Kære brevkasse
Jeg er en voksen kvinde på over 40 år. Jeg er godt gift og har et godt arbejde. Men jeg savner en veninde. Jeg har aldrig haft det der nære venindeforhold til nogen. Jeg har haft min mand og mine søskende og så en masse bekendte og ikke så nære venner.
Men mine søskende bor langt væk, og det samme gør mine venner. Jeg kan mærke, at jeg mangler det at have en relation med nogen, der er i fysisk nærhed ud over min mand. Det er ikke, fordi der er noget galt med mit ægteskab, men jeg føler alligevel, at der mangler noget.
Fordi jeg aldrig har haft det der venindeforhold, så ved jeg faktisk ikke helt, hvordan jeg gør. Jeg synes, at det er pinligt at have det sådan, og det at være lidt små-ensom er jo ikke just noget, man skilter med. Hvis det var en kærlighedspartner, jeg manglede, ville jeg gå på en datingside, men hvad gør man, når det er en veninde, man mangler? Jeg går til efteruddannelse, til træning og er på mange måder aktiv, men ingen af aktiviteterne kaster venskaber eller venindeskaber af sig.
Venlig hilsen Lotte
Kære Lotte
Da vi læste dit brev, kom vi til at tænke på Peter Plys. Han sagde nemlig: ”Venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen”. Hvorfor har den gode bjørn helt ret i det? Det vil vi godt skrive lidt om til at begynde med.
Et venskab er en relation, som kendetegnes af kendskab, tillid og fortrolighed. Og når man ved meget om hinanden og ikke behøver at skjule sårbare ting for den anden, så kan man slappe af. Den muskel, som almindeligvis bruges til at finde på noget morsomt eller interessant, når man er sammen med andre mennesker, som man ikke kender så godt, kan slappe af, når man er sammen med sin gode ven eller veninde. At lave ingenting sammen eller at være stille sammen er ikke problemfyldt.
Vi kan forstå, at du kalder dig selv lidt små-ensom og mærker en flovhed over det. Det er et sted at begynde, for det er en meget personlig ting og sikkert en sorg for dig. Og venskab er en personlig relation, hvor man kan dele nogle sårbare ting med hinanden. Umiddelbart tænker vi, om du ikke kan komme i tanker om nogle af de venner eller søskende eller svigerinder, som du allerede har, som du egentlig godt kunne tænke dig en mere personlig relation til. Det er alt andet lige ofte lettere at uddybe et venskab, man har, end at finde helt nye.
Hvis der bare er en enkelt af dem, så synes vi, du skulle tage nogle initiativer til samvær med den pågældende. Det kræver sikkert mere planlægning, når I bor længere væk fra hinanden. Men samværene kan i stedet blive af længere varighed. For eksempel kunne du invitere til en tur i sommerhus et par dage eller tage på tur til en storby i eller uden for Danmark. Eller et helt tredje forslag.
Ved et sådant samvær kunne I dele stort og småt med hinanden, og du kunne tage mod til dig og fortælle om dig selv. Også om din små-ensomhed - hvordan den har været din følgesvend gennem livet, og hvornår du opdagede den første gang, og hvad den betyder for dig.
Vi siger langtfra, at det er let. Men venskaber har størst chance for at udvikle sig og fordybes, der hvor vi tør dele dét med hinanden, som vi ikke er så stolte af. Vi ved også, at det kræver mod, for vi kan aldrig kræve sårbarhed hos en anden. Men muligheden er altid større, hvis vi selv lukker vores hjerte op i det mindste på klem.
Kunne det lykkes for dig at uddybe nogle af de venskaber, som du allerede har, så ville det måske være lidt lettere for dig at finde nogle nye lidt nærmere, hvor du bor. For så vidste du lidt mere om vejen til fortrolighed.
Du skriver også, at du har et godt ægteskab. Og det er meget værdifuldt. Men du skriver ikke noget om, hvor sårbar og åben du kan være for eksempel om din ensomhedsfølelse sammen med ham. Måske kunne du også dér vove noget. Vi kender en del gode parforhold, som gennem årene er kommet lidt på afstand af hinanden, fordi hverdagene kommer efter hinanden med de aktiviteter, der følger med. Og så glemmer man måske som årene går at være personlig og ærlig over for hinanden om savn og længsler og drømme for nutid og fremtid. En ægtefælle kan også være en ven.
Måske er det i et livslangt perspektiv den vigtigste egenskab at have som ægtefælle? Forskning omkring parforhold siger i hvert fald noget om det. Venskabet er en vigtig bjælke i et ægteskab.
Nu er det sjældent, at vi mennesker opsøger nogen, fordi vi gerne vil være stille eller lave ingenting sammen med dem. Oftest prøver vi at finde nogen, som vi kan snakke med og gøre ting sammen med, og som interesserer os begge. Det må du nok tage udgangspunkt i, hvis du skal finde helt nye mennesker som veninder. Du skriver, at du går til efteruddannelse og træning, men at det ikke kaster venskaber af sig. Måske er de aktiviteter for fornuftige for dig, fordi du gør det, fordi det er klogt i forhold til dit arbejde og for dit helbred.
Måske er der helt andre mere ufornuftige eller sjove ting, som du egentlig brænder mere for eller har en uopdyrket interesse for? Led gerne efter det. Det er ofte sårbare ting og passion for noget, som kan begejstre os, der bringer os nær andre mennesker. Måske er der helt nye steder og sammenhænge for dig i den retning?
Du nævner, at hvis det havde drejet sig om behovet for at finde en partner, så ville du opsøge en datingside. Det kan vi godt forstå. For nøgternt betragtet drejer datingsider sig blot om at optimere de statistiske chancer for at møde en person, som man ellers aldrig ville have mødt.
Nu er vi ikke specialister i mødefora på nettet, men vi kan da se ved en Googlesøgning, at der også er muligheder for at finde veninder ad den vej. Men det at mødes på nettet kræver, at man er nøgtern og kritisk.
Mange hilsener Annette og Jørgen