Livet giver først mening, når vi kan dele det med et andet menneske

Selvom det moderne liv i høj grad udfordrer det livslange parforhold, har de fleste danskere stadig en drøm om at blive gift med den eneste ene. Men at leve i et livslangt ægteskab kræver, at man plejer sit parforhold med samme omhu, som det moderne menneske dyrker sig selv

Det at etablere et godt, tillidsfuldt ægteskab, der kan stå imod alvorlige livskriser, kræver mere tid, end vi er villige til at investere, mener præst Pernille Østrem. Modelfoto: Nima Stock/ Polfoto/ Ritzau
Det at etablere et godt, tillidsfuldt ægteskab, der kan stå imod alvorlige livskriser, kræver mere tid, end vi er villige til at investere, mener præst Pernille Østrem. Modelfoto: Nima Stock/ Polfoto/ Ritzau.

Flere tusinde danskere siger hvert år ja til hinanden og ja til et liv sammen i medgang og modgang.

Det på trods af at ægteskabet igennem de seneste år har udvist en række alvorlige sygdomssymptomer.

Skilsmissetallene stiger, færre og færre bliver gift, og eksperter har proklameret, at ægteskabet som samfundsinstitution har mistet sin berettigelse.

Ja, der er tilmed nogle, som påstår, at den største krise i det danske samfund er, at ægteskabet har det skidt.

Men hvis ægteskabet som samfundsinstitution er så ilde tilredt, hvorfor har halvdelen af alle voksne danskere så alligevel en vielsesattest?

”Vi gifter os, fordi vi ikke er skabt til at være alene,” lyder Pernille Østrems svar.

Som præst i Stefanskirken på Nørrebro i København vier hun en lille bid af de knap 30.000 danskere, der hvert år vælger at blive gift.

”For livet giver først mening, når vi kan dele det med en anden. Når vi rækker ud efter andre, og de rækker ud efter os.”

Ifølge præsten har alle mennesker en længsel efter at blive elsket og indgå i et fællesskab, og ved at blive viet skaber man en fælles historie og konsoliderer sit forhold overfor familie og venner.

”De fleste brudepar har i dag sagt ja til hinanden mange gange, før de bliver gift: Ja til at flytte sammen og ja til at få børn sammen. Så det ja, de siger i kirken, er et ekko af alle de mange andre ja'er, de allerede har sagt til hinanden. Men i kirken siger de det højt foran venner og familie.”

Også sociolog Karen Hvidtfeldt Madsen, der er lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, mener, at ægteskabet stadig har en stor symbolsk betydning i dagens Danmark.

”Selvom vi ved, at mange bliver skilt, og at mange lever i serielle parforhold, så går de fleste mennesker ind i deres voksenliv med en drøm om at møde en, som de vil købe hus og få børn med. Man har en tro på, at der er en partner derude, som man passer særligt godt sammen med. Det er denne drøm, der manifesterer sig, når man bliver gift og binder sig symbolsk til et andet menneske,” siger hun og tilføjer:

”Reelt er der ikke længere den store forskel juridisk og økonomisk på at være samboende og at være gift. I dag er det børnene, der binder os sammen. Men det livslange ægteskab er alligevel stadig et romantisk ideal, som mange stræber efter.”

Idéen om, at alle mennesker passer helt perfekt sammen med et andet menneske, kan spores helt tilbage til antikken. Helt præcist tilbage til Platons værk Symposion fra cirka 390 f.Kr.

Her er mennesket formet som runde bolde med fire arme og fire ben, indtil Zeus kløver dem i to.

Siden da har vi længtes efter den anden del eller vores ”soulmate”, som amerikanerne siger.

Denne længsel danner også i dag grundlag for mange af de fortællinger, som vi møder i den vestlige kultur. Faktisk har den romantiske kærlighed aldrig nogensinde haft højere status end lige netop i dag, mener den anerkendte britiske kulturforsker, John R. Gillis.

Det billede kan præst Pernille Østrem nikke genkendende til.

”Forelskelsen har en voldsom stor plads i vores kultur, og den har en stor magt over os,” siger hun.

”Men forelskelsen er et ideal, som ikke gør noget godt for ægteskabet. For den romantiske kærlighed kan ikke bære et ægteskab igennem livet, og det kan være en stor sorg for nogle at erkende.”

Man ved ikke med sikkerhed, hvor og hvornår ægteskabet blev institutionaliseret, men forskerne mener, at vi skal helt tilbage til det gamle Egypten. Her var ægteskabet allerede omkring 3000 f.Kr. en fast bestanddel af det sociale liv, og mange egyptere anså det som en pligt at gifte sig.

Herhjemme var ægteskabet helt frem til slutningen af det 19. århundrede forudsætningen for at danne familie, og man giftede sig hovedsageligt af sociale og økonomiske årsager.

Men i slutningen af 1800-tallet spirede en ny og mere romantisk forståelse af ægteskabet frem.

”Der skal nu være noget inderligt mellem to mennesker, før et ægteskab er 'godt nok',” siger hun.

”Fra at være en ren social foranstaltning får ægteskabet en stor romantisk betydning, hvor begge parter investerer deres følelser,” forklarer Karen Hvidtfeldt Madsen og fortæller, at Henrik Ibsens kontroversielle drama ”Et Dukkehjem” fra 1879, hvor karakteren Nora forlader mand og børn, på fin vis illustrerer denne overgang.

I takt med at velfærdsstatens institutioner overtog flere og flere af familiens opgaver igennem det 20. århundrede, gennemgik ægteskabet også en demokratisering.

Den øgede ligestilling betød, at både mænd og kvinder hver især kunne bestemme, om de ville indgå i ægteskabet. Og levede ægteskabet ikke op til forventningerne, kunne både manden og kvinden gå fra den anden.

Sygdomstegnene begyndte at vise sig i form af stigende skilsmissetal, og nye familier opstod med dine, mine og vores børn. Samtidig mistede de kristne rammer om ægteskabet sin betydning, og flere og flere valgte at blive gift på rådhuset.

Denne udvikling er fortsat frem til i dag, hvor selve tiden og de romantiske idealer er blevet den største trussel mod ægteskabet, mener præst Pernille Østrem.

”Det at etablere et godt, tillidsfuldt ægteskab, der kan stå imod alvorlige livskriser, kræver mere tid, end vi er villige til at investere. Vi tror, at Gud har lavet os til hinanden, og at forelskelsen kan bære os igennem det hele, men så let er det ikke. Hvis man skal kunne leve sammen med et andet menneske igennem et helt liv med alle dets udfordringer, skal man have en stærk grundsubstans. Og det kræver tid at opbygge,” siger hun og understeger, at det bør være alle brudepars mål, når de bliver viet: At bruge tid på hinanden også når forelskelsen fordufter.

”For det er dét, der gør et forhold stærkt, og det, der gør, at vi kan gennemleve svære kriser og komme ud på den anden side sammen,” siger hun og understreger, at det også er en af de smukke ting ved at leve et helt liv sammen med et andet menneske.

”At man trods smerte, sygdom og store tab stadig elsker og føler sig elsket, når man kommer ud på den anden side. Det er dér, ægteskabet viser sin virkelige styrke.”

Parterapeut Martin Østergaard møder mange ægtepar, der har svært ved at få forholdet til at fungere.

Ifølge ham er tidsknaphed en af de helt store udfordringer i ægteskabet. Og det sker typisk, når der kommer børn ind i billedet.

”Det starter jo oftest med en forelskelse, hvor alt er godt, og man svæver på en lyserød sky. Men når der kommer børn ind i billedet, kan det virke som et knytnæveslag i hovedet på mange, for i den periode forsvinder tiden til sig selv og sin partner fuldstændig.”

Også fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal er enig i, at tiden udfordrer det moderne ægteskab. Men ifølge hende skyldes det især, at mange par har urealistiske forventninger til livet som småbørnsfamilie.

Konsekvensen er, at mange begynder at kæmpe om døgnets timer fordi de ønsker at bruge tiden på sig selv. Og ikke nødvendigvis på familien eller ægtefællen.

”Det moderne ægteskab er kontraktliggjort forstået på den måde, at der i mange familier hele ugen foregår en forhandling om tiden, hvor man siger: Hvis du får 'fri' i denne uge, så skal jeg have 'fri' i næste uge. Der er en kamp om, hvem der skal 'tage vagterne' underforstået tiden med børnene og denne måde at forhandle på inden for familien er et udtryk for, at mange kæmper om tiden til sig selv,” siger Birthe Linddal.

Et gennemsnitsligt dansk ægteskab er ifølge skilsmissestatistikkerne mest udsat i ægteskabets fjerde år. Forelskelsen er forduftet, og mange oplever, at tiden til hinanden er svundet markant ind. Men kommer man helskindet igennem de første 10 år af ægteskabet, svinder risikoen for en skilsmisse markant.

Men man bør dog ikke føle sig alt for tryg: For når børnene bliver store og flytter hjemmefra, venter den næste store udfordring.

Det er det, nogle kalder cornflakes-effekten. For når den pakke cornflakes, der altid har stået på morgenbordet for børnenes skyld, pludselig ikke er der mere, får man igen øje på sin partner.

”Og det betyder for mange, at de skal i gang med at redefinere sig selv og deres parforhold,” fortæller parterapeut Martin Østergaard.

Men lykkes det, kan man begynde at ånde lettet op, for herefter er risikoen for, at ægteskabet går i opløsning efterhånden forsvindende lille.

Og det gælder stadig for størstedelen af danskerne, nemlig 6 ud af 10, at de kommer igennem livets faser sammen, uden at det nødvendigvis ender i en skilsmisse, understreger Martin Østergaard.

”Men generelt synes jeg ikke, at man skal glorificere ægteskabet. For nogle par har også bedre af at gå hver til sit. Men der er da ingen tvivl om, at det er en stor glæde, hvis man kan leve sammen og have det godt med hinanden på trods af hinandens fejl og mangler. Det giver jo et enestående fælles mentalt fotoalbum,” siger han.

Det er det, som præst Pernille Østrem kalder ægteparrets fælles fortælling, og den er værd at kæmpe hårdt for, mener hun.

”Vi burde øve os i at være ægtefolk, ligesom vi øver os og træner til alt muligt andet. Tænk, hvis folk havde samme fokus på deres ægteskabs velbefindende, som de har med at forfine deres krop og deres karriere. Hvis man gjorde det, tror jeg, at man kunne redde mange ægteskaber. For det tager som sagt tid at opbygge et godt forhold, og hvis man skal leve sammen hele livet, er man nødt til at være dygtig til at bevæge sig igennem livets faser og møde udfordringerne sammen.”

Ifølge forskningen er der da også mange fordele ved at passe godt på sit ægteskab og sætte tid af til sin partner. For fungerer ægteskabet, har det generelt en række positive indvirkninger på både vores mentale trivsel og levetid: Gifte par er således både lykkeligere og lever længere end ugifte par.

Forklaringen på det lyder blandt andet, at følelsen af tosomhed har stor betydning for vores mentale sundhed. Livet giver ganske enkelt større mening for mange, når de er en del af et fællesskab, som nu ægteskabet.

Samtidig lever ægtepar generelt sundere end enlige, hvilket også er en del af forklaringen på den øgede levetid.

Men hvordan skaber man et lykkeligt ægteskab?

Dette spørgsmål har forskere stillet sig selv i årevis, og svarene går på alt lige fra, at man skal sove med under fem centimeters mellemrum mellem hinanden til, at man som ægtepar skal drikke lige meget alkohol.

Men ifølge psykolog Mattias Stølen Due fra Center for Familieudvikling er der én ting, der er vigtigere end alt det andet: Nemlig at forholdet til ægtefællen bygger på venskab.

”Forskningen peger på, at graden af ens venskab har meget stor betydning for ens parforholds varighed,” siger han og understreger, at kodeordet er samhørighed.

”Samhørigheden opstår, når vi deler vores tanker og oplevelser med hinanden. Så hvis man dagligt opdaterer hinanden og prioriterer at gøre ting sammen i hverdagen, så er sandsynligheden for, at ægteskabet holder, meget stor.”

Derfor er han også overbevist om, at man kan vinde meget ved at skrue ned for ræset:

”Jeg oplever, at flere og flere er mere indstillet på at kæmpe for deres parforhold end tidligere, og det er blevet normalt at søge hjælp, inden ægteskabet falder fra hinanden. Og det at de yngre generationer også er begyndt at indrette deres familieliv anderledes, ser jeg som et tegn på, at man stiller sig kritisk over for den gængse praksis og prøver at finde den bedste måde at leve sammen på, så familien har de bedste forudsætninger for at klare sig igennem livets udfordringer,” siger Mattias Stølen Due.

Benny Andersen siger det således: Kærligheden er som et bygningsværk. Man skal hele tiden bygge videre på det, for kun sådan vokser kærligheden mellem to mennesker. Heller ingen af de adspurgte eksperter, der medvirker i denne artikel, er bange for, at fundamentet under ægteskabet for alvor vakler. Som præst Pernille Østrem siger:

”Grundlæggende tror jeg, at ægteskabet vil overleve, for vi er skabt til at leve vores liv sammen med andre. Men vi vil nok se, at rammerne for, hvordan vi indgår ægteskab, og hvornår vi gør det, vil blive bredere.”

Silvia og Gerhard Mikkelsen blev viet i Apostelkirken på Vesterbro i København. De mener, ægteskabet er en livslang pagt, som forpligter
Silvia og Gerhard Mikkelsen blev viet i Apostelkirken på Vesterbro i København. De mener, ægteskabet er en livslang pagt, som forpligter
Silvia og Gerhard Mikkelsen blev viet i Apostelkirken på Vesterbro i København. De mener, ægteskabet er en livslang pagt, som forpligter
Silvia og Gerhard Mikkelsen blev viet i Apostelkirken på Vesterbro i København. De mener, ægteskabet er en livslang pagt, som forpligter
Silvia og Gerhard Mikkelsen blev viet i Apostelkirken på Vesterbro i København. De mener, ægteskabet er en livslang pagt, som forpligter
Silvia og Gerhard Mikkelsen blev viet i Apostelkirken på Vesterbro i København. De mener, ægteskabet er en livslang pagt, som forpligter
Silvia og Gerhard Mikkelsen blev viet i Apostelkirken på Vesterbro i København. De mener, ægteskabet er en livslang pagt, som forpligter
Silvia og Gerhard Mikkelsen blev viet i Apostelkirken på Vesterbro i København. De mener, ægteskabet er en livslang pagt, som forpligter