Ude bag Cirkusrevyen på Bakken ligger nogle gamle, røde, skæve træbarakker med et miljø så folkeligt og fornøjeligt som mormors kolonihavehus. Her har Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Claus Ryskjær, Pernille Schrøder, Henrik Lykkegaard og de andre revyfolk garderobe og kantine, og her bor Torben Træsko med sin familie hele sommeren.
Den 55-årige ejer af Danmarks største revy hedder rigtigt Steen Torben Pedersen. Andre med en indtægt som hans ville måske vælge en luksusliner i Caribien. Men han foretrækker Bakken. I hvert fald i sommermånederne. Her sidder vi en stille formiddagstime i hvide plasticstole med blomstrede hynder og termokanden og kaffekrus på bordet.
Naiv i starten
- Det er lidt specielt at arbejde herude. Enten siger folk farvel og tak samme aften, eller også bliver de her hele livet. Selv har jeg været med på Bakken, sålænge jeg kan huske. Mine forældre havde restaurant Skovly, og dér passede jeg billardsalonen. Da Cirkusrevyen kom til salg for 19 år siden, slog jeg til og købte den. På det tidspunkt var jeg selvstændig købmand. Det var ikke svært at komme til fadet. Efter Volmer Sørensen var det aldrig rigtig lykkedes at få gang i forretningen igen, så alle med forstand på revy og økonomi holdt sig langt væk. Jeg var naiv. Men det er da gået meget godt. Sidste år blev Cirkusrevyen set af 120.000, og dér regner vi også med at havne i år, siger Torben Træsko til Kristeligt Dagblad.
Han har aldrig heddet andet i folkemunde, siden en journalist fra Ekstra Bladet gav ham navnet for en snes år siden, fordi næsten ingen har set ham med andet fodtøj end træsko.
Godt kammeratskab
- Jeg elsker livet herude. Stemningen blandt os, der arbejder her, naturen lige uden for døren, det er ligesom at bo i sommerhus. Jeg står op ved 8-tiden og løber en tur i skoven. Bagefter drikker jeg morgenkaffe og går igang på kontoret med regnskaber, aftaler osv. Ved 18-tiden begynder de første revyfolk at ankomme. Om aftenen har jeg barjob i pausen og hører samtidig, hvad folk mener om revyen. De dage, hvor der er tid til det, og vejret er godt, slapper vi af i familien, hygger os, kører til Hornbæk eller bliver hjemme og laver lidt god mad, køber nye kartofler og spiser nogle sild, tilføjer han.
Om vinteren bor Torben Træsko og frue i hus i Klampenborg eller smutter ned til lejligheden i Sydspanien.
Foruden Cirkusrevyen og dens bygninger ejer han forlystelserne Vandrutsjebanen, Mini Bilerne, Kaffekoppen, Vikingeskibet og Svanebanen samt spise- og drikkestederne Ølgod, Dyrehaven og La Collina - og har PR-chef til fælles med Lars von Trier. Alle bygningerne på Bakken ligger på lejet, statslig grund.
Et halvt hundrede af personerne på Torbens Træskos lønningsliste er alene tilknyttet Cirkusrevyen. På spørgsmålet, hvor meget han må ryste op med til stjerner som Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard, griner han og erklærer, at det vil han ikke sige, men at »de har det godt!«. Derimod vil han godt røbe, at han har betalt i alt 2,5 mio. kr. til diverse tekstforfattere på årets revy.
- Egentlig er det jo ganske forfærdeligt, at man aldrig kan være helt sikker på, hvordan det kommer til at gå. Vil folk strømme til revyen, eller svigter de den? Går den fallit, ligesom den gjorde i 1984? Der er mange penge på højkant, og i august, når sæsonen slutter, er varen ligeså passé som et juletræ den 25. december. Kostumer, tekster, musik, dans, rekvisitter, kulisser, alt kan smides ud. Det er ikke ligesom Hamlet, som kan genbruges i det uendelige. Men hele den spænding og uforusigelighed passer mig fint. Vi har et fantastisk kammeratskab herude, en barsk og kærlig jargon og vi er gode, både til at knokle og til at hygge os og slappe af bagefter. Vi følger med i hinandens liv, men ses sjældent privat, siger Torben Træsko.
Vilje til sammenhold
Det gode humør skyldes ikke, at livet har skånet ham for modgang siden drengeårene som grøn spejder i Gladsaxe. Der har været både dødsfald og sygdom i den nærmeste familie.
Men viljen til sammenhold og til at få det bedste ud af tilværelsen er stor. Hans ægtefælle, Susanne, sidder i billetlugen, datteren Linda på 19 år hjælper til i baren, hendes søster Sandra på 16 er kontrollør, og tidligere hjalp både forældre og svigerforældre til med Cirkusrevyen.
På samme måde har også en anden familie derude været i sving for revyen i mange år. Her er tre generationer repræsenteret, blandt andet et par brødre, der arbejder som henholdsvis scenemester og teltmester.
Cirkusrevyen skrives og sættes i scene, så »fru Olsen fra Gundsømagle« formodes gide at se den. Og Torben Træskos smag ligger helt på linje med »fru Olsens«.
- Cirkusrevyen skal være sjov og satirisk, men aldrig ondskabsfuld. Fræk og vovet, men ikke alt for vulgær. Gerne rablende gal, men ikke mere end man stadig fatter, hvad det går ud på. Volmer Sørensen havde engang et nummer på engelsk, og det kan jeg huske, mine forældre blev sure over. Det er stadig mange i dette land, der ikke forstår engelsk. Der skal også være parodier på statsministeren og dronningen, et år havde vi udeladt dem og fik omgående klager. Vi kan ikke leve af en højintellektuel revy, som højst vil få 20.000 mennesker til at købe billet. Ligesom folk heller ikke skal tvinges til at tage stilling til atombomber eller andre tunge politiske emner, når de er kommet herud for at grine. Med hensyn til skuespillere, opsætning, kostumer, orkester, dans, lys, lyd og tempo forventer publikum mere i dag, end det gjorde, da jeg var ny i branchen. Dén der med at synge en vise på otte vers foran hvidt bagtæppe er ikke nok. Folk vil have et stort show og gode navne på scenen. Giver vi dem dét, skal de nok anbefale os til familie, venner og arbejdskolleger, uanset hvad aviserne skriver om os, siger Torben Træsko.
Altid nye talenter
Han tilføjer, at revystabens yndlingspublikum er dét, der selv har besluttet sig for revyen og betalt billetten af egen lomme.
- Det er som om, at den, der lægger 300 kr. i billetlugen, er mere indstillet på at ta' pænt tøj og deodorant på og få sig en hyggelig aften i byen, end den der bare fik stukket billetten gratis ud af sin arbejdsplads eller forening. Vi bilder os i hvert fald ind, vi kan mærke forskel på, om 300-400 af pladserne nede foran scenen er fyldt med gratister eller et publikum, der har betalt selv. Man kender det jo godt selv. En vare, man får gratis, regner man ikke altid for så meget som den, man betaler for. Derfor sker det også, at en og anden råber lidt for højt og skal lidt for mange gange ud at tisse, siger Torben Træsko.
Med hensyn til revyens store navne er de absolut nødvendige for en succes. Men Torben Træsko ligger ikke søvnløs ved tanken om den dag, de nuværende stjerner ikke orker længere.
- Der vil altid dukke nye talenter op. Sådan har det været siden Cirkusrevyens start i 1935. Hvem ved, måske står en ny Dirch Passer klar i kulissen en dag, siger han.
Cirkusrevyen 2003 spiller på Dyrehavsbakken til og med den 23. august og derefter i Aalborg Kongres og Kultur Center den 27.-30. august.