Thomas Dolmer Nielsen er vild med vildt vejr. Vinter, forår, sommer og efterår, når en snestorm er under optræk, eller der er udsigt til et heftigt tordenvejr, drager den 47-årige proces-konsulent i it-firmaet KMD af sted fra hjemmet i Veksø på Sjælland for at lave observationer og fotografere og videofilme naturens voldsomme kræfter.
Det er vigtigt for mig at mærke vejret på min egen krop. Det er ikke nok at sidde og kigge på det ud ad vinduet. Jeg skal ud og opleve det og komme tæt på. Så føler man sig i live, siger Thomas Dolmer Nielsen.
LÆS OGSÅ: Vejret er blevet den store fællesnævner
Han er formand for Vildtvejrsklubben, der blev stiftet i kølvandet på den voldsomme orkan, der ramte Danmark den 3. december 1999. Han og andre vejrentusiaster diskuterede orkanen og andre vejrfænomener i et diskussionsforum på nettet. Det førte i 2003 til dannelsen af Vildtvejrsklubben, der tæller 57 medlemmer, overvejende mænd af professioner spændende fra meteorologer over brandmænd til studerende i alderen 15 til 70 år.
Klubbens medlemmer har en hjemmeside, hvor de blandt andet skriver om vejrobservationer og -oplevelser og viser billeder af dramatiske og smukke vejrsituationer. Men fordi vejret sjældent for alvor bliver rigtig ekstremt herhjemme, rejser de også til steder i Norge og Sverige for at opleve snestorme med vindstød af orkanstyrke og kulde ned til 30-40 minusgrader. Og i maj er de et hold, der flyver over Atlanten for at jage tornadoer, også kaldet stormchasing, i de amerikanske stater Texas, Oklahoma og Kansas.
Fotos og videoer fra disse ture, som der foreløbig har været seks af, kan ses på Thomas Dolmer Nielsens egen hjemmeside, Stormchaser.dk.
Vi har blandt andet adgang til vejrradardata i bilen, så vi kan se, hvor der er ved at opstå tornadoer, og kører efter dem. Så står vi i behørig afstand af tornadoen og tager billeder af den og de øvrige flotte skyformationer. Når man står der på prærien og ser en tordensky bygge sig op, føler man sig lidt ydmyg. Det er meget flot, siger Thomas Dolmer Nielsen.
Han og hans vildtvejrsvenner er ikke alene om at have en passioneret interesse for vejret. Det har de fleste danskere, omend på et lavere aktivitetsniveau.
Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, som det hedder i et gammelt citat. Det er aktuelt i denne tid, hvor kulden bliver ved, og der sukkes efter, hvornår foråret dog for alvor kommer med mildere varmegrader. Til alle tider er der blevet digtet om årstiderne og vejret. Johannes V. Jensens Forårsol er som skrevet til marts anno 2013 med sine strofer om, at Vintergæk er brudt af mulden, kækt erantis trodser kulden. Spurven solforrykt i sind, tjipper i en nøgen lind. Solen smiler husfacader, gennem lange, lyse gader. (Nummer 261 i Højskolesangbogen).
Vinteren i år har da været ualmindelig lang, klager vi. Men er det nu også rigtigt?
Nej, faktisk ikke, siger Bjarne Siewertsen, der er kommunikationschef i Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på Østerbro i København, og fortsætter:
Hvis man kigger på det temperaturmæssigt, har det været køligt, men ikke usædvanligt. Der har været nogle kolde perioder, men også perioder, hvor det har været forholdsvis lunt. Vi har et begreb herinde, vi kalder vejrhukommelse, og folks vejrhukommelse er kort. Men vi kan se, at folk længes efter lys og forår og derfor oplever vinteren som meget lang, fordi man, hver gang det bliver lidt lunt, tror, at nu er det slut, og så kommer kulden igen. Når påsken ligger tidligt som i år, kan vi sagtens få en lille snestorm, uden at det dog lige ligger i prognosen. Men der er ingen data, der siger, at vinteren har varet væsentlig længere end vanligt. Den har varet det, den skulle, men den har ikke været streng, siger Bjarne Siewertsen.
I gamle dages landbrugskultur var man langt mere afhængig af vejret end i dag. Alligevel har interessen for at holde sig opdateret på vejret aldrig været større end nu. Det er der flere forklaringer på. En af dem er, at den teknologiske udvikling inden for meteorologi gør vejrudsigelserne bedre. Derfor går danskerne ind på DMIs hjemmeside for at orientere sig om vejret i dag, i morgen, om en uge og længere ude i fremtiden lokalt, landsdækkende og i verden.
I mange hjem skal der være ro, når DRs og TV 2s vejrværter toner frem på skærmen og tegner og fortæller om høj- og lavtryk, sibirisk kulde og australsk hedebølge og om, hvad der kan forventes af vejr de kommende dage. Og femdøgnsprognosen med dens roterende vindsymboler og temperaturkurver studeres nøje.
DMIs hjemmeside, der er en af de mest benyttede herhjemme, har hver måned i gennemsnit besøg af 2,5 millioner unikke computere det vil sige, når folk klikker sig ind på siden via pc, smartphone eller tablet.
Vejrudsigterne bliver mere og mere præcise, fordi teknologien er blevet mere avanceret. Eksperterne, heriblandt DMIs, udvider hele tiden mulighederne med vejrmodellerne, og dermed får meteorologerne bedre og bedre redskaber til at forudsige vejret. Det skaber interesse, fordi folk oplever, at de kan bruge vejrudsigten, siger Bjarne Siewertsen.
På DMIs hjemmeside er der ud over vejrudsigter også specialvejrudsigter som ski-, strand- og verdensvejr.
Men vi får et stigende antal henvendelser fra folk, der gerne vil have vejrudsigter, der er tilpasset deres behov. Ikke mindst fra folk, der dyrker sport. Det kan være windsurfere, der vil vide, hvornår det blæser 13 meter i sekundet, for det passer lige til deres sportsgren. Eller løbere, der planlægger træning og løberute efter vejr og vind.
Da DMI for et par år uden udvidede sit verdensvejr til 150.000 positioner med oplysninger om vejret, var der straks ønsker om flere positioner. Skientusiaster beder også om vejrudsigter fra nye skisportssteder.
Kravene er udtryk for, at der er meget stor interesse for det, vi laver. Det er jo fantastisk at have sådan en opbakning. Og hver gang vi opretter en ny særtjeneste, får vi positiv respons. Derfor er det også ærgerligt, at vi oftest må sige nej, da vi ikke har ressourcer til at honorere alle ønsker, siger Bjarne Siewertsen.
Når DMI laver tilfredshedsundersøgelser blandt brugerne, er deres svar overvejende positive. Dog er der nogle, der mener, at hjemmesiden er lidt gammeldags. DMI er da også på vej med en relancering af hjemmesiden, der går i luften inden påske, og som skal gøre den mere overskuelig og læservenlig.
Folk har spurgt efter et danmarkskort på forsiden af hjemmesiden. Det får de nu, og kortet kan trækkes ud, så man kan få vejret i hele verden. Hvis du for eksempel skal til Kirov i Rusland, kan du klikke ind på byen og få en 14 dages udsigt for vejret derovre. Den nye hjemmeside giver også teknisk mulighed for at lave alle mulige sjove ting som vejrblogs og imødekomme nye tendenser, hvor siderne bliver nemmere at læse på mindre computerskærme som tablets, siger Bjarne Siewertsen.
Danmarks Radios vejrudsigt kunne for nylig fejre 25-års-jubilæum på tv med besøg i studiet af den tidligere vejrvært og meteorolog Torben Klausen. Siden dengang er der sket en udvikling fra, at meteorologer optrådte i TV-Avisens daglige udsendelse, til at der i dag er vejrudsigt på et hav af DR-platforme eller i alle revner og sprækker, som Klaus Wendelboe, der er ledende redaktør på DR Vejret, udtrykker det.
Og der er masser af seere til vejrudsigterne. Målinger fra de første måneder i 2013 viser, at DRs Vores Vejr mandag til torsdag klokken 18.55 i gennemsnit har 538.000 seere. Vores Vejr-udsendelsen fredag klokken 21.15, der p.t. efterfølges af X-Factor Afgørelsen, trækker 947.000 seere. Mens TV 2 Vejret mandag til fredag klokken 17.50 i gennemsnit følges af 204.000 seere.
Seertal for vejrudsigter har altid været høje, det talte man allerede om i 1990erne. Men det er også overraskende for mig, at seertallene i dag er så høje. Min vurdering er, at vejret for danskerne er noget konkret, hvor nyhederne er mere ukonkrete med et højt abstraktionsniveau. Jeg tror også, at det har noget med nærhed at gøre. Der er meget social kapital i vejret. Vi taler om det, når vi mødes, og hvis vi ikke har noget at tale om, kan vi altid tale om vejret. Vejret er nært for danskerne, og derfor vil man gerne have mere af det, siger Klaus Wendelboe.
Han peger på, at vejrudsigterne også har relevans, fordi vejret har betydning for, hvad folk kan fortage sig, for byggeri, vejarbejde, kraftvarmeværker og trafikken. Derudover har DR en public service-forpligtelse til at advare om ekstreme vejrsituationer som orkanen i 1999.
Som noget nyt har den udvidede vejrudsendelse Vores Vejr, der havde premiere sidste efterår, ud over satelitbilleder og prognoser også indslag med gode råd til gør det selv-folket, havemennesker og andet livsstilsstof.
Det er noget, der interesserer folk, siger Klaus Wendelboe, der mener, at grænsen for, hvordan vejrudsendelserne kan udvikle sig eller seertallenes stigning, ikke er nået endnu.
Vi får også henvendelser fra seere, der synes, at der er lidt for meget vejrstof, men det er et fåtal. Dem opfordrer vi til at se nogle af de kortere vejrudsigter.
Keld Balmer Hansen har et særligt forhold til vejr og klima. Foruden at være provst i Bogense Provsti er han sognepræst ved Skeby, Østrup og Gerskov Kirker, der som de første i Danmark er anerkendt som grønne kirker. De seneste 10 år har han stået for en skabelsesgudstjeneste med fokus på klima, som holdes den anden søndag i september i forbindelse med det traditionelle Fjordens Dag-arrangement i Klintebjerg ved Odense Fjord.
Vejret er en del af skaberværket. Og det er gået op for os, at vi som mennesker kan påvirke vejret i negativ retning med vores adfærd og forbrug. Det maner til, at vi skal leve ansvarsfuldt, og det kniber det med. Jeg er selv en del af den livsform, som vi har i vores del af verden, hvor vi lever på en bestemt måde, der belaster klimaet. Og det er modsætningsfyldt. Vi vil gerne vide, hvordan vejret bliver og derefter leve vores liv, som vi vil.
Vejret interesserer os, fordi vi gerne vil vide, om vi skal have forårsfrakken på eller beholde vinterfrakken og hvilken slags fodtøj, vi skal have på. Det vilde vejr interesserer os også. Det giver noget spænding, dramatik og gys, for tænk, hvis det var os, og det er det som regel ikke. Men i enkelte tilfælde kan der ventes et voldsomt skybrud på vores breddegrader, og så vil vi gerne kunne forberede os på det, siger Keld Balmer Hansen.
Han ser også et andet modsætningsforhold i den store interesse for vejrudsigter.
Vi lever stort set vores liv indendørs med en stabil temperatur og har aldrig været mindre afhængige af vejret end i dag. Vejret har vi ikke kontrol over, og derfor vil vi gerne vil holde os orienteret og garderet mod det. Og den teknologiske udvikling gør det muligt for os at vide, hvordan vejret bliver. Før i tiden spillede vejrvarsler en stor rolle. Folk gik udenfor og kiggede på, hvordan vejret ville blive i morgen. Når vi i dag ser på vejret, kigger vi ikke udad, men indad på fjernsynet eller DMIs hjemmeside.
På den måde mister vi også lidt sansen for, hvor afhængige vi er af naturen, og hvor meget vi skylder Jorden uden den kan vi ikke leve. Vi lever i vekselvirkning med Jorden, og hvis vi ikke tager hensyn til den, ødelægger vi den. Det, tror jeg ikke, for alvor er gået op for os.
Når man ved, hvor afhængige vi er af Jorden, kommer også taknemmeligheden. I kristendommen ligger, at vi er blevet gjort ansvarlige for Jorden af Gud, der har givet os Jorden. Jeg tror, at der er en vigtig sammenhæng dér. Det er også en pointe, jeg har med, når vi holder friluftsgudstjeneste. Det er lettere at tale om, at vi skal leve ansvarligt og med taknemmelighed over, at vi har modtaget det hele fra Gud, når vi er ude i naturen.
Kristeligt set lever vi ikke op til det ansvar, mener Keld Balmer Hansen.
I kristendommen hedder det, at Gud elsker verden. Derfor sendte han sin søn til verden. Det går gennem vores tro som en rød tråd. Jesus siger et sted, at Gud er med selv den mindste spurv, der falder til jorden. Så er vi mennesker så meget mere værdifulde for Gud, når selv den mindste del af skaberværket er omsluttet af Guds kærlighed. Og så giver det sig selv, at vi også skal være ansvarlige over for det, som Gud har skabt, og holde af det.
I dag er det fredag, og ifølge et gammelt vejrvarsel er fredags vejr næste uges vejr. Det er ganske vist og kan læses på hjemmesiden Vejrvarsler.dk, der bestyres af dataingeniør Niels Christian Larsen, som bor i Dronninglund og underviser i matematik på HHx på Frederikshavns Handelsskole.
På hjemmesiden har han samlet vejrvarsler fra gammel tid, som han enten har fået fortalt eller fundet i magasinet Land og Liv. Det er varsler som: Æder katten græs, er der udsigt til storm eller torden. Når svalerne flyver lavt, bliver det snart regnvejr. Og et pindsvin med en pind i munden er tegn på mildt vejr.
Jeg synes, at gamle vejrvarsler er sjove. Det er ikke, fordi jeg tillægger dem større videnskabelig værdi, men de er en lidt pudsig ting og en del af vores historie lidt i stil med anden folketro. Jeg er selv opvokset på landet og har hørt mange af dem fra ældre mennesker, deriblandt det kendte når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk. Det er også mit yndlingsvarsel, fordi det er nemt at huske, rimer og så er der et vist hold i det, når fronterne kommer ind fra vest, siger Niels Christian Larsen.
Han synes ikke, at han går mere op i vejret end de fleste, men tjekker gerne vejrudsigten på DMI og også den regionale for Nordjylland for at få et indtryk af, hvad der vejrmæssigt er i vente for de kommende par dage.
Min egentlige interesse ligger i opvæksten på landet. Jeg har altid været glad for at være udendørs og haft en følelse af at være godt knyttet til elementerne, årstidernes skiften og det at mærke vejret. Og det kan man ude på landet. Her kan man mærke, når det blæser.
