Alle har ret til at høre til

Ensomhed kan ramme alle, sagde kronprinsesse Mary, da hun forleden stod i spidsen for en konference, hvor Mary Fonden, som hun er bestyrelsesformand for, præsenterede et nyt projekt, der skal forebygge ensomhed blandt unge

Ensomhed kan ramme alle, sagde kronprinsesse Mary, da hun forleden stod i spidsen for en konference, hvor Mary Fonden, som hun er bestyrelsesformand for, præsenterede et nyt projekt, der skal forebygge ensomhed blandt unge
Ensomhed kan ramme alle, sagde kronprinsesse Mary, da hun forleden stod i spidsen for en konference, hvor Mary Fonden, som hun er bestyrelsesformand for, præsenterede et nyt projekt, der skal forebygge ensomhed blandt unge. Foto: Tegning: Peter M. Jensen.

Mange unge føler sig ofte udenfor og ensomme den første tid på deres nye ungdomsuddannelse, viser en undersøgelse fra Mary Fondens Unge Tænketank, der tæller 700 unge i alderen 15-24 år.

LÆS OGSÅ: Når ensomheden truer

Johanne Lundsfryd Schmidt og Oskar Juul Darket kendte da heller ikke et øje, som de siger, da de begyndte på Ordrup Gymnasium nord for København. Derfor er de begge glade for, at netop deres gymnasium siden 2010 har været del af et forsøg, hvor nye elever fra første skoledag er blevet sat sammen to og to i såkaldte makkerskaber.

Det var utrolig rart at have en at læne sig op ad, sidde ved siden af og følges med til frokost. Det betyder meget identitetsmæssigt, hvis man har det godt, for så lærer du også mere, siger Oskar Juul Darket, der går i 2. y på Ordrup Gymnasium.

Johanne Lundsfryd Schmidt, der går i 1. y, har på grund af sine forældres arbejde oplevet en del skoleskift og kender godt til i nogle sammenhænge at føle sig udenfor.

"Jeg tror, at det indimellem at føle sig ensom er en del af den proces at vokse op. Det kan være hårdt, når man kommer i puberteten med de ændringer, der hører med. Derfor har det været en kæmpe tryghed at have en at snakke med, siger Johanne Frydslund Schmidt, der er enig med Oskar Juul Darket om, at makkerskabet har gjort den nye start i gymnasiet nemmere for dem.

De var sammen med klassekammerater og deres lærer, Nina Holst, blandt deltagerne i Dronningesalen i Den Sorte Diamant i København, hvor H.K.H. kronprinsesse Marys fond, Mary Fonden, forleden var vært ved en konference om ensomhed.

Mary Fonden har som formål at bekæmpe social isolation og har foreløbig koncentreret sig om områderne Mobning og trivsel og Vold i hjemmet. På konferencen blev det nye indsatsområde, Ensomhed, introduceret af kronprinsesse Mary, der er bestyrelsesformand for Mary Fonden, med disse ord:

"Mary Fonden handler om, at alle har ret til at høre til. Vi skal blive mere opmærksomme på dem, der er ensomme. Vi skal række en hånd ud vi skal hjælpe med at finde løsninger. Vi har alle et ansvar for at passe på hinanden, ligesom vi har et ansvar for at modtage hjælpende hænder. Første skridt på vejen er at begynde en samtale om ensomhed, sagde kronprinsesse Mary.

Hun kom i sin tale ind på, at der er mange faktorer, der kan føre til ensomhed, deriblandt at flytte til et nyt sted, sygdom i familien eller at miste en elsket pårørende. For nogle bliver ensomheden en kronisk tilstand, som har store konsekvenser for livskvaliteten. Og for unge kan det medføre, at de mister helt enkle sociale kompetencer, så ensomheden kan blive et vilkår for resten af livet.

Hun sagde også, at ensomhed kan ramme alle, og at de fleste på et tidspunkt i livet har oplevet et stik af ensomhed.

Det oplevede jeg selv, da jeg mistede min mor. Jeg følte mig meget ensom i tiden efter. Det var, som om verden fortsatte, og jeg stod stille.

Mary Fondens første projekt inden for Ensomhed vil forebygge ensomhed blandt elever på ungdomsuddannelser som gymnasier og tekniske skoler. Det sker i et samarbejde med den frivillige ungdomsorganisation Ventilen, der driver 14 mødesteder for stille og ensomme 15-25-årige. Projektet, der siden 2010 er blevet afprøvet med gode resultater på gymnasier i hovedstadsområdet, skal nu over en treårig periode fortsætte på 20 udvalgte ungdomsuddannelser. Redskaberne i projektet er lærerundervisning, klassediskussioner og makkerskabsgrupper, som har til formål at skabe bedre sammenhold i klasserne og dermed forebygge, at nogen føler sig udenfor.

En af dem er Thomas Jensen, 24 år, der kommer på et af Ventilens mødesteder. I et videoindslag på konferencen fortalte han , at det at være ensom kan sammenlignes med at være i en dykkerklokke:

Selvom man er nede i vandet med fiskene, er man ikke i kontakt med dem. Når man er ensom, føler man sig mere utryg, mister sit sociale sikkerhedsnet og har mindre social kapital. Det første, man skal gøre, er, at man bliver nødt til at acceptere sig selv og finde hjælp i lokalområdet. Nogle skammer sig over det. Det er vigtigt ikke at gøre det og at begynde at tale om det, så det kan blive bedre.

Mary Fondens ensomhedsprojekt på ungdomsuddannelserne vil blive fulgt af cand.psych. Mathias Lasgaard, der er adjunkt på Syddansk Universitet og en af de forskere herhjemme, der ved mest om ensomhed. Han lagde i sit indlæg på konferencen vægt på, at der er forskel på at være alene og føle sig ensom.

At være ensom er pr. definition uønsket og ubehageligt. Undersøgelser viser, at ensomhed handler om kvaliteten af relationer, hvem man kender, hvordan de kender én, og om der er nærhed. Der er forskellige behov og forventninger forbundet til livsfaserne barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. Når det drejer sig om de unge, handler det store projekt om, hvem er jeg?, og i den forbindelse er venner vigtige."

Men relativt mange unge føler ensomhed i ungdomsårene, og de oplever en dyb frustration over ikke at få det sociale til at fungere. Er man ensom over en længere periode, kommer man til at stå alene med sit eget udviklingsprojekt. Men det kræver et trænet øje at spotte de ensomme unge, som gemmer sig blandt andre unge.

Ifølge Mathias Lasgaard er der en stærk sammenhæng mellem ensomhed og udpræget generthed, lavt selvværd og depression.

Der er ikke noget forkert i at være genert og stille, men man kan risikere, at unge holder op med at forsøge at overvinde det, trækker sig fra fællesskabet og går forbi døren ind til rådgiveren. Og unge med lavt selvværd kan optræde på en måde, så andre trækker sig, og de kan blive udsat for mobning, have indlæringsvanskeligheder og mistillid til andre.

Når det gælder depression, viser ny forskning, at ensomhed og depression er to tilstande, der forstærker hinanden. Ensomhed opfattes ofte som et symptom, men kan være det primære problem, der er årsag til depression. Autisme, ADHD og social fobi er også lig med ensomhed.

Ofte står de unge alene med problemerne, fordi de ikke taler med andre om det. De mangler støtte og rådgivning, med- og modspil og perspektiver. Men der mangler også viden på området. Der er behov for at afdække sårbare grupper, udviklingsstadier og årsagssammenhæng. Der mangler bedre forebyggelse, koordinering af eksisterende indsatser og italesættelse af problemet, sagde Mathias Lasgaard, der takkede Mary Fonden for at vægte ensomhed som indsatsområde, fordi det betyder noget for ham, men endnu mere for de ensomme unge.

At ensomhed er farlig, blev dokumenteret af dr. John T. Cacioppo fra the University of Chicago. Han er forfatter til bogen Loneliness og er en af verdens førende forskere i ensomhed. Hans syn på ensomhed er biologisk-videnskabeligt: Mennesket har som andre flokdyr et grundlæggende behov for at høre til et fællesskab. Og følelsen af ensomhed kan sammenlignes med sult og tørst. Hvis det behov ikke bliver dækket, kan der opstå forandringer i hjernen, som kan være skadelige.

Jo mere isoleret et menneske er, jo større risiko har det for at dø af alle mulige sygdomme. Det samme gælder sociale dyrearter. Hvis man for eksempel isolerer fluer, dør de tidligere end normalt. At føle sig isoleret er for mennesker mere ødelæggende for helbredet end at ryge, sagde John T. Cacioppo, der beklagede, at ensomhed er et stigende problem i den vestlige verden.

Vi er født som afhængige og tror, at det at blive voksen betyder at blive uafhængig. At være voksen er derimod at være den, som de andre kan stole på. Det er det, vores kultur savner, og som jeg håber, at I kan tilvejebringe her i Danmark, sagde han.

Ensomhed i flere af livets faser blev berørt på konferencen. Således fortalte Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, om ensomhed blandt ældre, hvor organisationens egne undersøgelser blandt 4000 50-84-årige viser, at det vigtigste i tilværelsen er familie.

Familien skulle bare vide, hvor stor betydning den har, sagde Bjarne Hastrup.

Bente Boserup er chef for Børnetelefonen i Børns Vilkår, og hun fortalte om de problemer, som 19.000 børn og unge årligt ringer om til den anonyme rådgivning: Mobning og drillerier, far drikker, mor er psykisk syg, mor er aldrig hjemme, fordi hun underviser i zumba, og forældrene er hele tiden på computer eller sms, når de er hjemme. Der ringer også børn, der er ordblinde, er rigtig godt begavede eller har ADHD. Og så er der børn og unge i livskrise, fordi moderen er død af kræft, faderen er kommet i fængsel, eller forældrene er blevet skilt.

Samtalerne om mobning og ensomhed er de svære på Børnetelefonen. Børnene er ofte blevet mødt med afmagt af andre voksne som lærere og forældre, men når vi voksne ikke påtager os ansvaret, bider udstødelsen sig fast. Flere børn beskriver ensomhed som, at jeg er usynlig, jeg føler mig som et spøgelse, sagde Bente Boserup og fortsatte:

LÆS OGSÅ: Café Husrum har plads til sårbarhed

Hvad hjælper anonym rådgivning? Vi kan lytte, give børnene mulighed for at fortælle deres historie, tage skyldfølelsen væk og måske hjælpe med at finde frem til netværk og sige, at de skal kontakte os igen. Men alle kan gøre noget. Forældre bør støtte skolens fællesskab, og de voksne skal lytte. For alle børn har ret til at høre til.