Beruselse i årtusinder

Mennesket har drukket alkohol i tusinder af år og tilsyneladende altid knuselsket de berusende dråber

Vin blev blandt andet brugt som medicin og offergave i det gamle Egypten. På denne fresko fra dronning Nefertaris gravkammer tilbyder dronningen vin til gudinden Hathor.
Vin blev blandt andet brugt som medicin og offergave i det gamle Egypten. På denne fresko fra dronning Nefertaris gravkammer tilbyder dronningen vin til gudinden Hathor. Foto: The Granger Collection, New York.

Duftende bordeauxvin, skummende øl eller et glas iskold vodka. De færreste danskere tænker nok over det. Men når de nyder den slags alkoholiske drikke, tager de faktisk en tår af en mange tusinde år gammel historie. Og af en drik, der har spillet en stor rolle i både religion og folkelige ritualer.

Hvordan mennesket første gang opdagede alkohol, fortaber sig i tågerne. Men da stoffet opstår ved en forholdsvis simpel kemisk proces, har nogle tilfældigt gærede bær eller frugter formentlig åbnet menneskers øjne for beruselsen, allerede før vi begyndte at drive landbrug.

Der findes stort set ingen samfund, som ikke af sig selv har "opdaget" alkohol og lært at fremstille den bevidst. I Kina har man fundet 9000 år gamle ølkander fra stenalderen, og på egypternes piktogrammer fra cirka 4000 år før Kristi fødsel er vin for første gang gengivet.

I det klassiske Grækenland, hvor Dionysos var en populær gud for vin, fest og fertilitet, var det almindeligt at drikke vin til morgenmaden eller ved de såkaldte symposier – sociale sammenkomster, hvor mænd mødtes for at drikke og debattere med hinanden.

Over hele verden har alkohol udfyldt mange funktioner: Ud over for beruselsen har det været anvendt som offergave til guderne, almindeligt næringsmiddel og til medicinsk brug. For eksempel anbefales det i hebraiske skrifter at give alkohol til de døende eller deprimerede, så de kan glemme deres ulykke. Og at dømme ud fra bevarede skrifter fra egyptiske læger omkring 1500 før Kristus optrådte øl eller vin på recepten til hver syvende patient, blandt andet som smertestillende middel.

For nordboernes vedkommende optræder alkoholen første gang i skriftlige kilder fra omkring år 100 efter Kristi fødsel. Ligesom i mange andre kulturer har alkohol i hundredvis af år været et fast indslag, når danskerne fejrer overgange i livet, for eksempel fødsel, bryllup og begravelse. I vikingetiden var mjød den fineste alkoholiske drik – en slags vin brygget på honning, som var en luksusvare – mens øl var for folket. Først i middelalderen blev biavl indført i Norden, og mjød blev bredere tilgængeligt.

Også i dagligdagen gled alkoholen ned. I lande som Danmark og England var tre-fire liter øl om dagen efter sigende almindeligt blandt voksne i 1500- til 1800-tallet. Øl indeholdt dengang kun omkring én procent alkohol, som til gengæld holdt bakterierne i væsken nede. Rent drikkevand var mange steder en sjældenhed.

Blandt de danskere, som holdt særligt af alkohol, var Frederik den Femte, som var storforbruger af såvel berusende drikke som kvinder. Gang på gang blev han reddet fra at sætte kongeriget over styr af sin overhofmarskal Moltke, som til gengæld måtte finde sig i at blive udsat for kongens hidsighed og fysiske overfald, når denne var fuld. Moralske tømmermænd er tilsyneladende heller ikke noget moderne fænomen. I et brev til overhofmarskallen leverer kongen midt i 1700-tallet et klassisk eksempel:

"Min hjertenskære Moltke! Jeg beder ham af sjælens grund om tilgivelse – mit hidsige hovede har igen været på spil. Gud velsigne og bevare dig, min hjertenskære ven. Aldrig gøre det mere."

Kilder: Encyclopaedia Britannica, Wikipedia, Lademanns Leksikon, danskekonger.dk

Dionysos var grækernes gud for vin, teater og ekstase. Han kaldes også Bacchus og er her portrætteret af maleren Caravaggio (ca. 1595). --
Dionysos var grækernes gud for vin, teater og ekstase. Han kaldes også Bacchus og er her portrætteret af maleren Caravaggio (ca. 1595). -- Foto: The Granger Collection, New York.