Kære brevkasse
Jeg vil bede om jeres gode råd i en sag, der bekymrer mig meget, og hvor jeg står på sidelinjen og ser til uden at vide, hvordan jeg kan hjælpe.
Det drejer sig om min søster, som er godt 70 år og hendes datter, som er på vej til de 40. Min niece har altid villet være en ”fri fugl”. Hun har ikke villet binde sig til nogen uddannelse, og hun har rejst rundt i hele verden og boet hos forskellige mennesker og levet fra hånden til munden. Hun er egentlig aldrig flyttet hjemmefra, og hun har altid flyttet ind hos min søster i de måneder, hvor hun har opholdt sig i Danmark.
Sidste sommer ville hun imidlertid slå sig ned permanent i Danmark, og hun flyttede igen ind hos min søster, indtil hun kunne finde sig et job og en lejlighed. Begge dele viste sig at være meget vanskelige at finde, og hun blev mere og mere trist og handlingslammet. Hun udviklede voldsomme angstanfald, hvor min søster måtte sidde og holde om hende, og hun tålte ikke, at min søster forlod lejligheden ret længe ad gangen. Kort efter udviklede hun overfølsomhed over for lugte og støj, så min søster ikke længere kunne lave mad i sin lejlighed. Hun måtte heller ikke bruge cremer, vaskepulver, parfume og så videre, og da min niece ville sove inde i stuen, måtte min søster liste stille rundt ude i køkkenet til klokken to om eftermiddagen, hvor min niece vågnede. I mere end et år har min søster ikke kunnet invitere gæster på besøg hjemme hos sig, da hendes datter ikke kan tåle at være sammen med andre mennesker. Hun spiser også kun ganske lidt af frygt for, at hendes tænder skal falde ud.
Min søster har i det forløbne år prøvet at tale med hende på alle mulige måder. Hun har tilbudt at gå med hende til kommunen, til lægen og til psykolog. Men min niece har afslået det hele, og hun mener, at hun kan helbrede sig selv. Indimellem hader hun min søster og beder hende passe sig selv og ikke blande sig i hendes liv. Hun straffer hende med iskold tavshed, hvis min søster ikke gør, som hun vil have det, eller hun bryder sammen i gråd og angst, så min søster selv bliver frygtelig bekymret og får dårlig samvittighed.
Før i tiden havde de to et nært og godt forhold, men nu er min søsters liv et helvede. Hendes datter overvåger hendes telefonsamtaler, og der gik lang tid, før jeg fandt ud af, hvor slemt det stod til, da min søster ikke ville tale om det og ikke ville udlevere sin datter. Jeg kan se, at min søster er ved at bryde sammen, og hendes lidt skrøbelige helbred har fået det værre. Jeg har frygtelig ondt af dem begge og vil meget gerne hjælpe, men jeg ved ikke hvordan. Min søster vil ikke have, at jeg siger noget til hendes datter, og da min niece hverken har job eller penge og ikke tør gå længere end et par gader væk fra lejligheden, har det ringe udsigt, at tingene ændrer sig.Venlig hilsen
Den bekymrede søster
Kære søster
Vi kan godt forstå, at du er bekymret, og vi iler med at svare, for din søster og din niece trænger til hjælp snarest muligt. For os at se er der meget lidt tvivl om, at din niece er meget syg. Vi lægger mærke til, at hun altid har været speciel og ”en fri fugl”, som ikke har bundet sig til noget eller nogen, og som har været lidt af en nomade. Det er der i sig selv intet sygeligt ved, selvom det i nogle tilfælde kan være udtryk for en psykisk sårbarhed. Vi lægger også mærke til, at din søster og din niece har haft det godt sammen tidligere. Der er altså sket noget helt afgørende det sidste års tid, hvor hun på en måde har opgivet at rejse rundt i verden. Hun vil ikke til læge, kommune, psykolog eller have kontakt med andre, og hun har syge forestillinger om det ene og det andet, som du fint beskriver.
Vores formodning er, at din niece er kommet ind i en sygelig tilstand med ganske fasttømrede kropslige vrangforestillinger. Hun udviser også angst og vrede, når hun udfordres eller får tilbud om hjælp, og hendes tilgang til sig selv og hendes forhold til sin langvarige, uholdbare situation uden egen bolig, indkomst eller kontakt eller hjælp er uden realitetssans. Hun belaster også din søster, så der er risiko for, at hun bliver helt nedslidt eller syg på en eller anden måde. Det er derfor helt afgørende, at der kommer en erfaren læge ind og får undersøgt din niece grundigt.
Vi synes, du og din søster skal følges ad og tage vores brevkassesvar med til din nieces læge og snakke grundigt med hende eller ham om hendes udvikling og adfærd det sidste års tid. Egen læge har pligt til at kontakte hende og undersøge hende, når der er så stærk en formodning om en sindssygelig tilstand. Der kan også blive tale om, at distriktspsykiatrien kobles på i håb om, at der kan etableres kontakt og undersøgelse og forhåbentlig en frivillig behandling ad den vej.
Hvis en sådan person nægter behandling, kan der blive tale om ”gul tvang”. Det betyder, at en læge finder en person psykotisk, og at undladelse af behandling vil forværre personens helbred. I sådanne tilfælde kan der blive tale om en planlagt tvangsindlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Lægen kender alle formaliteter om det.
Vi er helt klar over og forstår rigtig godt, at det, vi foreslår, er en større belastning og en vanskelig opgave ikke mindst for din søster. Men at undlade at handle kan forværre tingene for alle parter. Det er både kærligt og ansvarligt at tage kontakt med lægen og bede om undersøgelse og hjælp, når et medmenneske eller en af de nærmeste ikke selv kan og måske ikke forstår sin egen situation på grund af sin psykiske sygdom.
Under alle omstændigheder trænger din niece til sit eget sted at bo. Din søster må på alle måder støttes i, at hun ikke kan have sin datter boende. Det vil kun være destruktivt for begge og forværre tingene betydeligt i den kommende tid. Er der ikke andre pårørende og gode venner end dig, som kunne gå sammen og lave en lille ”komité”, som moralsk og praktisk støttede din søster i det? Du må sige til din søster, at du ikke længere vil tie om det, og at du vil snakke med gode mennesker om det. Det vil vi i hvert fald gerne støtte dig i at få gjort. Dit brev til brevkassen er en meget god begyndelse til, at der kan ske noget godt for jer alle tre.
Mange hilsener
Annette og Jørgen