Angstens skjulte budskab

Jens Buch får det pludseligt skidt. Men han træder til i pedalerne og prøver at tænke på noget andet. I vuggestuen går han målrettet ind for at hente Sofie. Hans hænder prikker, kroppen sveder og hjertet galoperer. Men en sund og stærk mand falder ikke bare om i en vuggestue fredag eftermiddag, det ved han. Så han lader som ingenting. Hilser og prøver at få Sofie til at skynde sig. Ingen bemærker tilsyneladende noget, men det forsvinder ikke. Tværtimod bliver han mere svimmel. På vejen hjemad snører halsen sig sammen, han kan næsten ikke få vejret, og han ryster. Men han kan ikke dø nu, det kan han bare ikke. Sofie sidder bagpå og synger, og han må være koncentreret og ikke vælte og se at komme hurtigt hjem i sikkerhed. Det lykkes, uden at han forstår hvordan. For benene er som bly, og kun med stor anstrengelse når han telefonen for at ringe efter sin kone. Hun kommer hjem med det samme, og Jens Buchs angstanfald aftager. Udmattet dratter han om i sin seng. Angsten har det med at angribe ganske uventet. Fra det skjulte springer den frem og skaber rystelser. Men Jens Buch er ikke nødvendigvis syg, selv om hans angst har vist sig i en usædvanlig voldsom form. Den mere almindelige angst opleves som en svimlen, som suget i maven og koldsveden ved tanken om et nyt arbejde eller om en præstation med tilskuere. Eller når dødens realitet går op for én. Angst hører uløseligt med til den menneskelige eksistens, og angsten har et formål, mener lektor i social- og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet, Henrik Høgh-Olesen. Han er især optaget af Søren Kierkegaards forståelse af mennesket. - Eksistentielt betragtet er angstanfaldet et forsøg på at få et menneske til at stoppe op og betænke dets eksistens. In cognito får man et budskab fra selvet. Angsten er selvets måde at ryste mennesket godt og grundigt ud af dets position med det formål, at man skal tage sit liv op til revision. - Og angsten oplever vi kun, fordi vi mennesker har ånd, siger Kierkegaard. Et mere nutidigt begreb for det kunne være selvbevidsthed, altså det at vi kan stå uden for os selv og tænke over os selv. Selvbevidstheden giver os frihedens mulighed til at vælge, men i samme åndedrag, som vi oplever friheden, kommer angsten. For valgmulighederne kan føre til desperation, fordi vi derved bliver klar over ansvaret for vores egen eksistens. Frihed, valg og ansvar er såkaldte eksistentialer, altså noget, der karakteriserer alle mennesker til alle tider. Uløseligt forbundet med dem er angsten, siger Henrik Høgh-Olesen. Angstens onde cirkel Måske kunne Jens Buch blive syg. Hvis han overhørte angstens budskab og prøvede at flygte fra den ved at holde op med at cykle eller undlade at hente sin datter i vuggestuen. Og hvis han yderligere holdt op med at købe ind, fordi angsten en dag var sprunget på ham i et supermarked. Jens Buch kunne i så fald blive fanget i angstens onde cirkel. Han kunne blive angst for at få angstanfald på nye steder og også flygte fra dem, og gradvist kunne hans liv blive så indskrænket, at han til sidst ikke kunne tage på arbejde. Så er sygemeldingen næste skridt. I så fald kunne han måske komme på kursus på en af landets fobiskoler. Her underviser psykologer og afspændingspædagoger, og der samarbejdes med psykiatere. Kuren hedder kognitiv adfærdsterapi, eventuelt kombineret med medicinsk behandling. Psykolog Leif Schwen-sen er leder af Jysk Fobi-skole, der ligger i Århus. Skolen har eksisteret i fire år og har ifølge Leif Schwensen stor succes med at behandle de sygelige angsttilstande. - Vi tager udgangspunkt i folks tanker i de situationer, hvor de føler uro og oplever angst. Og vi lærer dem både at skelne mellem tanker, følelser, kropslige symptomer og adfærd og at forstå sammenhængen mellem disse. Når kroppen pludselig går i alarmberedskab, bevæger man sig som i et minefelt, og katastrofetankerne kommer væltende: »Jeg falder om, jeg er ved at blive sindssyg, eller jeg dør«. - Disse mennesker lever med et generelt forhøjet stressniveau i deres liv, og så skal der ikke meget til, før de knalder helt op og får et panikanfald. Ved at sænke det stressniveau gennem kropsbevidsthed og åndedrætsøvelser og ved at bruge blandt andet fokuseringsteknikker til at stoppe tankestrømmen, kan man lære folk nogle konkrete redskaber, de kan bruge, når de oplever de første tegn på stress og uro. På den måde udvikler angsten sig ikke. - Men det er klart, at der også er meget i folks liv, som skal ændres. Angst skyldes ophobet stress. Ikke bare en have-travlt-stress, men ofte den stress, der følger af, at de forandringer eller ting, man synes, der burde ske i ens liv, ikke sker på de givne tidspunkter, for eksempel at blive gift eller få barn, uddannelse eller arbejde. Fobiskoler og eksistenssamtaler Leif Schwensen fortæller, at folk med angstlidelser efter tre måneder på fobiskolen gradvist bliver i stand til at leve et almindeligt liv igen. - Efter kurset er angsten ofte reduceret med 80 procent, og efter et år går det endnu bedre. Folk kan komme på arbejde eller i gang med uddannelse igen, i stedet for at bruge al deres kraft på bare at møde op og sidde og gå i selvsving. Angstklinikken på Rigshospitalet har samme resultater. Her anvender man også kognitiv terapi, men alle får også samtidig medicin, de såkaldte lykkepiller. - Kombinationen mellem medicin og psykoterapi er ud fra en videnskabelig betragtning det bedste, for her kommer folk sig hurtigst. Vores mål er ikke at møblere om på folks liv, men at gøre dem symptomfrie hurtigst muligt og give dem nogle redskaber til at bekæmpe deres angstoplevelser, siger klinikkens leder, overlæge i psykiatri, dr.med. Tom Bolwig. Lektor Henrik Høgh-Olesen betragter kognitiv adfærdsterapi som en udmærket behandling i tilfælde af alvorlig angst. Men han kunne samtidig godt tænke sig, at Søren Kierkegaards forståelse af den menneskelige eksistens fyldte mere i behandlerverdenen. - Kierkegaards forståelse af angst har ikke en særlig stor plads i psykiatrien og i den kliniske psykologi, fordi han først og fremmest skildrer angsten i dens almene, eksistentielle form. Men som baggrundsforståelse for de menneskelige vilkår burde Kierkegaard have en større indflydelse, for jeg mener ikke, at man meningsfyldt kan leve sig ind i et menneskes problemer uden at have den eksistentielle dimension med. - De kognitive behandlingsformer tager primært sigte på at fjerne symptomerne og i gåseøjne »løse problemerne« ved hjælp af strategier og teknikker. Men det er ikke nødvendigvis sikkert, at klienten bliver bedre rustet til at forstå, hvilke eksistentielle vilkår der skaber angst: Ånden, friheden, valgmulighederne og ansvaret. Det er snarere en form for eksistenssamtaler, der kunne give den indsigt, siger Henrik Høgh-Olesen. Jens Buch er et opdigtet navn, men redaktionen kender det rigtige navn.