Hvorfor har moderne mennesker så svært ved at holde ferie?

I stedet for at knokle ekstra hårdt på jobbet i ugerne op til sommerferien, bør vi reducere arbejdsmængden og gøre en forbeholden indsats, hvis ferien skal blive god, siger stressforskere

Selvom man er på ferie, har mange svært ved at slappe af. Travlhed op til ferien og jobs, der er mere interessante end privatlivet, er blandt forklaringerne .
Selvom man er på ferie, har mange svært ved at slappe af. Travlhed op til ferien og jobs, der er mere interessante end privatlivet, er blandt forklaringerne . . Foto: Christian Lindgren/Scanpix.

Sol, sand, softice og lange sommeraftener på terrassen. Snart banker ferien på døren for danskerne, og vi kan for en stund lade vækkeur være vækkeur og nyde at sætte travlheden midlertidigt på standby.

Men inden vi når så langt, må vi først gøre klar til at gå på ferie, og mange kan nok nikke genkendende til det faktum, at arbejdsbyrden op til ferien vokser sig ekstra stor, og at vi i den periode arbejder noget ud over det sædvanlige.

Men dette er et rigtig uheldigt spor at slå ind på, siger blandt andre stressforsker fra Aalborg Universitet Einar Baldursson.

”I stedet for at slide os selv op, inden vi går på ferie, skal vi i stedet bruge tid på at bygge ressourcer op, så vi er klar til ferien. Indsatsen på jobbet bør være forbeholden, og vi bør reducere arbejdsmængden i tiden op til sommerferien,” siger han.

Samme besked lyder fra psykolog, forfatter og direktør hos Matzau Erhvervspsykologer, Majken Matzau.

Ifølge hende begår rigtig mange mennesker den fejl, at de kører helt igennem på arbejdet op til ferien, fordi de føler, det er nemmere at gå på ferie, når alt er lukket ned.

”Begyndelsen af sommerferien starter let med et alt for højt stressniveau hos mange, fordi man har skubbet stressen foran sig blandt andet derfor begynder mange ferien med at lægge sig syge. Men man skal tænke stress som et stort møllehjul, der sættes i gang. Når først man har fået det skubbet op i fart, tager det tid, inden det igen går i stå. Det tager altså tid, før stressen er ude af kroppen, og man kan give slip og begynde at indhente den energi, som man mangler,” siger hun.

Ifølge Einar Baldursson er det blevet svært for det moderne menneske at holde ferie.

Arbejdsliv og fritidsliv flyder ofte sammen, og der findes ikke som tidligere en arbejdsidentitet, der adskiller sig fra den, man er, når man holder fri og er sammen med sin familie og venner.

Det betyder, at ferien i dag er placeret mellem to stole på den ene side er den ensbetydende med frihed fra arbejdet, men på den anden side skal den samtidig bruges til at forny vores personlige ressourcer. Dem, som vi vel at mærke også trækker på i vores job.

”Ferien stiller flere krav til os end tidligere og placeres mellem to modsatrettede forventninger. Hvis du vidste, at ferien stillede hårde krav om genopbygning og fornyelse af dine ressourcer, så ville du sørge for at være udhvilet op til ferien. Hvis du derimod vidste, at du kunne holde 100 procent fri, så ville du godt kunne arbejde hårdt op til ferien. Derfor bliver det let en ferie med nogle formål, der modsiger sig selv,” siger Einar Baldursson.

Tidligere, i industrisamfundet,levede man ikke som i dag et helhedspræget liv. Dengang var livet tværtimod delt op i kasser. Når man holdt fri, var man sig selv det var man ikke på sit arbejde der var man sin funktion. Det havde den fordel, påpeger Einar Baldursson, at man ikke kunne arbejde, når man havde fri.

”Fordelen ved industrisamfundet var, at ting tilhørte en tid og et sted. I det moderne samfund har vi systematisk eksperimenteret med at lade tingene lappe ind over hinanden. Og vi har skabt jobs, der er mere interessante, end det liv vi ellers har. Det betyder, at vores fritid er blevet en pervers kopi af vores arbejde,” siger stressforskeren.

Forklaringen på tidens stressepidemi er derfor ifølge Einar Baldursson, at vi ikke længere holder stressen inde i det system, hvor den hører til.

Vi blander tingene fra alle sfærer af vores liv sammen, og så kolliderer stress-systemerne med hinanden.

Er man en af dem, som gennem lang tid har kørt sig selv alt for hårdt, så man allerede er blevet ramt af alvorlig stress, er tre ugers sommerferie ikke velegnet til at komme sig igen, pointerer Majken Matzau.

Alvorlig stress bygges op over lang tid og tager lang tid at komme sig over, og en hektisk opstart efter tre ugers ferie vil ofte blot ende med en sygemelding kort efter.

Til dem, som nok har haft travlt på jobbet op til ferien, men ikke er decideret stressramt, har Majken Matzau følgende gode råd:

”Vent med at rejse, til du har haft ferie nogle dage. Mange rejser, dagen efterferien starter, og det er hårdt, hvis man i tiden op til har haft tungen hængende ud af halsen. Det tager tid at komme ned i tempo. Og så er det rigtig godt at holde en lang sammenhængende ferie den slags, hvor man pludselig oplever at sove godt om natten, får lyst til sex igen og kommer ind i den der vidunderlige rytme, hvor man ikke ved, hvilken dag det er.”