Verden falder lidt mere på plads, når man går

For domprovst ved Odense Domkirke Henrik Wigh-Poulsen handler det gode liv om følelsen af at gøre gavn og om at tage sig tiden til at slappe af. Og så mener han, at mange af hverdagens problemer har godt af at ”blive gået på”

55-årige Henrik Wigh-Poulsen, der er domprovst i Odense, har tidligere i mange år også fungeret som fast tv-anmelder ved Kristeligt Dagblad. - Arkivfoto.
55-årige Henrik Wigh-Poulsen, der er domprovst i Odense, har tidligere i mange år også fungeret som fast tv-anmelder ved Kristeligt Dagblad. - Arkivfoto.

Hvad er det gode liv for dig?

Uden at blive alt for lang i spyttet så er det gode liv for mig et liv, hvor jeg får lov til at være til nytte og ”at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde”, som der står i Grundtvigs salme ”Morgenstund har guld i mund” - og så selvfølgelig at kunne tage en slapper indimellem. Der står også i den salme, at ”glædelig er hver en dag, som leves til Guds velbehag, om end vi måtte græde”. For du kan jo godt have de der dage, hvor bekymringerne synes at melde sig på række, fra det øjeblik du slår øjnene op. Hvor du står op, kigger dig i spejlet og tænker ”åh nej”, men når man så kommer i gang, får dagens første kop kaffe, tingene kommer i gear, telefonen ringer, og folk kommer til, så giver det mening for mig.

Hvornår har du det bedst med dig selv?

Her griber jeg altså igen til salmebogen, hvor der et sted står, at ”lykkeligst at hvile på er fuldendte gerning”. Sådan har jeg det heldigvis tit, når dagen er forbi. Det er en følelse, der kan komme, hvad enten den har stået på gudstjeneste i Domkirken eller Klosterkirken, nogle budgetter, der er faldet på plads, eller 25 møder.

Hvad gør du for at holde kroppen i gang ?

De seneste par år har jeg haft en del bøvl med mit højre knæ, men førhen holdt jeg meget af at løbe ture ude i Fruens Bøge, der er et stort og smukt, rekreativt område i Odense, hvor jeg bor. Mens jeg går og venter på, at knæet igen arter sig, holder jeg meget af at gå nogle lange ture. At gå er godt. Verden falder lidt på plads, når man går. Og så straffer jeg lidt jern ved at løfte vægte derhjemme. Engang gjorde man den slags for at få nogle flotte overarme - nu er det mere for at holde sammen på det hele.

Hvad er afslapning for dig?

At slappe af holder jeg især af at gøre i mit sommerhus ved Randers Fjord, der ligger lige der, hvor fjorden løber ud i Kattegat. Jeg passer haven med en motorsav og laver store bål. Så er det godt bagefter at sidde i tusmørket med konen og en kold øl og se, hvordan lysene fra fragtskibene fejer igennem stuerne, når skibene sejler ind i fjorden.

Hvad er der altid i dit køleskab?

Der står altid en karton med papvin. ”Bag in box”, som det vist normalt kaldes. De har den fordel, at man ikke kan se, hvor meget man har drukket. Det kan man altid på en flaske, hvor det bliver tydeligt, hvor hurtigt det svinder i indholdet, og det får man så dårlig samvittighed af. Og så må der også gerne være lidt godt fra den italienske delikatesse henne om hjørnet.

Hvad er din største last?

Når jeg finder mig selv sovende på sofaen med åben mund og savl på skjorten til ”Den store bagedyst” eller ”Station 2”, mens der ligger en stabel bøger på sofabordet og kigger bebrejdende på mig. Det er et grimt nederlag, når det igen ender med at gå fra den gode intention om, at du skulle have brugt aftenen på få læst den her bog om nyere tysk teologi og så alligevel tænder for fjernsynet for at se, om der nu ikke skulle være et eller andet.

Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået?

Det fik jeg for et par år siden, hvor jeg tilbragte en meget urolig og søvnløs nat med et urytmisk bankende hjerte og var overbevist om, at min sidste time var kommet. Vi kørte så ind til lægevagten i Randers, og jeg var allerede i gang med at udfærdige mit testamente. Jeg kom ind til den her gamle militærlæge, der undersøgte mig grundigt. Bagefter så han længe på mig og sagde så: ”Ved du hvad, jeg tror, at du skal gå hjem og gå en lang tur med din kone.” Det viste sig at være et meget simpelt, men også vældig godt råd. Selvom jeg godt ved, at det ikke lige rækker, hvis man står og har fået klippet armen af i en kompostkværn.