Kære brevkasse
Tak for jeres gode refleksioner, som jeg ofte læser med glæde. I sidste uge havde I tanker om vores lystprægede kultur. I forlængelse af det kom jeg til at tænke på noget andet ved vores tid, som jeg gerne vil dele. Jeg synes, vi lever i en underholdningskultur, og jeg er bekymret for, at andre vigtige værdier bliver nedprioriteret, fordi vi har så travlt med at lade os underholde. Jeg ønsker ikke at være en sur ældre dame, men jeg er lidt bekymret for, at mine børn og børnebørn skal præges for meget af et tidsforbrug med vanvittige programmer med mere eller mindre kendte på tv. Og her kommer jeg til mit spørgsmål: Hvad tænker I om, at der bliver set så meget tv og brugt så meget tid på nettet? Er jeg blot for gammel og bekymret, eller kan I følge nogle af mine tanker?
LÆS OGSÅ: Brevkassen: Udfordringer og glæder med børn
Venlig hilsen
JennyKære Jenny
Mange tak for dit brev. Man skal aldrig ringeagte sig selv, uanset om man er ung eller gammel. Og sund bekymring kan sætte debatter i gang, når der er tegn i tiden, som kan forurolige. Så tak for den. Og vi er helt enige i, at et overdreven brug af underholdning bør få alle advarselslamper til at blinke. I det gamle Rom kunne folket stilles tilfreds med brød og cirkus. Så det er ikke nyt for den menneskelige natur at gå efter behovstilfredsstillelse og underholdning. Forskellen er, at romerne trods alt måtte lette bagdelen og bevæge sig hen i et større fællesskab for at blive underholdt, mens vi kan blive i den bløde stol og synke ned i hjemlig bedøvelse uden at røre anden finger, end den man trykker på fjernbetjeningen med.
Der findes forskellige opgørelser over, hvor meget tid vi danskere bruger på tv og diverse medier. Et rundt tal, som rammer noget gennemsnitligt, er, at voksne bruger cirka fire timer dagligt mest på tv, mens børn og unge bruger cirka otte timer dagligt på diverse medier. Forskellige såkaldte eksperter bagatelliserer ofte sådanne tal med, at man kan lære rigtig meget af det, at det er en anden tid og så videre. Og det er der sikkert noget om. Alligevel har vi kun cirka 16 vågne timer om dagen, så det er godt nok en høj andel af tiden, som bruges på underholdning og mere eller mindre tilfældig information. Så bekymringen er meget relevant.
Meget tv-kiggeri og netbrug bliver let en vane, som man kan blive afhængig af. Nogle gange som konsekvens af, at vi oplever os stressede i skolen, på jobbet og i livet generelt. Vi lever i en højhastighedskultur, hvor der kræves meget, og i en sådan verden bliver underholdning let det medium, som på en måde kan distrahere og berolige. Rigtig mange par for eksempel, som vi møder i vores arbejde, kan fortælle, at de næsten ikke orker at snakke med hinanden, når børnene først er lagt. De kan lige klare at forholde sig til det, der foregår i fjernsynet eller på computeren.
Det er mange tanker værd, hvis det er sådan, det forholder sig. For hvis måneder og år går på den måde, bliver der betydelig mindre tid til andre ting som for eksempel at tale med hinanden om de gode og de svære ting. Når man ser tv, ser man kun en vej. Når man sidder rundt om et bord, kan man se hinanden og være i dialog.
I parforholdsforskning har man fundet fire særligt negative kommunikationsmønstre, som nogle gange gør sig gældende i et parforhold. Et af disse faresignaler kaldes for tilbagetrækning. Tilbagetrækning er et mønster, hvor man undlader at tale om de ting, der er vigtige at tale om i et forhold. At det kaldes for et faresignal, skyldes, at tilbagetrækning over tid kan føre til mindre kendskab til hinanden og dermed også til mindre følelsesmæssig intimitet og samhørighed. Vi tænker, at brugen af tv og internet nogle gang kan være raffinerede måder at tilbagetrække sig på uden at man selv er klar over det. Og problemet med dette er, at med tiden kan det blive sværere og sværere at tale om tingene. Man kommer ganske enkelt ud af træning.
Vi tænker også, at det individuelt kan være et problem. Meget tv har enten underholdning som middel eller som mål, og det er ofte lette kalorier at fordøje. Måske kan det udløse hurtig morskab, men vi udfordres for sjældent til eftertanke og omtanke.
Tv og internettet er kommet for at blive, og der findes bestemt meget positivt potentiale i disse medier. Så vores morale er ikke, at man skal smide barnet ud med badevandet. Men vi kunne godt tænke os, at der kom et langt større fokus på holdning og langt mindre på underholdning. At der blev brugt mere tid på at lave programmer, som man kunne lære noget af, og som kunne skabe anledning til relevante diskussioner. Et godt eksempel på en god brug af tv-mediet fandt sted, da DR i uge 43 i en hel uge satte fokus på skilsmisseproblematikken.
Vi står gerne ved at være mildt moralske. Vi vil gerne udfordre til, at man snakker med hinanden om, hvor meget tv og internet skal fylde i hverdagen altså blive bevidst om det. På engelsk findes fordringen: decide dont slide. Frit oversat betyder det: sig nej eller ja ikke hovsa. Den sætning synes vi er fin. For tager vi ikke bevidst stilling, flyder vi bare med en eller anden understrøm af vane. Og hovsa, der gik så de år. Desværre er der for meget hovsa for mange unge og ældre, hvor man automatisk tænder for tv og computer. Ikke fordi man aktivt har truffet det valg, men fordi det bare er blevet sådan.
Karl Marx sagde i 1843, at religion er opium for folket. Det tror vi på ingen måde, at han ville have sagt i dagens Europa. Måske ville han i stedet blive citeret for, at masseunderholdningen via tv og internet er opium for folket. Bedøvelsen ligger lige om hjørnet.
Måske fik vi ikke gjort din bekymring mindre, men debatten, refleksionen og den gode samtale har du givet anledning til. Så tak for det.Mange hilsener