11 år med Dante

»På danske vers af Ole Meyer« står der på forsiden af den nyudgivelse af Dantes klassiske »Den Guddommelige Komedie« fra forlaget Multivers, som netop er udkommet. Ole Meyer er hverken digter eller fuldtidsoversætter. Faktisk er han ikke engang uddannet i italiensk. Den første danske Dante-oversætter i 37 år er cand. mag. i dansk og engelsk og har haft orlov fra sit arbejde som gymnasielærer på Herlev Gymnasium. Og ideen om en nyoversættelse af komedien er helt hans egen. Det startede faktisk med en kronik i 1989. Da fatwaen over forfatteren Salman Rushdie blev en realitet, ville Ole Meyer skrive en kronik om islam og lavede i den anledning lidt research. Blandt andet i Dantes Guddommelige Komedie efter et citat fra Helvede, hvor Muhammed får en ret kontant behandling. - Men ingen af de gamle, danske oversættelser kunne bruges. Sproget i versene var for gammelt. Der sker et skift i poetisk diktion omkring 1960, alt før det hører til i 1800-tallet. Efter 1960 bliver det mere talesprogspræget. Langsomt arbejde Den sidste danske oversættelse af Dantes klassiker er af Knud Hee Andersen, der oversatte på blankvers i 1963. Det er en oversættelse af en mand, hvis sproglige dannelse er forankret i det forrige århundrede, siger Ole Meyer. Selv var han til gengæld blevet fanget af Dante og startede sin 11 år lange rejse ind i komediens univers ved hjælp af stipendier og til sidst en længere orlov fra sit gymnasielærerjob. Det har været glæden ved langsomt arbejde, siger han, selv om: - Man skal have et økonomisk forhold til oversættelsesarbejdet, for ellers kan man drukne i det. Skulle jeg have læst alt om bare en enkelt passage, ville jeg aldrig have fået oversat komedien. Men oversat den fik han. Første oplag blev udsolgt så at sige på udgivelsesdagen. Det var ikke kun Ole Meyer, der var sulten efter Dante. Ole Meyer kunne lidt italiensk, men er universitetsuddannet i dansk og engelsk. Den baggrund ser han selv som helt central for sit arbejde: - Jeg har den filologiske baggrund og har nogle kundskaber i latin, og det kan man nemt overføre til alle sprog. Og så er Dantes italienske ikke så anderledes i forhold til nutidens sprog. Det ligner en mellemting mellem Holbergs og Kingos danske, længere væk ligger det ikke. De fyldige kommentarer, mange Dante-oversættelser er udstyret med, var en anden god hjælp, suppleret med blandt andet engelske, tyske og ikke mindst Ingvar Björkesons roste, svenske oversættelse af komedien. - Man stjæler jo med arme og ben, siger Ole Meyer og indrømmer også gerne, at et par procent af versene slet ikke er hans værk, men gode kollegers forslag. Religiøst sprog Ole Meyers oversættelse overholder versemålet, men er meget mundret. Dantes originalsprog er også meget mere talesprogspræget, end man skulle tro - alderen taget i betragtning - men oversætteren har af og til været i tvivl om, hvad man kan på dansk. Ikke mindst når det gjaldt et religiøst sprog. - Det er svært med et religiøst sprog på dansk, man kan hente noget i salmerne, men for én der som jeg er irreligiøs - jeg kalder mig Gudsblind, ligesom man kan være tonedøv og farveblind - er det svært. »La gloria de Dio« for eksempel, hvad skal man oversætte »gloria« med? Magt, ære, pris, herlighed? Der er grader af det religiøse sprog, der bliver mere pasticeagtigt på dansk, fordi nutidigt dansk ikke har et veldefineret religiøst sprog, mener Ole Meyer, der blandt andet har lyttet til morgenandagten for at høre, hvordan præsterne læser bibeltekster op. Han var positivt overrasket over deres fornuftige forhold til talesproget, fortæller han. Det vigtigste for oversættelsen er dog, at den ikke må virke som en oversættelse. - Så er teksten for knudret. Det er især noget, der sker ved oversættelse af brodersprog - for eksempel fra svensk til dansk. Det er helt bevidst, at betegnelsen gendigtning ikke er at finde på titelbladet: - Jeg er filologisk kunsthåndværker, ikke kunstner. »Gendigtning« er sådan et slængkappeagtigt udtryk, mens meget af det jeg har lavet, er rugbrødsarbejde. Oversættelsesarbejdet er mundet ud i andet end de 603 bogsider. På nettet findes et Dantenetværk, som med tiden måske kan blive til et af de Danteselskaber, som man har andre steder. Indtil videre har det i hvert fald været en del af det skandinaviske forskersymposium, som blev holdt på Det Kgl. Bibliotek sidste år, og til efteråret mødes man i Stockholm til et seminar. Mere folkeligt anlagt var det på Esrum Kloster sidste efterår. Her læste en række forskellige personer højt fra »Den Guddommelige Komedie« hen over en weekend. En af gæsterne den weekend var den nyankomne italienske ambassadør. Og for ham var det en blandet oplevelse, for som han sagde til Ole Meyer, så huskede han, hvordan de i skolen fik eleverne til at hade Dante. Udenadslære er en af metoderne. Sådan har danskerne det ikke med Dante. Men måske er »Den Guddommelige Komedie« også et af de værker, som alle kender og refererer til, men kun få har læst? - Man skal ikke tro, det er noget meget katolsk noget, hvor man er nødt til at slå syv kors for sig før læsningen. Og med de mange stemmer kan næsten enhver læser finde sit i værket, mener Ole Meyer. Hans sidste stipendium udløber snart, og kontoret på Det Kongelige Bibliotek skal forlades og arbejdet som gymnasielærer genoptages. Bliver det ikke en hård omvæltning? - Jeg ser sådan på det, at det er sjovere at være gymnasielærer og have gjort det her, end det er at være gymnasielærer og ikke have gjort det.