Det er svært at miste sin mor, uanset hvilken alder man som datter selv har. Det kan journalist Lene Skriver Bak konstatere efter at have interviewet otte kvinder i alderen 15 til 74 år til bogen "Når mor dør".
Kvinderne, deriblandt cand.mag. i etnologi Maria Sander fra Frederiksberg i København, social- og sundhedshjælper Elin Holm Hedegaard fra Thyholm i Vestjylland og sygeplejerske Bente Abild fra Beder i Østjylland, fortæller om den dag, deres mor døde, om deres opvækst med moderen, hendes sygdom, planlægning af begravelse eller bisættelse og deres følelser af sorg og savn.
"Jeg kan høre på de otte kvinder, jeg har talt med, at der er rigtig mange ting, der går igen. En af dem er, at det er svært at erkende, at hun er væk, og at det er for altid. Nogle har lidt blandede følelser, fordi der også er lettelse over, at hun var så syg, men nu har fået fred."
"Det går også igen, at det er svært at planlægge begravelse og bisættelse. Det er svært, når rustvognen kører med kisten, eller når kisten bliver sænket ned i graven. Og det er svært, uanset om de har talt med deres mor om, hvordan hun ønskede det. Det er svært at sige farvel til sin mor," siger Lene Skriver Bak.
Den 28-årige journalist, der bor på Østerbro i København, har ikke selv mistet sin mor. Men hun havde en idé om, at det måske ville blive lettere, jo ældre hun selv og hendes mor blev.
Så døde hendes farmor, der blev 91 år. Lene Skriver Bak syntes, at det var sørgeligt og trist, at hun aldrig mere skulle besøge farmoderen, hvor der var trygt og hyggeligt med højtlæsning og kortspil, men ikke en tragedie. Men hendes faster på 62 år var ulykkelig.
"Det overraskede mig, at hun reagerede så voldsomt. Min farmor havde jo fået børn, børnebørn og oldebørn og levet et langt liv, men det gjorde det ikke nødvendigvis lettere, kunne jeg se på min faster," siger Lene Skriver Bak.
Dermed opstod tanken om at interviewe kvinder i forskellige aldre om tabet af deres mor. Det blev først til en artikelserie i Søndagsavisen, hvor hun tidligere har været ansat, og derefter fik hun tilbuddet fra Forlaget Turbulenz om at lave en interviewbog om emnet.
Men hvad er det for særlige følelser, der er på spil, når moderen dør? I bogen er der også interview med en bedemand, en psykolog og en præst, der har forskellige bud på svaret.
"Sognepræst Kathrine Christensen fra Sorgenfri Kirke siger det meget fint: Du vil altid være barn af din mor. Men privatpraktiserende psykolog Anna Svenstrup siger, at rent psykologisk skal det være sådan, at man løsriver sig fra sine forældre. Man skal kunne sørge og være ked af det, men man skal kunne klare at miste. Ellers har forholdet været unaturligt tæt."
"Det er interessant, at de ikke er enige. Men jeg kan se ud fra mine interview, at man behøver ikke at have haft et specielt tæt forhold til sin mor – det, der er svært, er svært uanset alder og relationen til moderen," siger Lene Skriver Bak.
Det har været en tankevækkende proces for hende at tale med kvinderne og skrive bogen. Og det har også sat tanker i gang i hendes vennekreds, der har fået talt sammen med ægtefæller og familie om, hvad der skal ske, når de ikke er her mere.
"Selvom det er det eneste, der er sikkert, er det stadig tabu at tale om, at vi skal dø. Men jeg tror, at det er vigtigt at tale om det, der er svært og gør ondt. Og jeg håber, at min bog kan bidrage til, at folk får snakket om tingene og får sat ord på noget af det, der er svært. Det kan jo blive ved med at være svært, selvom det måske er fem år siden, at ens mor døde. Måske sker der noget, der får en til at tænke: ?Åh, hvor jeg savner min mor?."
Lene Skriver Bak har selv fået talt med sin mor – både om familiehistorier, hun gerne vil kende, inden det er for sent, og om, hvad moderen har af ønsker og tanker med hensyn sin død.
"Jeg er helt sikker på, at jeg får gavn af den snak om liv og død, når hun ikke er her mere. Også selvom vi faktisk ikke er enige. Jeg har skullet sluge en kamel. Hun vil i de ukendtes grav, og til det var min første reaktion, at det kunne hun godt glemme, for det var mig, der var tilbage. ?Skal jeg så gå på kompromis med mig selv, fordi du vil have det på en anden måde??, spurgte hun."
Selvfølgelig skulle hun ikke det. Til gengæld er Lene Skriver Bak blevet bevidst om, at det bliver nemmere for hende selv, når det bliver aktuelt, fordi hun har haft tid til at vænne sig til, at moderen ikke skal have et gravsted.
Men hvorfor er det så vigtigt, at det hele omkring afskeden med den afdøde mor bliver rigtigt?
"Det er, fordi det er det sidste. Den sidste gang, hvor du kan vise din kærlighed og gøre noget for den, der er væk."
Lene Skriver Bak: Når mor dør – kvinder i alderen 15, 19, 26, 34, 42, 52, 59 og 74 år fortæller om at miste. 254 sider. 249,95 kroner. Forlaget Turbulenz.