Angst har mange ansigter

Hvad skal man så gøre, hvis man har angst? Man skal gå til lægen og blive undersøgt for ikke at overse fysiske lidelser som for eksempel stofskiftesygdom. Og så skal man sætte sig grundigt ind i angstens symptomer og natur, lyder rådet

I sidste uges brevkasse fortalte Helene om sine angstsymptomer. Hun kunne pludselig blive bange især i social sammenhæng, og om natten var det svært for hende at falde i søvn. For Helenes vedkommende var der meget, der tydede på, at angstsymptomerne fungerede som advarselslamper, som skulle minde hende om, at hun måske havde for mange jern i ilden. På den måde kunne hun måske se angsten som en hjælper omend en af de besværlige som ville minde hende om, at der kan være livsomstændigheder, der skal tages hensyn til, ligesom det er vigtigt at vurdere, om man har kræfter til den måde, man har skruet sit arbejdsmæssige og private liv sammen på. Så angstsymptomer kan være en ven, som advarer mod det, der kan ødelægge livet på længere sigt.

Angsten har mindst to sider, både de, som beskytter, og den, som ødelægger. Søren Kierkegaard har beskrevet de to sider sådan: Derimod vil jeg sige, at dette er et eventyr, som ethvert menneske har at bestå, at lære at ængstes, for at han ikke enten skal fortabes ved aldrig at have været angst eller ved at synke i angsten. Hvo der derfor lærte at ængstes retteligen, han har lært det højeste. Angsten er frihedens svimmelhed.

I sidste uge lovede vi at skrive lidt mere om den sygelige angst. Og det kan der være gode grunde til, for mange mennesker oplever ofte at synke i angsten. Angst optræder nemlig i alle psykiske lidelser, uanset om det drejer sig om de svære sindssygdomme, depressionens mørke eller forbigående krisetilstande. Angst er på en måde allestedsnærværende og kan klemme glæden ud af et menneskes liv. Ordet angst kommer af det latinske ord angina, som betyder snæver. Mange kender ordet fra hjertesygdommen angina pectoris, som skyldes forsnævrede blodkar til hjertet. I overført betydning kan angsten også indsnævre vores liv. Der er efterhånden flere og flere ting, som man ikke tør eller undgår, og det kan føre til stigende ensomhed og isolation.

Det er angstens virkelighed for mange. Selvom angst findes i alle psykiatriske sygdomme, er der også lidelser, som man kalder de specifikke angstlidelser. Det drejer sig om ikke-sindssygelige tilstande, som rammer 5-10 % af alle danskere i forskellig grad. Kort kan nævnes de tre fobi-lidelser: agorafobi, socialfobi og enkelfobi. Agorafobi handler om angst for åbne pladser, hvilket i praksis blandt andet betyder, at man er angst for at køre med offentlige transportmidler, handle ind i butikker, stå i kø, gå i biografen med videre. Socialfobi handler, som ordet siger, om angst for andre mennesker og for at blive lagt mærke til. Enkelfobi kan for eksempel være angst for edderkopper, blod eller højder, ligesom tandlægeskræk eller flyvefobi også hører til enkelfobierne.

Der er også angstlidelser, som kaldes generaliseret angst og panikangst. Her er angsten til stede uafhængigt af tid og sted, hvor den generaliserede angst nærmest er en kronisk bekymringslidelse, mens panikangsten kan komme anfaldspræget uden sammenhæng med konkrete steder og situationer. Tvangstanker og tvangshandlinger hører også til angstlidelserne og er på en måde en slags tvivlesyge. Man er sygeligt usikker på, om man har gjort det eller det godt eller grundigt nok eller tilstrækkeligt længe, hvilket kan få mennesker til at tjekke, vaske eller ordne ting i timevis, inden de måske blot i kortere tid kan slappe en smule af. De forskellige krisereaktioner, enten det drejer sig om de akutte eller dem, som kommer lang tid efter svære traumer, hører også til de specifikke angstlidelser.

Angsten har fire udtryk: Den meget ubehagelige angstfølelse har givet lidelsen navn. Dertil kommer de kropslige symptomer, hvor sved, uro, hjertebanken, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og kvalme ofte er blandt de faste følgesvende. For det tredje følges angsten af tanker, som for eksempel jeg besvimer eller jeg mister kontrol eller jeg dør eller bliver sindssyg. Sådanne katastrofetanker øger i sig selv oftest angsten og bringer mennesker ind i det, som kaldes angstens onde cirkel. Angstens fjerde komponent handler om adfærd, og det vil oftest sige undgåelse, flugt eller overdreven kontrol.

Baggrunden for angstlidelserne er oftest et puslespil med mange små og store brikker. Arv og opvækstforhold, personlighed, legemlig tilstand, relationer til partner, venner og familie kan være af større eller mindre betydning. Ofte er det stress i familie eller på arbejde, som udløser angsten. Og bliver angsten ikke hurtigt behandlet, kan man komme ind i en destruktiv ond cirkel, som for nogle kan føre til et komplicerende misbrug af medicin og alkohol eller en depressiv tilstand.

Hvad skal man så gøre, hvis man har angst? Man skal gå til lægen og blive undersøgt for ikke at overse fysiske lidelser som for eksempel stofskiftesygdom. Dernæst skal man sætte sig grundigt ind i angstens symptomer og natur. Man kan få oplysninger på www.angstforeningen.dk, og vi anbefaler gerne bogen: Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi (Psykologisk forlag). Viden om angst er alfa og omega i behandlingen. For eksempel er mange bange for at besvime, når de får angst. Hvis man ikke ved, at blodtrykket stiger under angst, mens man kun kan besvime, hvis blodtrykket falder, så kan den fejlagtige tanke om at besvime føre til, at man forlader en ellers ufarlig situation, og en fobi kan opstå. Man må lære, at angst er ubehagelig nogle gange meget ubehagelig men ikke farlig. Og lære at undgå at undgå.

Konditionstræning kan være en vigtig medspiller i behandlingen, fordi mange stresshormoner brændes af under løb eller rask gang. Er viden og træning ikke nok, må man opsøge kognitiv psykologisk behandling. Her kan man få hjælp til tænke anderledes og mere realistisk og at få professionel støtte til at gøre det, man måske er blevet bange for. Bliver man ikke helt rask ad den vej, kan behandling med antidepressiv medicin mange gange hjælpe. Stesolidlignende stoffer kan dæmpe angsten, men dem vil vi godt advare imod, da de kan skabe afhængighed, glemsomhed og yderligere angst. Ligesom brevskriveren i sidste uge må mange med sygelig angst også udfordres til at se på balancen mellem indre og ydre krav, nærhed og afstand til vigtige mennesker samt arbejde og hvile i dagligdagen.

Mange hilsener

Anette og Jørgen