Det er den mest brugte boggave til alle babyer i riget. Ja, det passer, for en prinsesse har skrevet det. H.C. Andersens samlede eventyr og historier er ifølge boghandlere, babyudstyrsbutikker og litterater den typiske boggave til dåbsbørn, og da den seneste udgave af bogen med de 156 eventyr og historier udkom, var det med et forord af prinsesse Alexandra:
"Der er mange timers glæde gemt i H.C. Andersens eventyr, og de bliver aldrig slidt op, man kan altid vende tilbage til dem", skriver hun. Bogen har solgt eventyrligt, men forlaget Høst & Søn, som udgiver bogen, ønsker ikke at oplyse salgstal, men alene i år har de ladet 10.000 trykke. Det er ganske vist.
Men hvor ofte bliver den store bog hentet ned fra reolen? På Center for Børnelitteratur på Danmarks Pædagogiske Universitet har forskningsassistent Anette Øster undersøgt danske børns kendskab til H.C. Andersens eventyr. Længe før fejringen af digteren nåede ekstatiske højder, spurgte hun 700 skoleelever i syvende og ottende klasse om deres kendskab til eventyrene. Konklusionen lød, at Andersen er en del af alles litterære opvækst, og det er de færreste, som ikke kan nævne tre eller fire eventyr, som han har skrevet.
"Han er en af de få forfattere fra det 19.
århundrede, som stadig læses flittigt, men det slog mig, at det var meget få eventyr, som blev fremhævet igen og igen i forhold til de 156, han skrev", siger Anette Øster, som peger på, at den fælles viden om H.C. Andersens eventyr er stærkt begrænset.
"Kun fire af hans eventyr kendes af over halvdelen af børnene. Det betyder, at vi ikke kan gå ud fra, at der også i fremtiden vil være en fælles arv af H.C. Andersens eventyr", siger hun.
"Der var så dejligt ude på landet", sådan indleder H.C. Andersen det eventyr, som i dag er det mest kendte ifølge Center for Børnelitteraturs undersøgelse. Ni ud af 10 børn kan i grove træk genfortælle eventyret om ællingen, som en dag blev den smukkeste svane.
Anette Øster forklarer "Den grimme ælling"s gennemslagskraft med den særlige optik, hvormed H.C. Andersen bliver læst af tidens børn. Jubilæumsår eller ej, så er Andersen på læseplanen i både folkeskole og gymnasium, og når børnene har sluppet den første forundring over eventyrets umiddelbare magi, så er der en tendens til at se på den biografiske vinkel, som er tydelig i mange af Andersens tekster.
"Der er en stor optagethed af hans eget livs eventyr, og "Den grimme ælling" som en fortælling om digteren taler til mange. Vi ved fra undersøgelser, at børnene føler, at H.C. Andersen taler til dem og finder ham vedkommende", siger Anette Øster.
Sognepræsten og debattøren Kathrine Lilleør er en af de mange, som har pakket "H.C. Andersen samlede eventyr og historier" ind som dåbsgave. Tidligere på året forsvarede hun en ph.d.-afhandling med titlen "Eventyrenes vidtlysende blink" om H.C. Andersen læst ud fra Søren Kierkegaard. Og hun kan dårligt forestille sig nogen gave, som er bedre egnet som opfølgning på dåbens gave.
"Andersen er vendt mod Gud i en erkendelse af livsmysteriet. Uanset hvad forskningstraditionen har sagt, så har man folkeligt altid fornemmet, at H.C. Andersen udgår af kristendommens univers. Han formår at formidle nogle af de kristne kernebegreber", siger Kathrine Lilleør og tilføjer:
"Folk har trofast i generation efter generation givet deres børn eventyrene, men i nogle kirkelige kredse har han måttet høre for at være sødladen og al for sentimental", siger hun.
Se dét var et rigtigt eventyr, vil dagens børn kunne sige, når de engang fortæller deres børn, hvad der blev læst højt for dem som små. For længe før H.C. Andersen-året tog fart, var tidens børn dykket ned i fortællinger med masser af magi som bøgerne om Harry Potter og "Ringenes Herre".
Torben Weinreich, professor i børnelitteratur, forklarer, at dagens børn vokser op i en tid, som litterært set er præget af den såkaldte fantasy-genre, som har mange elementer af eventyr i sig. En af de mest udbredte fantasy-romaner er Astrid Lindgrens "Brødrene Løvehjerte", men da bogen udkom i 1973, fik den en ublid medfart. Kritikere mente, at bogen fik børn til at miste jordforbindelsen. I dag er det en dyd at lade sig bære på fantasiens vinger i tiltro til, at magien holder.
"Vi har levet i en tid, hvor man hyldede den realistiske historie, som lærte læserne sikre værdier. Nu er de meget faste værdier væk, og vi skal skabe vores egen historie, og derfor er eventyr og fantasy i vælten. Her får man en mulighed for at træde ind i forskellige universer og prøve sig selv af", siger Torben Weinreich.
Men når morgendagens dåbsbørn springer ud som fortælle- glade bedsteforældre, så vil de måske bedre kunne fortælle historien om H.C. Andersens liv, end de vil kunne gengive digterens eventyr.
Det er i hvert fald Torben Weinreich formodning, som bliver understøttet af den undersøgelse, som Center for Børnelitteratur har gennemført.
Børnene ved meget om Andersen som person, skønt de gengiver et noget stereotypt billede af en klodset mand med høj, sort hat, som gerne ville have været balletdanser, men i stedet blev forfatter.
"Historien om H.C. Andersens liv står efterhånden stærkere end de værker, som han efterlod sig. Den reflekterede erindring er en efterspurgt genre, og få har som H.C. Andersen genfortalt sit liv. Mysteriet Andersen er den historie, som er genstand for den største interesse", siger Torben Weinreich.