På en smuk, grøn og solskinsrig forårsdag for lidt over to år siden sidder en ældre, gråsprængt herre med fuldskæg og briller nervøst og uroligt på kirkebænken i Skovshoved Kirke i Nordsjælland.
Manden, der ellers har set og oplevet meget gennem et næsten 70 år langt liv, kæmper med en ungdommelig eksamensangst, selvom han igen og igen forsøger at overbevise sig selv om, at han ikke er til nogen eksamen. "Du skal ikke præstere noget, bare svare ja, når præsten spørger," forsøger han forgæves at berolige sig selv. Manden på kirkebænken er radiojournalisten Kjeld Koplev, og om få minutter skal han stille sig op foran menigheden for at blive døbt. Det er kulminationen på en rejse, der har taget næsten 30 år for Kjeld Koplev, der er af jødisk oprindelse.
- Det var meget højtideligt. Også fordi det var afslutningen på en lang kæde. Nu var den endelige beslutning taget. Nu kunne jeg ikke længere lege med tanken om, at jeg skulle tage mig sammen og blive døbt. Nu var det alvor, siger Kjeld Koplev.
Med sin dåb skrev journalisten, der er kendt for programmer som "Koplevs krydsfelt" og "Koplevs køkken" sig ind i rækken af de flere tusinde danskere, der har valgt at konvertere fra en religion til en anden de senere år.
Kjeld Koplev tilhører dog et mindretal, der har valgt at skifte deres barndoms tro ud til fordel for kristendommen. For mens op imod 2100 danskere vurderes at være konverteret til kristendommen fra islam, hinduisme, buddhisme og andre religioner siden 1980, er strømmen væk fra kristendommen større.
Eksperter skønner således, at mellem 4000 og 5000 danskere er konverteret til - eller har "taget tilflugt"i - buddhismen. Og mellem 3000 og 4300 danskere er - især de senere år - konverteret til islam.
Konversioner er dog ikke noget nyt fænomen i Danmark.
Siden Danmark fik religionsfrihed i forbindelse med Grundloven i 1849, er danskerne konverteret til og fra protestantismen til katolicismen, pinsekirker og senere hen Jehovas Vidner. Det nye er, at danskerne ikke længere holder sig "inden for kristendommen", når de konverterer, forklarer Mogens S. Mogensen, der er konvertit-ekspert og ekstern lektor i teologi ved Aarhus Universitet.
- I takt med globaliseringen lever vi danskere ikke længere i en isoleret provins. Religion og religiøse bevægelser "smitter" først og fremmest gennem kontakt med andre mennesker, siger Mogens S. Mogensen, der også peger på, at tabet af traditioner spiller sin særlige rolle i udviklingen.
Ifølge Peter Lodberg, der er leder på Afdeling for Systematisk Teologi ved Aarhus Universitet, vælger mange også folkekirke og kristendom fra, fordi de ser folkekirken som en del af det etablerede samfund, de ikke kan identificere sig med.
- For mange af dem skal det religiøse være en personlig oplevelse. De ser folkekirken som en tung og firkantet ramme, der er en del af et samfund, som de er imod eller gerne vil forandre, siger Peter Lodberg.
Et billede Kjeld Koplev også kan kende fra sit eget brud med jødedommen.
Da han som 18-årig meldte sig ud af Mosaisk Troessamfund, skete det som et oprør imod en religion, han ikke længere kunne se sig selv som en del af.
- Der var meget religiøsitet i min bardom og ungdom. Ingen gud jeg kunne tale med og som kunne se efter mig. Kun en masse regler og forbud, der skulle overholdes, siger Kjeld Koplev, der især hadede de religiøse lærere i den jødiske skole, han gik på i København.
- De religiøse lærere kontrollerede hver dag, om der var kosher i madpakken. Hvis ikke, slog de en over fingrene med linealen. Og deres undervisning bestod af udenadslære og opremsning af de religiøse skrifter, fuldstændig ligesom i det iranske skolesystem. Jeg lærte hebræisk og sang bar mitzvah, men jeg aner stadig ikke den dag i dag, hvad det betyder og hvorfor, siger Kjeld Koplev.
Et er imidlertid, at man ikke kan identificere sig med den religion, man er født og opvokset med. Men hvad er det, der tiltrækker dem, der ikke bare forlader en religion, men også søger ind i en ny?
Svaret afhænger af, hvilken religion man bliver tiltrukket af. For der er forskel på, hvad eksempelvis buddhisme og islam kan tilbyde de søgende.
- Mange af de danskere, der søger mod buddhismen, gør det, fordi de føler, at den kan give dem en ekstra åndelig dimension eller dybde i deres eget liv, siger Jørn Borup, leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet.
Omvendt er det kendetegnende for mange muslimske konvertitter, at de er unge mennesker med "venstreorienterede" værdier, forklarer Kate Østergaard, der er religionshistoriker på Københavns Universitet, og som har forsket i muslimske konvertitter.
- Mange af de unge, der konverterer, føler sig tiltrukket af islams principper om kamp mod undertrykkelse. Det passer de ind i deres egne værdier, hvor det handler om at bekæmpe social uretfærdighed, ulighed og racisme i verden, siger hun.
Både hun og Jørn Borup er enige med Mogens S. Mogensen i, at "religion smitter" mellem mennesker.
- Der er mange, der vælger at konvertere til islam, når de skal giftes med en kæreste, der er muslim. Men generelt er der også mange, som konverterer, fordi deres venner er muslimer, siger Kate Østergaard.
Ifølge Jørn Borup er der også en del, der kommer i kontakt med buddhismen ved at læse bøger af Dalai Lama. Men også her spiller de sociale relationer en stor rolle.
- Mange af dem, der kommer i de buddhistiske centre, kender hinanden fra tidligere. Og mange er i sin tid blevet introduceret til buddhismen af en ven, siger han.
Og samme tendens går igen, når der er tale om trosskifte den anden vej. En undersøgelse af, hvorfor især nydanskere vælger at konvertere til kristendommen, viser, at over halvdelen er kommet i kontakt med en kirke gennem deres personlige netværk.
Sådan var det også for Kjeld Koplev. Efter en lang årrække, hvor hans liv bestod af en balancegang mellem karriere og et liv som først familiefar og siden alenefar, bragte mødet med hans nuværende kone, Marianne Koester, ham på sporet af kristendommen.
Ikke mindst i forhold til etik og moral, hvor Koplev efter eget udsagn nogle gange havde svært ved at holde sig "strikt til sandheden".
Han begyndte at læse i Bibelen og bøger, der kredsede om religion og det åndelige. Og siden fik han overtalt sine chefer til at iværksætte samtaleprogrammet "Koplevs krydsfelt", hvor han gennem mere end 10 år interviewede op imod 600 teologer, præster, filosoffer og andre, der arbejdede med etiske, moralske og åndelige spørgsmål. Et program, der i større eller mindre grad kom til at fungere som et "selvhjælpsprojekt" for den søgende journalist.
- Mange af de gæster, jeg inviterede ind, var dybest set mennesker, jeg bød ind for at hjælpe mig videre i mit liv. Det kunne jeg ikke se dengang, men det kan jeg i dag, siger Kjeld Koplev grinende.
Han begyndte at gå i kirke, blandt andet hos Johannes Møllehave, som havde viet Marianne Koester og ham. Og han begyndte at mødes med flere præster for at diskutere tro, dåb og religion.
Men selvom Koplev følte sig velkommen i kirkerummet og fik stadig større sympati for kristendommen, veg han tilbage for at konvertere.
- Det var ikke svært for mig at bryde med jødedommen. Det var det næste skridt, der var vanskeligt. Det var som at stå over for en hæk, som jeg bare ikke kunne få mig selv til at springe over. Jeg har jo ikke noget mod jøder og jødedommen som sådan, og jeg følte, at det ville være et forræderi mod hele min opvækst og mit ophav, hvis jeg konverterede, siger Kjeld Koplev.
Vendepunktet kom, da han stod ved sin svigermors dødsleje og overværede, at hans kone tog sin mor i hånden og bad fadervor med hende. Svigermoderen, der indtil da havde været meget bange, blev med ét pludselig rolig.
- Det gjorde dybt indtryk på mig at se den fred, der kom over hende. Jeg tror ikke på engle, men det var, som om der i hvert fald billedligt talt gik en engel gennem stuen og bredte sine vinger ud over hele scenariet. Det var en meget stor og smuk oplevelse, og lige der besluttede jeg, at tiden var inde, siger han tydeligt rørt, inden han synker en stor klump og tørrer øjnene.
Selvom det er de færreste, der har brugt lige så mange år på at springe det sidste stykke "over hækken", er Kjeld Koplev langtfra den eneste, som har svært ved at tage det sidste skridt.
Således er gruppen, der skifter tro uden at markere skiftet ved at gennemføre en symbolsk ceremoni, mindst lige så stor som gruppen af dem, der konverterer officielt, lyder vurderingen fra flere religionsforskere.
Hverken buddhismen, hinduismen eller mange af de nye religiøse bevægelser ser det som bydende nødvendigt, at man konverterer officielt, selvom man er blevet nok så overbevist om religionens sandhed. Et budskab, som tibetanernes åndelige overhoved, Dalai Lama, også for nylig videregav til tusinder af tilhørere i Bella Center.
- Det er bedre at beholde jeres kristne traditioner frem for at skifte dem ud og konvertere til buddhismen, sagde han ved den lejlighed.
En udmelding, der passer godt ind i mange danskeres forhold til østens religioner og åndelighed. De vil gerne læse Dalai Lamas bøger, meditere og dyrke yoga, men uden at de nødvendigvis forlader folkekirken eller ønsker at markere deres interesse med et fastlagt ritual. Det mener blandt andre Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og ekspert i indiske religioner.
- De forskellige hinduistiske retninger kræver ligesom buddhismen ingen formel omvendelse. Og derfor appellerer de her religioner også til rigtig mange danskere. Man kan i dette perspektiv tale om en mere flydende og inkluderende religion, der gør det muligt at dyrke yoga, trancendental meditation og reinkarnation, uden at man bliver tvunget til at tage et aktivt valg mellem det ene eller det andet, siger Marianne Qvortrup Fibiger.
Det er Jørn Borup enig i.
- Mange flere danskere end dem, der konverterer, er inspireret og plukker af østens religioner eller karma-shopper, som jeg kalder det. Buddhismen er så populær, fordi man ikke nødvendigvis bør tage hele pakken. Man behøver ikke sige farvel til danskhed og kristendom, siger han.
Også mange nye religiøse bevægelser trækker på samme filosofi. Og de løse rammer har blandt andet gjort, at enkelte søgende har hele "konversionskarrierer" bag sig, fortæller religionssociolog Rene Dybdahl Pedersen, der er ekspert i nye religioner.
- Mange af dem, der bliver involveret i de nye religiøse bevægelser, er stærkt dedikerede nogle år, hvorefter de skifter igen. Det er sjældent, at man ser, at de her mennesker er knyttet til den samme gruppe gennem rigtig mange år. Jeg har endda oplevet, at nogle grupper nærmest er blevet helt udskiftet på bare fem år, siger Rene Dybdahl Pedersen.
Kjeld Koplev kan godt genkende billedt af de konstant søgende i sig selv.
Han har dog svært ved at forstå, at så mange danskere er fascineret af østens religioner og nye religiøse bevægelser, som han synes er "egocentrerede".
- Det er ikke noget, der optager mig meget i hverdagen. Men jeg har altid syntes, at det virkede underligt, at nogle ville gå så langt over åen for at hente vand. Det er jo en fremmed kultur, og den er meget idealiseret af os i Vesten. Der er adskillige eksempler på voldelig buddhisme gennem historien, siger Kjeld Koplev.
Han tilføjer dog, at "ingen religioner er perfekte". Heller ikke kristendommen, der historisk set har haft svært ved at efterleve sit eget bud om næstekærlighed, mener Kjeld Koplev. For ham begrænser næstekærligheden sig ikke kun til ens familie og nærmeste, men omfatter alle mennesker.
- Der har vi alle sammen stadig meget at lære. Også jeg selv. Det er nemmest at holde af dem, man elsker i forvejen og er enig med. Men den egentlige prøve på næstekærligheden er, om vi kan opføre os ordentligt over for dem, vi ikke er enige med. Det øver jeg mig på hver dag, siger han.