Det betyder fasten for os

Flemming Baatz Kristensen, sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i Århus: - Om jeg faster, er en sag mellem Gud og mig, men man kan da for eksempel foreslå en mediefaste, en tid, hvor man ikke ser fjernsyn og læser aviser, siger Flemming Baatz Kristensen. - Fasten er jo ikke det vigtigste i kristendommen, som er glædens religion. Vore katolske medkristne indvier sig selv til fasten og minder sig selv om den store sandhed: At vi er støv og aske. Fasten prikker hul på det oppustede ind til virkeligheden og os selv. Fasten hører jo til kirkens gamle skatkammer, og jeg kan godt forestille mig, at den i løbet af nogle år kommer ind i folkekirken igen - på ordets grund og som sund teologi.

Ole Skjerbæk Madsen, præst og projektleder i Areopagos: - For mig er fasten en selvransagelse, der minder mig om, at livet ikke er en selvfølge. Den giver mig afklaring af, hvad der fylder min tilværelse. I fastetiden skærer vi ned på vores forbrug. Slikket bliver skåret væk. Bliver vi inviteret ud, spiser vi kød, men ellers undgår vi så vidt muligt kødretter. I Betlehemskirkens har vi fejret askeonsdag, så længe jeg har været der. Askeonsdag virker som en knytnæve, et udråbstegn ind i vore liv. Den minder os om, at vi er støv og skal vende tilbage til støvet. Og efter nadveren hører vi så, at vi skal genopstå af støvet. Dybest set er vi jo støv - be-sjælet støv - og det, som vi fylder vores liv med og gør til noget stort, er jo ingen- ting - bare støv.

Allis Helleland, direktør for Statens Museum for Kunst: - For os er det en åndelig renselse at tage ud i naturen, men vi faster ikke i egentlig forstand, siger Allis Helleland. Vi fejrer påsken og starter fastetiden med at tage til Guldbrandsdalen i Norge og stå på ski i den uge, hvor børnene har fri. Vi har venner, der forsager vin og ost og andre gode sager i fastetiden, men vi tillader os at leve normalt. Vi glæder os til den gode påskemiddag med lammesteg, og vi snakker da med børnene om, at vi lever i overflod og godt kunne undvære noget, men vi overholder det jo ikke, siger hun.

Erik Ladegaard, sognepræst ved Holstebro Kirke: - Fastetiden er først og fremmest en eftertankens og selvransagelsens tid med henblik på selve påsken, siger Erik Ladegaard. - Vi holder en stor fastelavnsgudstjeneste og om aftenen en stille gudstjeneste. Jeg sørger for at tænke lidelsen, og hvad Kristus har gjort for min skyld, ind i min prædiken. Det er fasteelementer for os, og det glæder jeg mig meget til. Men i familien har vi ikke tradition for at spæge kroppen. Vi har en travl hverdag med arbejde og børn. I kirken har vi så en tradition, jeg har med fra København, hvor jeg var præst. Der fandt vi på at lave et påskemåltid - en god middag med rødvin og lammekølle afvekslende med passions- musik - og kl. 20 er der så aftengudstjeneste.

Erling Tiedemann, formand for Etisk Råd: - Jeg ville aldrig drømme om at svare på, om jeg faster, for fastetiden vender indad, ikke udad, siger Erling Tiedemann. - Fastetiden er for mig den årlige anledning til genopretning, forsoning, fornyelse - kort sagt til alt det, som ifølge Det Gamle Testamentes profeter er meningen med faste. Tid til koncentration. Tid til at finde sit åndelige centrum for, hvad kristenlivet går ud på. Tid til inderlighed og fordybelse og derigennem opvarmning til årets store fest: påsken.