Meningen med tilværelsen kan vi skabe selv

Lektor i filosofi Erik Bendtsen er i sin forskning af tilværelsens store eksistentielle spørgsmål nået frem til, at mennesket har et fundamentalt behov for at finde mening. I dette sidste interview i serien Det meningsfulde liv giver han en række bud på, hvordan det behov kan blive tilfredsstillet

Erik Bendtsen,filosof
Erik Bendtsen,filosof. Foto: Fotomontage: Leif Tuxen.

Meningen med livet er at være noget for andre. Det synes at være det gennemgående tema for den række af kendte danskere, deriblandt formand for Muskelsvindfonden Evald Krog, folketingspolitiker Ida Auken (R) og sognepræst Anne-Mette Gravgaard, som Liv & Sjæl i de seneste måneder har bragt interview med i serien Det meningsfulde liv.

Det viser, at vi ligner hinanden mere, end vi tror, siger lektor i filosofi Erik Bendtsen.

Han henviser til den amerikanske filosof Susan Wolf, der har formuleret tesen, at meningen er noget, der er større end dig selv.

Det er noget, hvor man kan se sammenhænge og formål i tilværelsen på baggrund af væsentlige værdier. Det betyder, at vi skal analysere, hvordan vi bedst kan være noget for andre. Vi skal tænke, siger Erik Bendtsen, der også har bemærket et andet fællestræk i interviewene om Det meningsfulde liv, som han har læst som inspiration til interviewet med ham selv, der bliver det sidste i serien.

Det er det at lære at håndtere tilværelsen med de smerter og sorger, der kan komme. At håndtere et liv, der ikke nødvendigvis er lutter lagkage. Og at de har lært noget af livet også af de slag, de har fået. Den, der har mistet, vil altid være hårdt ramt, men det er ikke ligegyldigt, hvordan man håndterer sin smerte. Man kan gøre det mere eller mindre meningsskabende.

Den 69-årige Erik Bendtsen byder på te i blåmønstrede porcelænskopper i den hyggelige lejlighed med ateliervinduer på femte sal nær Tivoli midt i København, hvor han og hans hustru har boet i 37 år. Han er ansat som lektor i filosofi på Afdeling for Filosofi og Videnskab ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet. Derudover er han en del af DIIS, Dansk Institut for Internationale Studiers ekspertpanel og holder foredrag over hele landet om det ondes dimensioner.

Han har de seneste 10 år forsket i og beskæftiget sig med begrebet meningen med livet. Det kom sig af, at en kvindelig studerende bad ham om at være vejleder på hendes speciale, der skulle handle om livets mening. Det kan ikke være din mening, var han umiddelbare svar. Men han endte med at sige ja til at være vejleder på specialet, der baserede sig på de to eksistensfilosoffer danske Søren Kierkegaards og tyske Martin Heideggers tankeuniverser.

Vi havde en god proces og mange gode samtaler. Der kom det ud af det, at jeg fik en idé om, hvad det drejer sig om: At en af de mest fundamentale problemstillinger for mennesket er at finde mening, siger Erik Bendtsen.

LÆS OGSÅ: Frihed ligger i at blive holdt fast

Han konstaterer, at det er et forfærdeligt stort område, og at han som forsker ikke kun skal søge i faglitteratur, for også den litterære genre er fuld af store eksistentielle betragtninger over spørgsmål som, hvordan mennesket kan håndtere smerte og tab i tilværelsen og komme videre.

Et eksempel er Franz Kafkas forfatterskab, hvor man kan slå ned flere steder, og hele anden del af Kants Kritik af den rene fornuft handler om meningen med livet. På den måde kan man hele tiden indfange noget, der har med det at gøre.

Også i kristendommen er nedlagt erkendelser, som er alment menneskelige. I alle kulturer og traditioner findes dybsindige erkendelser af noget fundamentalt i tilværelsen. Deriblandt Den gyldne regel fra Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente, hvor Jesus siger, at Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Den kendes også fra nogle af de hellige hinduistiske skrifter, siger Erik Bendtsen.

Han har i sin forskning forsøgt at finde ind til kernen af, hvad det vil sige at finde mening i tilværelsen. En ting, der ligger fast, er, at det har mennesket behov for.

Men vi har en noget letfærdig måde at bruge ordet behov på. Så hvis vi skal finde ud af, hvad behov er, skal vi lave en analyse af det. For hvad vil det sige? Vi er enige om, at vi har behov for næring, vand og varme følelser fra andre mennesker. Der er også andre behov, for eksempel for C-vitamin. Det fandt man ud af i begyndelsen af 1700-tallet, hvor man opdagede, at folk, der ikke fik frugt og grøntsager, deriblandt søfolk på langfart, blev syge af skørbug. I dag synes vi, at det er selvindlysende.

Men vi har også åndelige behov som at have oplevelser, gå i teatret og læse bøger. Bag alle de behov ligger betydningen meningsbehov. Teologen og idéhistorikeren Johannes Sløk kaldte meningsbehov for det religiøse instinkt. Det vil jeg ikke kalde det, men gerne behov for noget andet og mere.

Behovet for det skyldes, at vi er åndelige væsener, der kan tænke og reflektere over begreber. Det kan dyr ikke. Kun vi kan tænke over os selv og spørge: Hvem er jeg egentlig? Hvorfor er jeg blevet den, jeg er? Og som den tyske filosof fra 1700-tallet Leibniz sagde: Hvorfor er der noget snarere end ingenting? Det er et af de spørgsmål, der indfanger, hvad livets mening er, siger Erik Bendtsen.

Forskeren konstaterer, at det er almenmenneskeligt at kredse omkring spørgsmål om identitet, men også, at tendensen til at forlade spørgsmålene er udbredt.

Ofte fordi det er lidt skræmmende. Og det medfører, at vi ikke beskæftiger os med nogle af de fundamentale spørgsmål, der hører tilværelsen til. Nogle forklarer sig med, at de ikke har tiden til det. Men det ligger og lurer hos alle mennesker. Min påstand er, at de bedste betingelser for at skabe mening i ens tilværelse er, at man kan forstå, hvori det behov består og dermed kan man komme til forståelse af sig selv.

Jeg mener, at det at opleve mening er identisk med at opleve lykke. Men vi skal skelne mellem velfærd, som er noget objektivt og en tilfredsstillelse af fysiske behov og vi er heldige, fordi vi lever på et tidspunkt, hvor det er muligt mens lykke er at opleve mening i tilværelsen. At opleve mening er noget, vi selv kan skabe. Det store spørgsmål er: Hvad kan man gøre?.

Mennesker er som sagt selvbevidste og reflekterende væsener og sårbare. Vi vil gerne have, at verden hænger sammen, og at der er en mening med tingene. Det kan blive hjulpet af den kultur, vi er en del af. Hvis jeg for eksempel levede i middelalderen, og hele min familie blev udslettet, ville jeg opleve et stort meningstab. Så ville jeg gå hen til præsten, der ville sige: Erik, det er ikke noget problem. Gud råder for alt, og det er nok det bedste. I dag har vi ikke den samme forklaringsmodel. Selvom vi er meget bedre stillet materielt, er vi dårligere stillet med hensyn til en fælles forklaringsramme.

Vi har familie og institutioner som for eksempel skoler, der skal give os tryghed. Men det at opleve sammenhæng og formål mangler i dag for mange. Salget af psykofarmaka viser, at mange har det dårligt i det her samfund trods den høje materielle standard. Det er, som om der er en åndelig armod, en slags tomhed, der skal fyldes ud med underholdning for at slippe for at se tomheden i egen tilværelse i øjnene. Når man går lidt under overfladen, kan man hos mange mennesker se, at de har nogle mangler i deres liv, som jeg mener handler om mening i tilværelsen.

Erik Bendtsen har opstillet en række forskellige måder, hvorpå man kan forholde sig til det, han kalder for behovets konstituenter det, der konstituerer behovet. For behovet kan skifte efter omstændighederne: Hvad hvis jeg pludselig bliver fyret? Der er sket et dødsfald i familien, eller hvad er det, der sker i Ukraine kan det sprede sig?.

Den første mulighed er, at jeg vil prøve på at se livet i øjnene og prøve at få det bedste ud af det. Jeg prøver ikke at idyllisere, men at fokusere på de gode ting, der også er i tilværelsen. Jeg vil leve uden illusioner, men prøve at skabe sammenhæng og formål, der kan give mening i tilværelsen.

Den anden mulighed er at indtage en illusorisk holdning. Jeg lader, som om livet er meget bedre, end det er. Og jeg overser problemer og konflikter og skaber derved flere problemer, fordi jeg ikke får dem løst i tide.

Den tredje mulighed er kedsomhed, der kan opleves som meningsløshed. Jeg mangler evnen til at fordybe mig i noget og til at finde noget værdifuldt. Når man mister den evne, kaldte man det i gamle dage for melankoli, nu hedder det udbrændthed. Folk bliver tømte, og der er ikke noget, der er sjovt og spændende mere.

Der findes selvfølgelig kynikere, der mener, at livet generelt er noget møg. Men min pointe er, at de fleste af os glider rundt i de tre måder at forholde sig til behov på i løbet af en dag, uge eller måneder. Det er tale om stemningsbehov, for der kan ske ting, der påvirker. Men jo mere vi forstår os selv, jo mere kan vi styre det. Hvis man for eksempel kan se, at nu fokuserer jeg kun på alt det negative og erkender, at så overser jeg alt det skønne. Det, som jeg vil kalde livets under.

Vores evne til at undre os har nemlig også noget at gøre med meningen med livet. Den kan føre til det negative, men også til det positive. Lige nu er det forår, og så kan man se på blomsterne, der kommer op af jorden på flere måder. Min kone kan sige: Erik, kom lige og se den blomst. Og jeg kan svare: Er det ikke den samme blomst som sidste år? Eller: Det er da et under. Jo mere bevidst man er, og jo mere man forstår den menneskelige tilværelse, jo større sandsynlighed er der for, at du selv kan begynde at forme din tilværelse og give den mening, siger Erik Bendtsen.

Med til de eksistentielle spørgsmål hører også, hvordan vi skal forholde os til det meningsløse i tilværelsen.

Der er mennesker, som livet har ramt så hårdt, at det nærmest er umuligt at skabe sammenhæng og formål i tilværelsen igen. Og mennesker, der er traumatiserede, evner ikke at tænke tingene igennem. Der kan være en smerte så stor, at det kommer man sig aldrig over, men man må prøve at holde det ud og finde mening andre steder. Men der findes mennesker, der har oplevet ondskab som under holocaust, der aldrig kommer over det. Det var ikke bare det, at de oplevede noget ondt, det var fordi, det var meningsløst ondt. En af dem var den jødiske forfatter, Primo Levi, der skrev om koncentrationslejren Auschwitz i bogen Hvis dette er et menneske. Primo Levi endte med at begå selvmord.

Der er en dyb smerte forbundet med følelsen af meningsløshed. Det eneste, vi andre kan gøre, er at vise dem, der er ramt, kærlighed og varme på den rigtige måde. Det vil sige at have evnen til empati og til at prøve at forstå, hvordan de andre har det og at tage del i deres smerte. Det føjer ekstra til smerten, hvis folk siger, at de forstår en, og så viser det sig, at det gør de ikke. For vi har behov for nære relationer til andre mennesker. At du bliver accepteret som den, du er, og at du kan få lov til at være den, du er, også når du har en dyb smerte.

Erik Bendtsen peger på, at de fleste moderne mennesker ikke som før i tiden har Gud til at tilfredsstille behovet for mening.

Det er vores problem, at mange mennesker ikke har det forhold til tro. I dag lever vi i en tidsalder præget af rationalitet, hvor der stilles krav om forklaring. Det er ikke nok at sige, at jeg vil tro, der skal være en begrundelse for at tro. Men vi kan gøre noget selv for at skabe mening ved at indfange væsentlige værdier i tilværelsen. Værdier som sandhed, velfærd og lykke, ligeværd og frihed. Hvis man prøver at leve op til dem, vil man kunne skabe et bedre liv sammen med andre mennesker.

Man vil også få en mere sammenhængende forståelse af verden i stedet for den opdeling af tilværelsen i forskellige departementer familie, arbejdsliv, fritidsliv og så videre som er tilfældet for mange i dag. Og få etableret bedre fællesskaber, hvor vi føler os mere forbundne i stedet for den udprægede individualisme, der hersker i vores del af verden, der går ud på, hvad jeg kan få ud af det. Man vil få det bedre, hvis man gør noget sammen med og for andre, siger Erik Bendtsen.

Hvor finder han selv mening?

I familien, venskaber, andre mennesker og i mit arbejde. Det er typisk for mig, at jeg har evnen til at engagere mig. Når noget engagerer mig, går jeg utrolig meget op i det.

Erik Bendtsen