To ting sad dybt i mig meget tidligt i mit liv: Jeg ville ikke drikke, og jeg ville have en god uddannelse, så jeg kunne tjene penge nok til at leve et ordentligt liv. Jeg ville nemlig aldrig mere have det, som da jeg var barn.
Jeg havde absolut en hård opvækst. Jeg var den ældste søn af syv og tog meget tidligt et stort ansvar på mig. Vi havde næsten aldrig råd til mad eller noget som helst, og dag efter dag stod jeg og smurte fedtemadder med salt til mine yngre brødre.
Min far var dranker, og jeg har set megen vold og politi i min barndom. Han slog både os og min mor, men da jeg var 16 år, blev det for meget for mig, så en dag slog jeg ham så hårdt, at han måtte på sygehuset i 14 dage. Han rørte os ikke siden.
Min far var uddannet maskinarbejder og smed, og jeg gik lidt halvtvunget i hans fodspor. Efter jeg var blevet udlært, blev jeg som 19-årig indkaldt som marinesoldat ved Søværnet. Jeg var glad for at være der og ville egentlig gerne være blevet der og have læst videre til ingeniør eller maskinmester derinde. Men folk i marinen var så fordrukne alle sammen, at jeg ikke kunne holde det ud.
I dag fortryder jeg, at jeg ikke blev der, for jeg ville gerne have været noget mere end almindelig smed. Har man en højere stilling, tjener man flere penge, og så har man et bedre liv. Ikke dermed sagt, at penge er lykken, men alligevel. Jeg skulle have taget kampen om mod alkoholen og have videreuddannet mig til ingeniør eller maskinmester i Søværnet.
I stedet kom jeg ud at sejle med handelsflåden. Jeg fik egen kahyt med seng, skab og skrivebord, og det var meget mere, end jeg var vant til hjemmefra, hvor vi boede fem på et værelse. Men det var heller ikke Guds bedste børn, der var på de både. De var også mere eller mindre fordrukne alle sammen. Vi sejlede mest til Vestafrika, og hver gang vi gik i land, styrede de andre direkte mod nærmeste værtshus. Det irriterede mig voldsomt.
Ind imellem sejlturene var vi hjemme i Danmark. En dag da jeg var 23 år, skulle jeg handle ind i en slagterbutik, og der traf jeg en nydelig ung dame på 16 år - men hun lignede en på 18 eller 19. Hun blev gravid, så jeg stoppede med at sejle, så vi kunne gifte os. Jeg byggede et lille hus lidt uden for Vordingborg og fik job i en smedje, så jeg kunne tjene penge til os. Senere fik jeg arbejde som reparatør hos Buko-ost og Haribo-lakrids, og der var heldigvis ikke det, der lignede drukkultur.
Min kone kom ligesom jeg fra et dårligt hjem med en far, der drak, så vi havde meget til fælles. Vi voksede dog fra hinanden og blev skilt efter 16 år. Jeg blev gift igen og fik over 30 gode år med min kone, som jeg desværre mistede ved en ulykke for to år siden.
I dag bor jeg alene i et 181 kvadratmeter stort hus i Næstved, så der er langt fra mit barndomshjem til mit hjem i dag. Jeg har formået at bruge mine penge godt, selvom jeg aldrig fik den uddannelse, jeg drømte om.
Mit liv har langt fra været en dans på roser, men jeg vil ikke beklage mig. Men den barndom, den var godt nok ikke god.