11. september ramte os på identiteten

Erindring Kun de allermest skelsættende begivenheder skaber personlige erindrings-billeder i en befolkning. Målt på den skala var 11. september 2001 den største omvæltning i verden siden mordet på John F. Kennedy i 1963

Tia Hansen.
Tia Hansen.

Tia Hansen, lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, forfatter til ph.d.-afhandligen Mobilgenerationens Kennedymord? om unges oplevelse af 11. september

LÆS OGSÅ: Vesten har opdaget Islams betydning

Hvor var du den 11. september 2001?

Jeg husker, jeg kom hjem fra en lang dag på arbejde, zappede lidt tv, så en bygning styrte sammen og slukkede igen uden at have forstået, at det ikke var en eller anden lokal nedrivning. Så kom min kæreste hjem og spurgte: Har du ikke hørt det? Da gik det først op for mig, hvad der var sket.

Resten af natten sad jeg og lavede spørgeskemaer, så jeg dagen efter kunne indlede en undersøgelse blandt studerende på Aalborg Universitet af, hvordan de oplevede terrorangrebet. Jeg havde på Aarhus Universitet været elev af psykologiprofessor Steen Folke Larsen, som havde forsket i sådan noget, men var død i 1999. Jeg tænkte straks, at hvis han havde levet, havde han lavet den undersøgelse. Derfor måtte jeg gøre det.

LÆS OGSÅ:
Alle husker deres egen 11. september

Hvordan har 11. september 2001 forandret os?

Forskningen viser, at når mennesker hører en nyhed af særligt høj emotionel karakter og med en særlig følelse af vigtighed, gemmer hjernen erindringen om, hvor man selv var, en såkaldt blitzerindring. Normalt kæder vi ikke nyheder sammen med vores eget liv, men 11. september 2001 fik os alle til i ugen, der fulgte, at fortælle vores egen historie igen og igen.

Den fremtrædende kognitionspsykolog Ulric Neisser har peget på, at blitzerindringer opstår, når vi betragter begivenheder som betydningsfulde for selve vores identitet. At netop terrorangrebet 11. september 2001 og Kennedy-mordet i 1963 havde denne virkning hænger sammen med, at disse begivenheder brød med hele vores verdensorden.

Andre begivenheder har givet mindre eller mere lokale blitzerindringer, for eksempel erindrer mange svenskere mordet på statsminister Olof Palme i 1986 på denne måde. Vi kan også forvente, at Utøya-massakren vil få denne effekt i Norge. Også en mere positiv begivenhed som Murens Fald i 1989 har givet en del mennesker blitzerindringer. I en ny undersøgelse peger enkelte danskere på begivenheder som popstjernen Michael Jacksons død i 2009 og rydningen af Ungdomshuset i København i 2007, som fik dem til at stoppe op og søge sammen. Men 11. september 2001 skiller sig ud ved, at undersøgelser fra både Danmark og en række andre lande viser, at langt de fleste følte sig stærkt berørt.