvilket afspejler sig i hendes telomer-råd:
• Dyrk tre kvarters motion, hvor pulsen kommer godt op, tre gange om ugen.
• Vær mere ansvarsbevidst.
• Hold fast i viljestyrke og entusiasme.
• Skrot dårlige venskaber.
• Lær naboerne bedre at kende.
• Brug naturen, men husk solcreme.
• Gå tidligt i seng, og hold en fast døgnrytme.
• Dyrk mere sex.
• Drik alkohol med måde, og drik op mod fire kopper kaffe om dagen.
Og da rådene er udstukket af en nobelpristager, kan du roligt tage dem til dig.
Læs et stort interview med Bente Klarlund om hendes bog her.