Vælt A-tyranniet!

-- illustration: Peter M. Jensen.
-- illustration: Peter M. Jensen.

Camilla Kring står tidligt op i disse dage, selvom det er imod hendes natur. Hun har travlt. Medier fra hele verden vil interviewe hende til tv, aviser og radio, og alle steder river de i hende for at følge op på det, hun har sat i gang.

B-samfundet hedder hendes projekt, som er en forening, der på bare fire måneder har formået at sætte B-menneskers behov på dagsordenen.

Hendes budskab er simpelt: Hvorfor skal vi alle sammen arbejde på samme tid og efter samme mønster, som de gjorde i industrisamfundet, når nu videnssamfundet ikke kræver det – og når en fjerdedel af befolkningen har en døgnrytme, der ikke passer til det? Og hvorfor skal vi klumpe sammen på motorvejen hver morgen og halse hjem fra jobbet for at hente børnene, inden daginstitutionen lukker, når nu det kunne være anderledes?

Det lyder som en driverts drømmetænkning. Men i så fald er der gang i driveriet i dagens Danmark.

4700 danskere har indtil videre meldt sig ind i B-samfundet. Et B-hf, hvor de studerende først har timer fra klokken 12, starter til sommer. En virksomhed har indført særlige arbejdstider til B-mennesker, og en anden virksomhed har underskrevet den første B-kontrakt, der tager hensyn til deres nye medarbejderes B-rytme.

Og det stopper ikke der. B-samfundet arbejder på, at alle relevante dele af samfundet indretter sig med mere fleksible arbejdstider. Eksempelvis skoler (fordi børn og unges indlæringsevne alligevel er størst fra klokken 10), plejehjem (fordi de ældre heller ikke gider stå tidligt op) og børneinstitutioner (fordi åbningstiderne ikke passer til mange forældres behov).

Og når det sker, vil de blive B-certificeret og offentliggjort, så alle B-mennesker bedre kan navigere på arbejdsmarkedet og i deres liv i øvrigt.

Det går med andre ord over stok og sten for den nye forening. Den har ramt en åre i tiden, forklarer Camilla Kring.

-- Mange har svært ved at finde en balance mellem arbejde og familie og fritid, og det kommer ofte til udtryk ved stress. For mig at se handler det først og fremmest om, at samfundet ikke understøtter forskellige livsrytmer. Den passer til A-menneskers rytme, for sådan har det altid været. Mange virksomheder snakker i dag om fleksibilitet, men det ender alligevel altid med OL i pælesidning og rynkede bryn, hvis man møder senere end klokken 8 og går tidligere end klokken 16. I praksis retter folk ind efter normen, og det er ikke rimeligt, når der nu faktisk ikke er en god grund til det, siger hun.

Men er det nu også rigtigt, vil i hvert fald A-menneskene spørge? Er der ikke gode grunde til at møde på samme tid, og er B-menneskenes krav ikke bare – når alt kommer til alt – udtryk for dårlige vaner og almindelig magelighed?

Det har adskillige mennesker forsket i. Og konklusionen er i første omgang klar nok: Der ER biologisk forskel på menneskers døgnrytme. Kroppens indre døgn er normalt på mellem 24,5 og 25 timer, men for udprægede A-mennesker er den 24 timer, mens den for B-mennesker kan vare op til 26-27 timer. Fordi kroppens temperatur når sit lavpunkt ved fem-tiden om natten, betyder det i praksis, at A-menneskers kropstemperatur når at hæve sig, inden de vågner, hvorimod B-menneskers temperatur når et lavpunkt netop dér, fordi det for dem stadig er nat inde i kroppen.

Generne er dog ikke alene om at styre vores søvnrytme. Faktorer som vaner, kulturelle værdier, livsforhold og samfundsforhold generelt påvirker også. Men faktum er, at det ikke blot er viljestyrken, der afgør, hvor frisk du er om morgenen.

Hertil kommer, at det faktisk kun er to procent af alle mennesker, der er ekstreme A-mennesker, mens seks procent er B-mennesker, viser forskning. I bredere forstand har 10-15 procent udprægede A-gener, og 15-25 procent har udprægede B-træk.

Alligevel er det A-menneskenes rytme, der dominerer langt de fleste samfund. Og de fleste A-mennesker føler sig endog kulturelt berettiget til at føle sig hævet over B'erne.

Men den opfattelse er på retur, vurderer Kasper Støvring, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han har forsket i synet på menneskets biologi og mener, at der er ved at ske et skifte i B-menneskenes favør.

-- Tanken om, at mennesket er bestemt af sin biologi, har været underkendt i mange år. Formentlig fordi den strider mod en særlig fremadrettet filosofi, som har rødder i oplysningstiden, og som handler om, at mennesker kan modelleres og gøres til harmoniske mennesker, forklarer han og fortsætter:

-- Men der er ved at indfinde sig en besindelse på, at mennesker er udrustet med en natur, som ikke lader sig omskabe eller undertrykke. For selvom vi altid har sagt, at mennesker arbejder lige så godt om morgenen som om formiddagen, så viser vores praktiske erfaring noget andet. Det positive er, at man tilsyneladende reagerer ved at indrette samfundet på en måde, så man tager mere hensyn til menneskets natur, for eksempel ved at lave særlige mødetidspunkter for folk, som ikke arbejder godt om morgenen, siger Kasper Støvring.

Men hvis det blot er et spørgsmål om erkendelse, hvorfor kommer den så først nu? Det spørgsmål har Allan Madsen et svar på. Han er studieleder og lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og har specialiseret sig i arbejdsliv.

Han mener, at fleksibilitet er det senmoderne samfunds hurraord, fordi vores livsstil kræver det. Det har allerede resulteret i blandt andet døgnåbne butikker og børneinstitutioner. Og arbejdsmarkedet står for tur.

-- For 20 år siden var arbejdsmarkedet langt mere reguleret. Siden er der sket en bevægelse mod det fleksible, og imødekommelsen af B-menneskers behov ligger i forlængelse af den bevægelse. Desuden er manglen på arbejdskraft lige nu så stor, at folk kan begynde at stille betingelser til arbejdspladserne, siger Allan Madsen.

Men han ser også en dybereliggende tidsånd, som svæver i B-menneskenes retning.

-- Det er overraskende, at også uddannelsesstederne med så gamle traditioner begynder at imødekomme en anden døgnrytme og tilbyder undervisning på nye tidspunkter. Det tyder på, at en betydelig del af befolkningen har en døgnrytme, som ikke passer til den traditionelle struktur. Og det er et tegn på en stigende erkendelse af, at det kan betale sig at respektere B-menneskenes natur. Og at det måske endda også er rimeligt, siger han.

At B-samfundet har en god sag, som vil vinde endnu mere gehør, mener også professor Bøje Larsen fra Handelshøjskolen i København. Nogen B-revolution bliver der dog næppe tale om, for jorden er i høj grad allerede gødet af individualiseringens tidsalder og teknologiens nye muligheder.

-- Traditionerne er allerede i vidt omfang ved at blive brudt ned på mange virksomheder. Én af de nyeste tendenser er, at jobbet i stigende grad bliver projektorienteret på den måde, at medarbejderne får nogle konkrete opgaver, og så må de selv om, hvor og hvornår på dagen de løser dem, bare de er færdige til deadline. Tid og sted bliver stadig mindre vigtigt på arbejdsmarkedet i takt med globaliseringen, og det vil helt sikkert også komme til udtryk i øget hensyntagen til B-menneskers arbejdsrytme, siger han.

Den vurdering deler direktøren for Institut for Fremtidsforskning, Johan Peter Paludan. For de job, der kræver, at man er på arbejde samme tid, bliver i stigende grad automatiseret eller flyttet til andre lande. Fremtidens job er dem, hvor man bruger hovedet. Og folk bruger nu engang hovedet bedst på forskellige tidspunkter.

-- Udviklingen går imod en verden, der passer bedre til B-mennesker. Men det er ikke en udvikling, der er drevet frem af B-menneskene selv, det er nærmere arbejdets natur og vores livsstil. Og man må forvente, at det på et tidspunkt skaber problemer, for om 10 år vil der stadig være en lang række job, der kræver, at man møder klokken otte. Og i det omfang, at folk bliver nødt til at tage sådan et job, vil der opstå en uretfærdighedsfølelse over, at nogen først møder klokken 10. Fællesskabet kan revne, hvis man ikke passer på, forudser han.

Fortsætter næste side

At netop fællesskabet – både på arbejdspladsen og i familien – kan bliver offer få de individuelle B-krav, mener man også på Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv. For hvad sker der, når mor er A-menneske, og far er B'er? Eller når en arbejdsgruppe bliver opdelt i A'ere og B'ere? Det stresser, viser flere undersøgelser, og det giver dårligere helbred og påvirker børnene negativt.

Direktør for Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Helle Lund mener derfor, at B-samfundet arbejder for noget rigtigt, nemlig mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men er for ekstreme i sin krav.

-- Jeg tror ikke på, at vi får et mere hensigtmæssig arbejds- og familiemiljø ved, at B-menneskerne kan arbejde på andre tidspunkter end A'erne. Det splitter blot det fællesskab, som er drivkraften for rigtig mange. Det handler mere om en generel mentalitetsændring – både hos chefer og medarbejdere – så man kan tillade sig at gå tidligt de dage, hvor det er nødvendigt. Og måske arbejde lidt senere andre dage, hvor det ikke går ud over familien. Vi er vores egen værste slavepisker, og det er det, vi skal ændre på ved at udfordre vores alt for traditionelle arbejdskultur siger hun.

Uanset hvad, så er B-menneskernes rytme i færd med at vinde indpas som en norm, man må acceptere og tage højde for. Ikke bare i Danmark. I Sverige har man netop sat gang i en søsterorganisation. Og endnu én er på vej i Norge.

Måske er det B-samfundets fortjeneste. Måske er det bare tidsånden, der snakker. Eller også er det A-menneskerne, der velvilligt giver plads – for selv at få mere plads, siger erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, der skriver bøger og holder foredrag stress og om at få arbejds-- og familieliv.

-- At samfundet indretter sig mere efter de forskellige døgnrytmer er jo også en fordel for A-menneskerne. Så slipper de får at side i kø på motorvejen hver morgen, de slipper for køen i supermarkedet og kan i det hele taget få en mere effektiv dag. I virkeligheden handler det jo om, at vi er vanemennesker. Men måske ville det være en fordel, hvis det er flere typer vaner, der præger samfundet i stedet for kun én, siger hun.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

B-samfundet

Foreningen B-Samfundet blev stiftet i december 2006 af civilingeniør Camilla Kring, der har skrevet Ph.D om arbejdsliv og familieliv og er forfatter til bogen "Livsnavigatøren", der udkom i slutningen af 2006.

Foreningen har syv personer i sin bestyrelse og består udelukkende af frivillig arbejdskraft.

Foreningen tæller i dag 4700 medlemmer. De er ifølge foreningen selv mellem 9-83 år, fra alle alle regioner og faggrupper og af begge køn.

A- og B-mennesker

Vores organisering af tiden stammer fra middelalderens munke. Efter uret blev opfundet i 1283, var munkene de første til at inddele døgnet i tid og gøremål. Der var arbejdstid, studietid, tid til bøn, spisetider og sovetider. Munkene var således de første til at indrette sig efter døgnets 24 timer. Siden har det meste af verdenssamfundet fulgt deres eksempel.

Men folk er ikke ens og indretter sig forskelligt. Dels på grund af vaner og kultur. Dels på grund af biologi.

Ifølge Poul Jennum, overlæge dr.med på Dansk Center for Søvnmedicin ved Glostrup Amtssygehus, har undersøgelser vist, at vi har en biologisk døgnrytme på cirka 24-25 timer. Det har man testet ved at lade mennesker opholde sig i længere tid i et rum uden ur. Det betyder, at selv om vi ikke kender klokken, går vi i seng og står op på cirka samme tid døgn efter døgn, fordi døgnrytmen styres af en lille gruppe celler i hjernen kaldet den suprachiasmatiske nucleus.

Men der er en biologisk variation på op til halvanden time. Nogle (ekstreme A-mennesker) har en 23-24 timers rytme. For andre (ekstreme B-mennesker) opfatter kroppen døgnet som 26-27 timer langt. I et forsøg vil det ekstreme B-menneske altså gå i seng klokken 24 den første nat, klokken halv to den næste, klokken tre den næste og så videre. Og selvfølgelig stå tilsvarende senere op.

Det ville aldrig fungere i den virkelige verden. Heldigvis er der en ensretningsmekanisme, nemlig sollyset. Det nulstiller det biologiske ur i hjernen. Og snyder dermed dem, der ikke har en 24 timers rytme. Problemet er, at alle ikke reagerer ens på den nulstilling. Og derfor har vi det, vi kalder A- og B-mennesker. Hvorfor det er sådan, er der endnu ingen endegyldige genetiske forklaringer på. Men man ved, at sociale og miljømæssige forandringer påvirker genetikken over tid. Eksempelvis opfindelsen af kunstigt lys, der har gjort, at vi i dag generelt sover mindre end for 200 år siden.

Vores reaktion på lys er dog ikke den eneste faktor. Vores evne til at komme op om morgenen handler også om vaner, sociale og kulturelle forhold. Den helt store diskussion er stadig, hvor meget der er biologi, og hvor meget der er – nå ja – magelighed.