Fortællingen om Josef og hans brødre i Første Mosebog i Det Gamle Testamente handler om det gode, der vinder over det onde. Josef, der er mere elsket af sin far end de andre sønner, må af den grund gennemgå megen lidelse og uretfærdighed.
Brødrene hader Josef, lyver ham død over for faderen og sælger ham til handelsmænd, der sælger ham videre til det egyptiske hof. Her bliver han kastet i fængsel, men ved sin klogskab og Guds indgriben får Josef oprejsning, og han forsoner sig endda med sine brødre.
Det lyder som et rigtigt folke-eventyr, men er det nu også det? Ifølge professor, dr.theol. Kirsten Nielsen, afdelingen for Det Gamle og Ny Testamente på Det Teologiske Fakultet i Århus, er det snarere den anden vej rundt.
For der er en del fortællinger i Bibelen som den om Josef og hans brødre, der har givet stof til senere litteratur.
– I den forstand ligner de eventyr, fordi de som al god litteratur handler om menneskelige forhold og om at få kræfter til at gå videre, siger Kirsten Nielsen og fortsætter:
– Eventyr er en litterær genre med fortællinger, der ligger "Østen for månen og vesten for solen". De fortæller om almindelige menneskelige erfaringer, og når de begynder med "der var engang", er det i betydningen "der er en gang". Nogle eventyr kan ligne bibelske fortællinger, andre ikke.
– Bibelske fortællinger handler om den velkendte verden og fortæller om, hvordan det guddommelige bryder ind i det velkendte. Det kan ligne eventyret på det punkt, at de ofte handler om almenmenneskelige foreteelser som i beretningerne i Det Gamle Testamente om Josef og hans brødre, Abraham og Isak og Jakobskampen. Men det bliver efter min mening ikke til eventyr af den grund. Nogle vil sige, at for eksempel fortællingen om Jonas og hvalen i Det Gamle Testamente ligner et eventyr. Men der er hele tiden en særlig pointe: at Israels Gud er herre over, hvad der foregår i denne verden. Han kan sende storm over havet, og han kan få stormen til at holde op med at rase.
– Man kan godt sige, at Jesu lignelser i Det Nye Testamente er sprogligt fortalt som eventyr, for pointen er jo, at det, der fortælles, gælder enhver. Men lignelserne handler om forholdet mellem Gud og mennesker. Der er hele tiden det religiøse aspekt. Gud er nærværende i Jesu skikkelse og sætter sig op mod det onde. Den kristne fortælling er ikke som et eventyr, der løfter os ud af hverdagen, men en fortælling, der giver os mod til hverdagen.
Hvordan kan man gå på eventyr i Bibelen?
– I overført forstand kan man lege med og identificere sig med personerne. For eksempel en Jakob, der kæmper med Gud selv, til det bliver morgen. En kamp, der koster, for han bliver halt. Job i Jobs Bog er også et oplagt eksempel på en person, der ikke forstår sin egen tilværelse, ikke mener, at Gud er fair og ikke får et endeligt svar. Men han møder Gud selv og må indrømme, at han så har fået et tilstrækkeligt svar.
Findes det eventyrlige i religionen?
– Bibelen åbner op for en vidunderlig verden. Vi er ikke lukket inde i en kapsel, for der er åbnet til Guds verden. Tag beretningen om Jesu himmelfart. Den handler om den Jesus, der i en periode på ganske få år var i verden begrænset af tid og rum, og som vendte tilbage til sin far for at være nærværende og til stede for alle. På den måde er det en åben himmel. Eller som i Første Mosebog kapitel 28, hvor engle vandrer op og ned ad Jakobsstigen, siger Kirsten Nielsen og uddyber med endnu et eksempel fra Det Gamle Testamente.
– I Første Kongebog kapitel otte indvier Salomo sit nybyggede tempel med en bøn, som indledes med ordene: "Herren har sagt, at han vil bo i mørket. Nu har jeg bygget dig en bolig, et sted, hvor du kan bo for evigt." Men at Gud skulle kunne bo i en menneskeskabt bygning, er trods alt en umulig tanke. Salomo udbryder derfor lidt efter: "Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget!" Mennesket er således ikke centrum, der er noget, der hvælver sig over os og ser på os med omsorg. Det er noget overraskende og ufortjent, der skaber undren, noget underfuldt. Det underfulde er, at der er en Gud, der vil have med os at gøre.
Og som passer på os, når vi er ude, hvor vi ikke kan bunde?
– Kommer man ud på de vilde vover, hvor man ikke kan bunde, er det ikke morsomt i Det Gamle Testamente. Til sammenligning bruger det moderne menneske det at opsøge det vovefulde for spændingens skyld, for vi har en tro på, at vi nok skal komme i land igen. Så flirter vi med eventyret. Men med til kristendommen hører den realitet, at der er andre magter til i verden end Gud. Der er ingen livsforsikring, og kristendom er ingen lykke- religion. Selv om man er kristen, går man ikke over for rødt lys. Og man skal passe på ikke at flirte med de onde magter.
Ifølge Kirsten Nielsen har de bibelske fortællinger og eventyrene et fælles omdrejningspunkt, og det gælder moralen.
– Selve kampen mellem godt og ondt og tilliden til, at det ender godt ved dommens dag, som ligger i kristendommen, finder du også i eventyret.