Den frafaldne islamist

Som dreng kæmpede Ahmad Akkari for sin families ret til opholdstilladelse i Danmark. Senere blev han overbevist islamist, og i dag tager han afstand fra sin fortid. Bag den bemærkelsesværdige rejse gemmer sig et menneske, der tidligt så verden i et sort-hvidt perspektiv

ARKIVFOTO 1007 af buddhistmunke i Myanmar, Burma-- Kan en tidligere dansk udenrigsminister og nuværende medlem af Folketingets ledelse tillade sig at optræde som turistguide for rejselystne danskere i et af verdens mest brutale diktaturer%3F Det spørgsmål
ARKIVFOTO 1007 af buddhistmunke i Myanmar, Burma-- Kan en tidligere dansk udenrigsminister og nuværende medlem af Folketingets ledelse tillade sig at optræde som turistguide for rejselystne danskere i et af verdens mest brutale diktaturer%3F Det spørgsmål. Foto: Keld Navntoft.

Trods den bagende varme i kælderlokalet på Kolding Bibliotek fejler opmærksomheden blandt de 150 tilhørere ikke noget. På et cirkelrundt podium står en lille mand på omkring 160 centimeter i kridhvid skjorte og fortæller om sin vej fra overbevist islamist til humanist. Ahmad Akkari virker venlig og oprigtig. Han kommer med muntre bemærkninger og har god kontakt til publikum. Flere af de spørgelystne deltagere rejser sig for at rose hans mod. For som en kvinde i salen konstaterer: Det er ikke let at gå bodsgang.

LÆS OGSÅ: Akkari står alene som angrende islamist herhjemme

Mødet i Kolding i denne uge var kulminationen på en uges intens mediedækning af Ahmad Akkaris omvendelse; en historie, der også gav anledning til et BBC-interview med den tidligere imam, som blev kendt under Muhammed-krisen i 2005 og 2006.

På en rundrejse med en gruppe danske imamer i Mellemøsten i december 2005 var Ahmad Akkari aktivt med til at opildne til det had, der førte til boykot af danske varer, afbrænding af ambassader og kostede adskillige menneskeliv.

Jeg så på tegningerne som et angreb på islams værdier og holdninger og alt det, jeg selv stod for. Og jeg må indrømme, at jeg i 2005 var fuldstændig overbevist om, at det, jeg gjorde, var det rigtige. Og jeg var fuldstændig ligeglad med, hvad det så medførte. I dag kan jeg se, at det var forkert, og jeg undskylder den skade, jeg har forvoldt, forklarer Akkari i mødesalen.

Han vil ikke tage direkte ansvar for de menneskeliv, der gik tabt i forbindelse med demonstrationerne i Mellemøsten.

Jeg har sagt til Kurt Westergaard (en af de tegnere, der portrætterede Muhammed i Morgenavisen Jyllands-Posten, red.), at jeg undskylder, at jeg var med til at sætte Danmark på hadekortet. Men at det kom så vidt, at mennesker blev dræbt, kunne vi ikke vide, lyder det fra Akkari.

OVERBLIK: Det sagde Ahmad Akkari dengang

Historien om den 34-årige tidligere radikale muslim er også historien om en flygtning, der fik en svær start i Danmark, og om en ung mand, der voksede op i en ikke særligt religiøs familie, men som i gymnasieårene søgte mod islam som en slags ungdomsoprør.

Ahmad Akkari blev født i Libanon i 1978. Familien boede i Tripoli i den nordlige del af landet, og hans mor har tidligere fortalt, at de valgte at flygte til Danmark, efter at deres hjem var blevet ødelagt under kampene mellem den libanesiske borgerkrigs stridende militser. Forældrene og de fem børn fik asyl i Danmark i 1985. De flyttede til Thy, og Ahmad elskede Danmark og området omkring Limfjorden. Men da han var omkring 11 år, traf hans far, hvad Ahmad Akkari som teenager betegnede som en fatal beslutning. Faderen ville tilbage til Libanon, og familien tog med. Men børnene trivedes slet ikke i deres oprindelige hjemland. Ahmad følte sig ulykkelig, isoleret og kunne ikke sproget tilstrækkeligt. Sammen med sin mor pressede han derfor på for, at familien skulle tage tilbage til Danmark igen. Men her begyndte problemerne for alvor. Efter udrejsen var deres opholdstilladelse blevet inddraget, og de blev nu indkvarteret på et asylcenter i Aalborg.

Det var i den situation, at den unge Ahmad trådte i karakter for at sikre familiens ret til at bo i Danmark. I den prisbelønnede P1-dokumentarudsendelse På Flugt fra 1993 fortæller den 15-årige Ahmad Akkari familiens gribende historie. Den unge Akkari træffer på det tidspunkt alle beslutninger i familien, fordi hans far er en skrøbelig og knækket mand. De får i første omgang et brev om, at de er blevet udvist, men i 1994 opnår hele familien humanitær opholdstilladelse på grund af faderens psykiske tilstand.

LÆS OGSÅ: Der må være plads til omvendelser i kirken

Journalist Anne Røgilds, der i sin tid producerede dokumentarudsendelsen, mødtes med den dengang 15-årige Ahmad Akkari gennem flere måneder, og hun husker tydeligt den bestemte, kvikke og nogle gange irriterende teenager:

Jeg oplevede ham som en meget vred dreng og en voksen mand i en drengs krop. Ahmad gik ind i kampen for at sikre familien opholdstilladelse og blev reelt familiens overhoved. Han havde ikke mange nuancer og betragtede sin far som den store skurk. Jeg tror, at han var nødt til at opfatte verden sort og hvid for at overleve, og jeg tænker, at det er den tilgang til verden, der har præget ham siden, fortæller Anne Røgilds.

Ahmad Akkari kom i gymnasiet, og her stiftede han for alvor bekendtskab med islam og begyndte at komme i den lokale moské i Aalborg. Efter studentereksamen ville han være lærer. Han blev optaget på seminariet i Jelling, men flyttede senere til Århus Dag- og Aftenseminarium.

Vidnesbyrd fra seminariekammerater, der blev bragt i en artikel i Jyllands-Posten i 2006, fortæller om en ung mand, som var fastlåst i sine egne holdninger og ikke var indstillet på at give sig i diskussioner.

Det gik skævt, da Akkari under sin læreruddannelse var i praktik på den muslimske friskole Lykkeskolen i Aarhus. I 2000 måtte han modtage en betinget voldsdom for at have slået en 11-årig dreng, der havde hevet tørklædet af Ahmad Akkaris lillesøster. Akkari blev bortvist fra Lykkeskolen. I dag forklarer han episoden som et udtryk for, at han dengang handlede ukultiveret og irrationelt, blandt andet fordi han var under indflydelse af stærke religiøse normer.

Dommen ændrede dog ikke ved, at Akkari havde en høj stjerne i de muslimske miljøer.

Som en af de yngste nogensinde fik han adgang til talerstolen ved fredagsbønnen i byer som Aalborg, Aarhus, Vejle og Kolding. Han var ikke uddannet imam, men han var veltalende og vidste meget om islam.

Også Abu Laban, der frem til sin død i 2007 var en indflydelsesrig imam på Nørrebro i København, tog den opvakte unge mand under sine vinger. Hans gode danskkundskaber og kendskab til islam er ifølge flere kendere af det muslimske miljø en af årsagerne til, at han blev talsmand for de 27 muslimske organisationer, der protesterede mod tegningerne under Muhammed-krisen.

Efter Muhammed-krisen trak Ahmad Akkari sig gradvist tilbage fra det muslimske miljø. I et læserbrev i oktober 2008 opfordrede han det muslimske samfund til at være kritisk over for den måde, som toppen af det muslimske samfund agerede på. Han sammenlignede den med middelalderens kristne præster, der ifølge Akkari bekæmpede hinanden og lod grådigheden styre deres handlinger. Han forklarede også, at han fortrød imamernes rundrejse til Mellemøsten.

Samme år flyttede han til Grønland, hvor han fik job på den lokale folkeskole i den lille sydgrønlandske by Narsaq.

Her underviste han de ældste klasser i sprogfag, religion, filosofi og naturfag. Han forklarer selv, at hans rejse væk fra den radikale udgave af islam har været en gradvis proces over flere år, og at opholdet i Grønland var afgørende og blev en slags dannelsesrejse. Omgivet af de grønlandske fjelde havde Akkari i vintermånederne god tid til at studere tænkere som Montesquieu og Rosseau.

I Grønland blev jeg meget godt modtaget, og jeg fik tid til at finde mig selv og læse filosofi, fortæller Ahmad Akkari.

Billeder fra grønlandske medier viser, hvordan den tidligere bønneleder deltog i firmafodbold og i det hele taget blev en velintegreret del af det lille lokalsamfund.

Han var ligesom alle andre. Nysgerrig og samarbejdsvillig og fandt hurtigt sammen med de andre kolleger. Her i Grønland skeler vi ikke til folks fortid, men ser på, hvordan man opfører sig i nuet, og han blev meget vellidt både blandt elever og lærere, fortæller Johanne Billmann Egede, der var skolens inspektør, mens Akkari underviste.

Ahmad Akkari flyttede tilbage til Danmark i 2010, og han bosatte sig i Aarhus. På et tidspunkt tog han på en flere måneder lang rejse gennem Europa, Tyrkiet og Mellemøsten for at opleve verden. Siden har han arbejdet for et firma, der opbygger universiteter i Golfstaterne.

Hans hustru og tre børn på syv, fire og to år bor i den libanesiske by Tripoli, da parret ikke har kunnet opnå familiesammenføring i Danmark. I dag er de i færd med at blive skilt.

Selvom Akkaris omvendelse har fået ros, så bliver hans holdninger også mødt med skepsis.

Debattør Fathi El-Abed, der selv er muslim, mener, at Ahmad Akkaris holdningsændring har et skær af utroværdighed.

Det er al ære værd, at han er blevet klogere. Men han er svinget 180 grader. Jeg har svært ved at se Akkaris selverkendelse få år efter, at han var klar til at gå i krig mod, hvad han opfattede som Jyllands-Postens korstog mod alt muslimsk i Danmark. Han erklærer nu, at han faktisk forstår Pia Kjærsgaard, samtidig med at han har været med til at piske en stemning op blandt danske muslimer, der har betydet en voldsom radikalisering af miljøet siden 2007. Hans synspunkter kan bunde i, at han har tabt indflydelse i det muslimske miljø, mener Fathi El-Abed.

Han fremhæver, at Akkari på grund af sin totale afstandtagen til islamismen netop ikke kan gøre gavn i forhold til at redde unge fra fanatismens kløer.

Mellemøsteksperten Naser Khader vil også gerne have uddybet, hvorfor Ahmad Akkari har ændret holdning.

Tvivlen skal komme ham til gode, og han skal have lov at blive klogere. Jeg kan først blive klogere på ham, når jeg har mødt ham, siger Naser Khader og fortsætter:

Fra mine kilder i det muslimske miljø ved jeg, at nogle af de imamer, der rejste rundt i Mellemøsten, blev rige på krisen på grund af støtten fra Golfstaterne, men de delte ikke med Akkari. Imam Raed Hlayhel, der deltog i rundrejsen, var tidligere på bistandshjælp i Aarhus. I dag leder han en stor moské i Libanon. Det eneste, Akkari fik ud af krisen, var arbejdsløshed og social udstødelse. Kan det være en medvirkende årsag?, spørger Naser Khader.

Selv afviser Ahmad Akkari, at hans rejse væk fra islamismen er et kalkuleret forsøg på at få status for eksempel som politiker.

Min rejse har været nogle år undervejs. Det afgørende vendepunkt kom i 2007. Jeg oplevede en række islamiske lærde og deres brug af det religiøse udtryk i en intern magtkamp. Jeg opdagede, at der i alle samfund og uanset tro findes helte og skurke. Hvordan kunne det så være, at jeg havde et billede af, at det gode kun kunne eksistere inden for rammerne af min egen tro? Jeg indså, at det ikke kunne passe, forklarer den frafaldne islamist, der allerede har betalt en pris for sin kritik af det yderligtgående muslimske miljø. Siden det første avisinterview den 29. juli har han ikke boet i sit hjem.