Alis og bedsteveninden Ina har leget musestille. Alligevel vågner Alis far og kalder på hende. ALIS lyder det, og den lille pige må gå ind til sin far. Han skal lige tale med hende. Psykisk syg og morfinist, som han er efter at have overlevet tyskernes tortur under Anden Verdenskrig, er han afhængig af sin datter, som er blevet den lille voksne blandt de to. Moderen arbejder som lærer både dag og aften. Og nu skal faderen lige have selskab af sin datter veninden må vente. Der går en helt time, før Alis slipper ud af stuen, og der har selv Ina mistet tålmodigheden.
Scenen er fra Hanne Richardt Becks nyeste roman Men bedste hr. hund, der er udkommet for en lille uge siden, da Kristeligt Dagblad besøger hende i villaen i Valby ved København. Her er humøret højt, for forlaget har lige meddelt, at andet oplag er gået i trykken. Og samtidig lever hendes et år gamle roman Om så det gælder sit eget succesrige liv. Den er trykt i 36.000 eksemplarer og er nu indstillet til Danske Banks Litteraturpris, hvor Hanne Richardt Beck er i konkurrence med to andre forfattere om æren og de 300.000 kroner. Læserne bestemmer, hvem der løber med prisen til november. Om så det gælder udkommer i løbet af det næste halve år i både Norge og Sverige, og det svenske forlag har såmænd allerede købt rettighederne til Men bedste hr. hund.
Den titel stammer fra en sætning i Alice i Eventyrland, og det er også derfra, romanens hovedperson, barnet Alis, har fået sit navn dog uden det forfinede c, men med et ordinært s.
Jeg har været meget inspireret af Alice i Eventyrland, da jeg skrev romanen. Alice falder jo i søvn og ryger gennem et hul og ned til en ret surrealistisk verden, og det var på mange måder sådan, at min barndom var. På den ene side var den normal, for det var jo det eneste, jeg kendte til, men på den anden side var den rimelig surrealistisk, siger Hanne Richardt Beck, der skænker te op af en tepotte dekoreret med netop Alice i Eventyrland en gave i forbindelse med udgivelsen af bogen.
Hanne Richardt Beck er født i 1959 lang tid efter slutningen på Anden Verdenskrig. Men hendes far, der var modstandsmand og i slutningen af krigen kom i koncentrationslejr i Tyskland, blev tortureret af tyskerne og kom sig aldrig siden. Hans fysiske sygdom, men også de psykiske skavanker, der hørte til, kom i høj grad til at præge Hanne Richardt Becks barndom, der foregik i højhusene i Bellahøj nøjagtig ligesom hos romanens Alis.
Hanne Richardt Beck skammede sig over sin far, der ikke arbejdede som andre børns fædre, og familien var også fattig, fordi der kun var moderens indtægt, og fordi faderen havde et morfinmisbrug, der var ganske bekosteligt. Selv som voksen har Hanne Richardt Beck tiet om sin opvækst og i nogle tilfælde direkte løjet, før hun med romanen Om så det gælder tog bladet fra munden og fortalte om bagsiden af medaljen for nogle modstandsfolk og deres familier. Det er samme tema, hendes nye bog handler om, men hvor hun i sin forrige roman havde de voksnes perspektiv, er det i den nye roman hendes eget eller Alis liv, der beskrives, fra hun er fem år, til hun mister sin far som 10-årig.
Efter den sidste roman følte jeg, at jeg havde talt meget om min far, men med Men bedste hr. hund tager jeg ejerskab og fortæller min egen historie set fra barnets perspektiv, forklarer Hanne Richardt Beck, der har skrevet romanen, som havde hun en poetisk raptus på bare fem måneder.
Det har både været den letteste og sværeste roman at skrive. Let fordi det var en sproglig befrielse at have en barnefortæller, som var enkel og fokuseret. Da jeg først havde sætningen Min far og mig, det er sådan, det er, var bogens tone der. Men bogen har været svær at skrive, fordi det har været meget tæt på mig selv og nogle af mine egne smertepunkter. Jeg var også bange for, om den kunne læses, som om jeg hængte mit beskidte vasketøj ud eller var meget illoyal over for mine forældre. Det har på ingen måde været min intention, og jeg har ingen hanks på dem.
Der er altså tale om en roman og ikke en biografi, men Alis vilkår i livet er identiske med de kår, forfatteren havde, da hun voksede op. Men som Hanne Richardt Beck påpeger, er der også noget alment menneskeligt i fortællingen, idet mange børn vokser op under dårlige vilkår, hvad enten det skyldes fattigdom, psykisk sygdom, alkoholmisbrug eller en krigstraumatiseret far.
Krigen stopper ikke, når krigen stopper. Det gør et stort indtryk på mig, når jeg ser amerikanske og danske soldater komme hjem fra Irak eller Afghanistan og være meget alene og ensomme. De oplevelser, de har med sig hjem, får da også konsekvenser for deres børn. Men der kan jo være mange årsager til, at et liv går skævt, og mange børn vokser op i dag, uden at behandlingssystemet griber dem. I forbindelse med, at jeg skrev romanen, har jeg tænkt rigtig meget på, hvor tabuiseret fattigdom stadig er. Det kan gøre mig rigtig vred, at vi ikke taler om, hvordan det er at være fattigt barn i Danmark. Jeg har selv mærket på min egen krop, hvordan det er, og det kommer til at præge én i rigtig lang tid, siger Hanne Richardt Beck, og fortsætter:
Da jeg skrev bogen, overvejede jeg, om jeg skulle udgive den, eller om den var for personlig. Men så for der en djævel i mig. Der er mange børn, der har brug for en stemme, og det har været min drivkraft. Da jeg selv var barn, var der ingen, der talte min sag.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
Hanne Richardt Beck: Men bedste hr. hund. Gyldendal. 264 sider. 249 kroner.