Børn med stress savner tryghed

Hvis forældre er bekymrede for, om deres børn er belastet af stress, skal de overveje, hvor megen tid de bruger i øjenkontakt med barnet, siger forfattere til ny bog. Børn får nemlig ikke nødvendigvis stress af at have for meget fart på; et afgørende element er en tæt og tryg kontakt til forældrene

Det er ikke nødvendigvis antallet af aktiviteter, der er afgørende for, om børn har stress. Vigtigt er også, om de oplever, at forældrene er nærværende. -- Foto: Scanpix.
Det er ikke nødvendigvis antallet af aktiviteter, der er afgørende for, om børn har stress. Vigtigt er også, om de oplever, at forældrene er nærværende. -- Foto: Scanpix.

Siden Vibe gik i børnehave, har hun haft perioder med ondt i maven. Hun har været hos lægen mange gange, uden lægen kunne finde noget. Siden fjerde klasse har hun også døjet med hovedpine. Heller ikke det kan lægen give nogen forklaring på. Af og til må Vibe tage hovedpinepiller, før hun går i skole. Nu er hun 12 år og går i sjette klasse. De seneste to måneder har hun døjet med svimmelhed. Om natten sover hun dårligt og vågner ofte. Vibe sover bedst, når der er lyde i huset, for når der larmes omkring hende, er det lettere at finde roen indeni.

Hun er meget træt i skolen og har svært ved at koncentrere sig og finde overskud. I den sidste tid er hun blevet mere stille og virker ked af det. Lærerne har bemærket, at Vibe har trukket sig mere fra de andre i klassen, hun går alene omkring i frikvartererne. Hun bliver ikke mobbet, men alligevel er hun udenfor og kan ikke forstå kammeraternes indbyrdes jargon. Hendes mor og far har spurgt, om der er noget galt, men Vibe kan ikke rigtig forklare det, bortset fra at hun har det mærkeligt og af og til får kvalme.

En dag faldt Vibe om i entreen og blev indlagt på hospitalet til nærmere undersøgelser. På hospitalet slog lægerne fast, at der ikke var noget fysisk galt med Vibe, men ydre belastninger har fået pigens krop til at reagere med anspændthed, mavepine, hovedpine, svimmelhed og til sidst besvimelse.

Historien om 12-årige Vibe er hentet fra en netop udkommet bog "Når børn får stress", skrevet af familiekonsulent Lene Bjerring Bagger, sygeplejerske Lisbeth Elmgaard Jensen og psykolog Lisbeth Lenchler-Hübertz. De tre har i en årrække har arbejdet med børn og stress.

De tre forfatteres indgangsvinkel til at skrive om børn og stress er arbejdet på børneafdeling på Hillerød Sygehus. For at beskytte de børn og voksne, de har mødt gennem deres arbejde, er alle bogens personer opdigtede, men historierne bygger på de observationer, de tre har gjort over de seneste 12-15 års arbejde på området. De har beskæftiget sig med børn med mistrivselsproblemer og desuden gennemført et forebyggelsesprojekt om stress hos børnehavebørn i Frederiksborg Amt.

En af pionererne inden for forskning i børn og stress i Skandinavien er den svenske læge, docent Peter Währborg fra Sahlgrenska Akademiet i Göteborg. Han begyndte at interessere sig for børn og stress tidligt i 1990'erne, fordi han undrede sig over, hvordan unge voksne kunne have kraftige, forkalkninger i hjerte-kar-systemet.

– Mønstret til livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2 og overvægt er grundlagt tidligt i livet. Og i dag ved vi, at voksne, der som børn har levet med negativ stress, har en øget risiko for at udvikle disse livsstilssygdomme. Hos 20 procent af svenske børn finder vi en forhøjet forekomst af stresshormonet cortisol samt fysiske symptomer, der kan være stressrelaterede, siger Peter Währborg.

Men stress og børn er et tema med mange nuancer. Det påpeger de tre forfattere til den nye bog om emnet. I udgangspunktet er stressbelastninger ikke negative. Uden stress ville man miste noget af den drivkraft, der skubber fremad. Men børn er langt mere sårbare i forhold til stress end voksne, fastslår de tre forfattere. Børn har ikke samme muligheder og forudsætninger for at overskue graden af belastning og finde brugbare løsninger. I en belastet perioder kan et barn have svært ved at se sig ud af situationen.

– Når det gælder stress, er børn afhængige af, at voksne ser de tidlige signaler. Alle børn vil gennem deres opvækst skulle gennem perioder, hvor de ikke trives eller fungerer i hverdagen. Forældre har generelt en god intuition, når det gælder deres børns trivsel, men kombinationen af en presset hverdag og en eventuel usikkerhed om, hvorvidt tolkningen af barnets signaler er korrekte, kan i nogle tilfælde betyde, at man ikke får reageret i tide, siger familiekonsulent Lene Bjerring Bagger.

Forældre, der er bekymrede for, om deres børn eventuelt har stress, vil typisk se på børnenes gøremål. Men et tæt program i fritiden er ikke nødvendigvis lig med stress. Det er individuelt, hvor mange aktiviteter et barn trives med. Vil forældre se børnenes stress i øjnene, skal de hellere overveje, hvor megen tid de bruger på at være i øjenkontakt med børnene. Tæt kontakt mellem børn og forældre giver trygge børn, der er robuste i forhold til stress, forklarer Lisbeth Lenchler-Hübertz.

– Trygge børn vil, på baggrund af den grundlæggende tiltro, de nærer til sig selv og omgivelserne, langt bedre kunne mestre de udfordringer, de møder, med gåpå-mod. De vil vide, at de altid kan hente hjælp hos de voksne, hvis situationen bliver for svær at afklare på egen hånd, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Skilsmisser er en undervurderet kilde til stressbelastninger i børns liv, mener de tre forfattere. Hvert tredje barn vil være skilsmissebarn, inden det bliver 18 år, og netop fordi skilsmisser er så udbredte, bliver børns reaktion på skilsmisserne i nogle tilfælde overset, mener de.

– Som forældre kan det være meget smertefuldt og svært at rumme barnets mange følelser, samtidig med at man forsøger at få styr på sine egne følelser og skal danne sig et overblik over fremtiden. Børns reaktioner vil ofte komme forsinket. Når forældrene oplever, at de er etableret og klar til at komme videre, så kommer typisk barnets reaktion. Barnets bearbejdelse foregår i etaper og strækker sig over tid. Det tager tid at erkende, at intet bliver som før. Nogle voksne oplever en skilsmisse som en lettelse, men for børnene vil det altid være en belastning. De vil have forældre, der kan være sammen og tale sammen, siger Lene Bjerring Bagger og tilføjer:

– I dag er det generelt en vanskelig balancegang for forældre at trække grænsen mellem det, børn skal inddrages i og have indflydelse på, og det, der er forældrenes ansvar alene. Den balancegang bliver endnu sværere, når man skal indrette sig efter en skilsmisse. Der er eksempler på børn, der forventes at tage stilling til spørgsmål, som de voksne selv har det svært ved: "Hvor vil du holde jul, hos mor eller far?"

Institutionslivet er en anden undervurderet kilde til stress hos yngre børn, konkluderer den engelske psykologiprofessor Michael Lamb fra University of Cambridge. Sammen med forskere fra Freie Universität Berlin har han undersøgt, hvordan det påvirker børn at komme i vuggestue. De fulgte 70 børn på 15 måneder, før de kom i vuggestue, og de første fem måneder i vuggestuen. De kunne måle, at et barn i løbet af de første ni dage væk fra moderen har et dobbelt så højt indhold af cortisol sammenlignet med indholdet af cortisol, når det er sammen med moderen. Børnene reagerede med at græde og virkede opkørte. Fem måneder senere var cortisolniveauet stadig forhøjet, selvom barnet ikke længere viste umiddelbare tegn på stress.

– Europæiske børn tilbringer stadig mere tid i institutioner og bliver institutionsbørn i ung alder. Forældre må indse, at det kan være stressende for børn at være i institution, selvom personalet i institutionen beskriver barnet som velfungerende. Fra undersøgelsen af vuggestuebørnene så vi, at deres stressreaktion typisk kom en tid efter, at de var kommet hjem fra vuggestuen.

– Hverdagen i børnehaven er en udfordring, de flest børn bliver styrket af, men vores undersøgelse viser, at der er en mindre gruppe af børn, der ville trives bedre ved ikke at blive udsat for den belastning, som det er at forlade ens mor og blive passet. Den tid, førskolebørn tilbringer i daginstitutioner, bør minimeres mest muligt, og børnene må have mulighed for at hvile i løbet af dagen i børnehaven, siger Michael Lamb.

I Danmark er der ikke foretaget tilsvarende undersøgelser om institutioner og stress, men ifølge Lene Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen og Lisbeth Lenchler-Hübertz kan børns institutionshverdag i nogle tilfælde være en kilde til negativ stress.

– Hvis personalet i børnehaven er presset, og hvis der er udskiftninger i personalegruppen, vil man typisk kunne læse det på børnenes adfærd. For nogle børn er det livet som institutionsbarn, som er et problem.

– Nogle børn ville være bedre tjent med at fodre høns, til de skulle i skole. Sådan et ønske kan de færreste forældre imødekomme, men ved at tænke i netværket omkring barnet kan man måske indrette sig med hjælp fra andre betydningsfulde voksne, der kan give barnet ventiler i form af jævnlige fridage fra institutionen, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Anna er to år. Mor er journalist, og far er it-konsulent. Begge forældre arbejder hjemme flere dage om ugen, og telefonerne ringer derfor ofte. For Anna er det svært, at telefonen ringer, for så er mor nødt til at snakke længe med dem fra arbejdet. Nogle gange sker det, mens hun og mor leger med dukker, så bliver Anna ked af det og forvirret, for nu var de lige i gang med en god leg. I den seneste tid er Anna begyndt at protestere ved sengetid. Hun vil ikke i seng, og det tager evigheder at putte hende.

Når forældrene sidder ved computeren, har Anna opdaget, at de ikke rigtig hører efter, hvad hun siger, de svarer "ja, ja" eller "hmm". Nogle gange er det fint, især når Anna gerne vil have en kiks eller is, men ofte bliver Anna sur og ked af det, når de ikke hører efter. En gang imellem får hun ondt i maven, så hjælper det, når mor eller far kommer og læser en bog for hende.

– En pige som Anna er ikke bevidst om, at hun får ondt i maven, når mor og far har travlt. Men mavepinen kommer, når der er noget i Annas verden, som ikke fungerer for hende. Det samme gør sig gældende, når hun ikke kan sove. Det kan både skyldes, at hun udløser for mange stresshormoner i løbet af dagen og derfor har svært ved at finde ro, men det kan også skyldes, at hun vil have forældrenes fulde opmærksomhed, når hun skal puttes, siger Lene Bjerring Bagger.

Vil forældre forstå barnets stressreaktioner, kan det være en hjælp at se på ens personlige stressniveau. Derfor er historien om Anna med i bogen. Erfaringer viser, at stress ofte har en afsmittende effekt på dem, man er iblandt. De tre forfattere overvejede at kalde bogen "Vent lige et øjeblik, skat", for i den replik er kimen til det, der for nogle børn fører til en negativ stressbelastning.

– Det er hårdt arbejde at være forælder, for det tager tid og engagement at have børn, fordi man må udvise nærvær i øjenhøjde, siger Lene Bjerring Bagger og suppleres af Lisbeth Lenchler-Hübertz:

– Vi lever i et samfund, hvor alt er lige vigtigt, og samværet med familien bliver ikke prioriteret over mobiltelefoner, som ringer, e-mail, indkøb og aftensmad, siger hun og slår til lyd for, at familier opbygger et mødested, når familien samles efter dagens gøremål.

– At sidde et kvarter og drikke et glas saftevand, mens man hører om dagens begivenheder, inden man går videre med dagens gøremål, er med til at bringe familien i øjenhøjde og fungerer som en måde at tanke tilknytning på, siger hun.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Stress

uIfølge Gyldendals "Den danske ordbog" er stress defineret som psykisk og fysisk anspændthed forårsaget af et for stort tids- eller arbejdspres. Men der findes ikke nogen videnskabelig konsensus om, hvad stress er.

Tegn på stress

Som forældre bør man altid være opmærksom på om ens barn:

Ændrer adfærd.

Er tiltagende trist og modløs.

Trækker sig tilbage socialt.

Har betydelige ændringer i spise- og søvnmønster.

Har tilbagevendende mave- og hovedpine.

Har tilbagevendende forstoppelse og ufrivillig afføring.

Kilde: Når børn får stress

Kilder til stress

Oplevelsen af isolation, for eksempel mobning.

Frygten for at blive forladt.

Oplevelsen af egen utilstrækkelighed og manglende voksenstøtte i situationer med krav.

Følelsesmæssigt betydningsfulde separationer – for eksempel skilsmisse, lærer/pædagog-skift, flytning eller skift fra børnehave til skole.

Traumatiske oplevelser for eksempel ved dødsfald, overgreb og ulykke.

Begivenheder, som på anden måde truer barnets oplevelse af tryghed – for eksempel sygdom eller konflikter i familien.

Kilde: Når børn får stress