I en græsk myte hører man om en smuk dreng kaldet Narcissus. Grundet sin skønhed bliver han tilbedt ud over alle grænser af sine omgivelser. Men ingen af sine beundrere finder han dog gode nok i stedet ender han med at forelske sig i sit eget spejlbillede, da han ser ned i søens dybe vand. Så forelsket bliver han, at han ikke kan løsrive sig fra spejlbilledet og ender med at dø der ved vandkanten.
Det er Narcissus fra den græske myte, der har lagt betydning til ordet narcissist, som, når man slår det op i en dansk ordbog, stilles på linje med det at være selvoptaget og det at have kærlighed til sig selv. Men når man taler om personer, der har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, er beskrivelsen dog noget mere nuanceret. Det fortæller psykolog og leder på Klinik for Personlighedsforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital Rikke Bøye.
”Personer med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse har en grundlæggende følelse af ikke at være elsket. For at komme overens med den følelse, har de en forsvarsmekanisme, der handler om at finde nogle andre mennesker, som kan anerkende dem og spejle dem,” siger hun og giver en generel karakteristik af mennesker med narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
”De har en meget stærk vilje og evne til at iscenesætte sig selv, og de er ofte gode til det. De er charmerende og elskelige og gode til at opnå anerkendelsen. Men når det ikke lykkes dem, så bliver de enormt frustrerede og får svært ved at få noget til at fungere,” siger Rikke Bøye.
Mennesker med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse er dog ikke udelukkende charmerende og elskelige. De kan fremtræde så egoistiske og selvglade, at det provokerer deres omgivelser i en grad, så det kan være svært at holde deres selskab ud. Men optræder man for kritisk over for dem, og undlader man at anerkende dem på en måde, så de kan opleve sig selv som populære og elskede, kan de udvikle stor vrede og på sigt dybe depressioner.
Når mennesker med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse kommer i behandling for deres lidelse, er det oftest først på et tidspunkt, hvor de er så langt ude, at de ikke har andre muligheder. Mange af dem har haft en eller anden stor drøm, de har klamret sig til, hvor de har sagt til sig selv, at når først drømmen går i oplevelse, så bliver det hele godt. Drømmen kan være alt lige fra at blive forfatter til et stort litterært værk til at blive opdaget i og vinde X Factor.
Men når det så viser sig, at drømmen ikke går i opfyldelse, så falder de ifølge Rikke Bøye ned i et stort, sort hul, hvilket betyder, at mange med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse ofte møder behandlingssystemet første gang i forbindelse med, at de har fået en alvorlig depression.
Man siger, at personlighedsforstyrrelser generelt skyldes et kompliceret samspil mellem arv og miljø, hvilket formentlig også er gældende for en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
”Men noget af det, man mener, kan være medvirkende til, at man udvikler en narcissistisk personlighed, er, at forældrene selv har været narcissistiske og optaget af at sikre sig spejling og anerkendelse fra andre. Barnet er blevet set for det, som det klarede godt, men ikke for det, som det ikke klarede så godt. Og så er der formentlig en grad af egocentri hos forældrene, som betyder, at de har været så optaget af sig selv i relationen til barnet, at de formentlig har haft svært ved at se barnets behov,” forklarer Rikke Bøye.
Mennesker med personlighedsforstyrrelser og altså også narcissistiske personlighedsforstyrrelser har det sværest i de nære relationer. Hvis forstyrrelsen ikke er alt for dominerende, kan en del godt fungere på arbejdspladsen og i uddannelsessystemet, uden at nogen her vil opdage, at der er noget i vejen med dem. Men derimod kan der særligt i parforholdet opstå mange problemer.
”Hvis de ikke føler sig anerkendt og dermed føler sig elsket, bliver det skræmmende for dem at være i relationen. De bliver angste og kan få fantasier om utroskab hos kæresten, der ikke giver ham eller hende anerkendende næring nok. Det kan give anledning til store skænderier, hvor de kan blive meget vrede, rasende og skælde ud. Hvis kæresten på et tidspunkt får nok og siger fra, så er næste skridt fortvivlelsen,” siger Rikke Bøye, der dog ikke mener, at man generelt kan sige, at partneren til en person med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse lider i forholdet.
”Der er jo mennesker, som trives med at spejle den anden. Nogle vil hurtigt få nok, men for andre vil det passe godt til deres personlighed at være sammen med dem,” siger hun.
Det er ikke let atbehandle mennesker, der har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, fordi de som udgangspunkt har svært ved at erkende deres virkelige problem og egentlig blot ønsker at få deres forsvar til at fungere igen. Ifølge Rikke Bøye skal de være næsten knækket, før det giver mening for dem at gå i behandling eller de skal være så glade for den ægtefælle, der eventuelt truer med at gå, hvis ikke de får professionel hjælp.
Men selvom en narcissistisk personlighedsforstyrrelse kan være svær at behandle, er det muligt. Ikke ved hjælp af medicin, men ved hjælp af samtaleterapi. Det tager dog lang tid, og et behandlingsforløb på flere år vil ikke være unormalt.
Man regner med, at cirka to til tre procent af befolkningen har en decideret narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og i klinikken for personlighedsforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital fylder de ifølge Rikke Bøye en del.
”Indtil 2011 har der ikke været noget specifikt behandlingstilbud til dem, og derfor sker der nok det nu, hvor der er et tilbud, at de bliver henvist til os,” siger Rikke Bøye.