Han var gået ind på tanken for at købe cigaretter. Irene Nicolaisen Hald, 38 år, sad i bilen og ventede sammen med datteren Mia, da hans mobiltelefon bippede. Det var en SMS, og hun tog telefonen og læste beskeden: "Hej skat, jeg savner dig, hvornår kommer du?"
Så hurtigt som hun kunne bevæge sig i sin højgravide tilstand, gik hun ind på tanken med mobiltelefonen i hånden.
"Hvem fanden er det" er den eneste replik, hun husker fra eftermiddagen på den fynske tank. De næste timer tudbrølede hun. Spørgsmålet om, hvem kvinden var, stillede hun igen og igen i måneden, inden hun nedkom. Hendes mand afviste at tale om SMS'en. Hun var sikker på, at der var tre i ægteskabet. Han mente, at hun så spøgelser og var sygeligt jaloux.
– Jeg oplevede, at det, vi havde bygget op sammen, krakelerede. Vi havde børn, hjem og fælles økonomi, og jeg var indstillet på at blive i forholdet. Jeg mener, at man skal gøre sit yderste for at få familien til at fungere, siger hun.
Hvor mange danskere, der som Irene Nicolaisen Hald oplever at være tre i et forhold, vides ikke med sikkerhed. På grund af emnets følsomhed er statistikken ganske enkelt for usikker. Men psykologer og parrådgivere, som arbejder med samlivsproblemer, vurderer med afsæt i deres kliniske erfaring, at det sker i mellem 30 og 50 procent af alle parforhold.
Som psykolog på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København arbejder Gert Martin Hald med almene sexologiske problemstillinger. At man har været utro er ikke nok til at give en plads på ventelisten til klinikken, men problemstillingerne om utroskab dukker alligevel jævnligt op i samtalerne med patienterne.
– Skønt utroskab er defineret som at have samleje med en anden end ens ægtefælle eller partner, så er samlejet kun toppen af det berømte isbjerg, som i utroskabens tilfælde er bygget op af mangelfuld kommunikation og et følelsesmæssigt underskud, siger Gert Martin Hald.
Samme konklusion har sexologen Lotte la Cour, som har 24 års terapeutisk erfaring i blandt andet parterapi og er idékvinde til bogen "Utro", som indeholder otte menneskers beretning om utroskab.
– Utroskab handler ikke om mangel på sex, men om mangel på nærhed. I hvert fald oplever den ene part, at der er en række mangler i forholdet, siger hun og uddyber:
– Der er typisk lang vej fra tanke til handling, når det handler om et udenomsægteskabeligt forhold. Den, som opsøger en anden, har ofte følt sig misforstået og har en følelse af skuffelse og vrede i mangel på opmærksomhed. Lidenskaben udebliver, og omsorgen for hinanden dør hen, og man får ikke talt om baggrunden for uoverensstemmelserne, siger Lotte la Cour. Hun beskriver, hvordan mange begår utroskab, fordi de er i en underskudstilstand og handler i panik, fordi de føler sig snydt af lykken.
– Den, som begår utroskaben, har stirret sig blind på manglerne i forholdet. Man opsøger utroskaben i håb om at få dækket nogle af de mangler ind, især mangel på nærhed, siger hun.
Psykolog Gert Martin Hald peger på fire typiske grunde til utroskab: Utroskab kan ses som et forsøg på at finde en nødudgang af et haltende forhold, som en hævnhandling, som bekræftelse og spænding, eller som drevet frem af en utilfredshed med det sexliv, man har med sin partner: hvor ofte man har sex, og hvad man faktisk laver i sengen.
Ifølge Gert Martin Hald vil mange af disse tilfælde af utroskab dog kunne hindres, hvis partnerne ikke havde haft uld i mund, når talen faldt på deres sex- og samliv.
– Selvom vi lever i en seksualiseret tid, så oplever mange det alt for intimt og privat at tale om ens konkrete ønsker til sexlivet. Man frygter at blive afvist og bærer måske også på en misforstået hensyntagen, der får en til at være upræcis omkring ens lyst, siger han.
Unge opfatter utroskab som vældig forkert, men samtidig er det vældig udbredt. Det konkluderer de tre antropologistuderende Maria Hartmann, Marie Kolling og Nadia Bech Koppel fra Københavns Universitet. De satte sig for at kortlægge unges syn på troskab og utroskab gennem dybdegående interviews. Til det formål samlede de 40 studerende på videregående uddannelser i alderen fra 20 til 32 år. På baggrund af timers samtaler slår de tre fast, at utroskab opfattes som et tillidsbrud og anses for at være dybt uacceptabelt. På nær en enkelt havde alle i gruppen erfaring med utroskab, enten ved selv at have været utro eller have været offer for utroskab.
Troskab blev af deltagerne i undersøgelsen forbundet med en række positivt ladede værdier som tillid, nærhed, varme og omsorg. Utroskab, som sprogligt set er modsætningen til troskab, blev kun forstået som én ting: at have samleje med en anden end sin partner.
– Ungdomskulturen er præget af seriel monogami. Når man er i et forhold, så er man kun sammen med én. Så kan forholdet blive afsluttet, og man kan etablere et nyt.
– Det kan virke som et paradoks, at der er en kulturel tendens blandt ungdommen, hvor kroppen gerne må blive vist frem, og det fremhæves som positivt at have nogen kropslig erfaring med andre partnere, men på den anden side er der en opfattelse af, at utroskab er tillidsbrud, siger antropologistuderende Maria Hartmann.
Selvom det ifølge undersøgelsen opfattes som en fordel at have erfaringer fra flere seksuelle forhold, så opfattes et samleje som noget nærmest helligt. Som en af de unge i undersøgelsen siger: "Der er et eller andet helligt over det altså, at man giver en del af sin krop ... Så er man kommet så tæt på et andet menneske, som man overhovedet kan. Der er noget helligt over den kødelige forening. Det er så grænseoverskridende og anderledes end alt andet, man gør i sit liv, når man er sammen med andre." (Peter, 26 år)
Beskrivelsen af samlejet som noget nærmest helligt er ifølge Maria Hartmann med til at styrke opfattelsen af utroskab som noget forkert. Det seksuelle opfattes som noget intimt og personligt, man deler med sin partner.
Selvom utroskab er udbredt, så konstaterede de tre antropologistuderende, at de unge har et tabubelagt forhold til fænomenet.
– Der er et udtalt ideal om at være monogam, og derfor er utroskab og sidespring ikke noget, man praler af. Tilsyneladende er der rigtig mange, der ikke lever op til deres egne idealer om troskab, men det ændrer ikke ved, at det af dem selv og omgivelserne opfattes som forkert, og at mange derfor holder det skjult, siger Maria Hartmann.
Det er ikke kun blandt unge, at utroskab er tabuiseret. Mens tusinder af danskere køber ugeblade, hvor man kan læse stribevis af artikler om kendtes utroskab, så er affæren et tabu, når det kommer tæt på, vurderer også Gert Martin Hald:
– Det pynter ikke på kærligheds-cv'et, hvis man kan fortælle, at man har været ens tidligere partnere utro. Ligesom erfaringen af at være blevet vraget i tidligere forhold ikke noget, de fleste skilter med, når de går ind i et nyt forhold, siger han.
Psykologen og familieterapeuten Annette Due Madsen, som er kendt fra Kristeligt Dagblads brevkasse, oplever også, at utroskab er et emne, som man vanskeligt kan tale om.
– Fortæller man, at ens mand har en affære, skal man skilte med, at man er blevet vraget. Selv om det er en sorg, hvor man har brug for at tale, så er mange særdeles påpasselige med at fortælle om det hændte, for hvis parforholdet skal fortsætte, må man også tage hensyn til, hvilket billede man videregiver af forholdet, siger hun.
Mens utroskab stadig er et tabu, er det blevet langt lettere at spore utroskab. Ny teknologi har ændret vilkårene for utroskab og på sin vis gjort det lettere at leve et dobbeltliv med både ægtefælle og elsker. Internettet har gjort det lettere at finde en elsker.
Der er knap en million såkaldte danske datingprofiler på nettet. 7 ud af 10 bruger netdating i håb om at finde den eneste ene, men hjemmesiderne bliver også brugt til at finde en partner til en affære. Portalen love.dk gennemførte tidligere på året en undersøgelse blandt 2000 repræsentativt udvalgte brugere, som viste, at hver 10. kvinde havde brugt servicen til at finde en partner til et sidespring. Sexolog Lotte la Cour vurderer, at udbredelsen af såvel datingsider som elektronisk post og mobiltelefoner har gjort det lettere at begå utroskab. Hun siger:
– Har man en affære, behøver man ikke længere at mødes under den hvide bro, men kan sende mails, hvor man kan holde liv i de erotiske drømme, som er det, som typisk binder en til en tredje part. I takt med antallet af mails, man udveksler, bliver savnet tydeliggjort og drømmene forstærket.
Mens det på den ene side er blevet lettere at søge en elsker på nettet, bliver der også efterladt mange elektroniske fodaftryk, som gør det lettere at afsløre utroskab.
– Det er klart blevet mere risikabelt at have et forhold, for selvom fru Hansen ikke er detektiv, så er det utroligt, hvad en mistænksom partner kan finde ud af ved at tjekke ægtefællens mobiltelefon og dankortudskrift og søge i diverse mailbokse, hvis man har en mistanke om, at ens partner har et forhold til en anden. Lange, blonde hår på mandens jakke er ikke længere eneste spor, siger hun.
For Irene Nicolaisen Hald kom vendepunktet den dag, hendes mand meddelte, at han ville skilles. De havde netop fejret dåb for deres søn Marc, og meddelelsen kom som et chok for Irene Nicolaisen Hald. Hun husker tydeligt, hvordan han beskrev, at deres ægteskab var som et frysehus.
– Det er først siden, jeg kan se, at jeg har fundet mig i alt for meget. Jeg var meget loyal, siger hun.
Efter bruddet fulgte en tid, hvor Irene Nicolaisen Hald ikke kunne finde hvile. I dagtimerne var der meget praktisk at tage hånd om med de to børn, men når hun skulle sove, kunne hun ikke finde ro.
– Tankerne kørte i hovedet, og jeg havde voldsomme mareridt, siger hun.
Irene Nicolaisen Hald har ofte spurgte sig selv, hvorfor hendes mand valgte at være utro. Hun er kommet til den konklusion, at hun og eksmanden havde to meget forskellige opfattelser af, hvad troskab er. Det stod klart for hende, da hendes svigerinde siden gik til bekendelse og fortalte, at hun gennem en periode havde haft et forhold til Irene Nicolaisen Halds eksmand.
I dag er eksmanden er flyttet sammen med den kvinde, som sendte SMS'en, mens Irene Nicolaisen Hald har slået sig ned i Fredericia med de to børn. Hun mangler et år på læreruddannelsen på Jelling Seminarium og har mødt en mand, som hun håber at skulle dele resten af livet med. Mentalt fylder utroskaben stadig meget, for eksmanden er børnenes far.
– Det har ikke været let at skulle samarbejde med ham om børnene. I dag kan jeg se, at utroskaben var meget mere end et sidespring. Det handler om et liv, hvor meget bliver viklet ind i løgne. At han løj over for mig om, hvorvidt han havde sex med andre, har jeg arbejdet med, men at han lyver over for børnene om det, som vi havde sammen, er med til at gøre mig mentalt træt, siger Irene Nicolaisen Hald.
Fakta
Sådan defineres utroskab
**Utroskab defineres ifølge Den Store Danske Encyklopædi som det samleje, en ægtefælle har med en anden end sin ægtefælle.
Fakta
utroskab i historisk lys
**"Du må ikke bryde ægteskabet" lyder det 6 af Moselovens 10 bud. Læser man videre i 3. Mosebog, kapitel 20, fremgår det, at straffen for utroskab ifølge mosaisk lov er hård. Havde en mand samleje med en anden mands hustru, skulle de begge lide døden. Men af Det Gamle Testamente fremgår det, at ikke alle efterlevede buddet. Mest kendt er beretningen om kong Davids forhold til den smukke Batseba.
**I Det Nye Testamente udvider Jesus forståelsen for, hvad utroskab er. Jesus henviser til det 6. bud og tilføjer ifølge Matthæusevangeliet kapitel 5: "Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte." Det løber samtidig som en rød tråd gennem Jesu lære, at han ikke gradbøjer synd. Utroskab er ikke værre end anden synd, hvilket kommer frem i beretningen i Johannesevangeliet, kapitel 8.
**Historisk er der blevet slået hårdt ned på utroskab. I middelalderen måtte en ægtemand, som greb sin hustru i ægteskabsbrud, straffrit dræbe horkarlen. Nogle landskabslove tillod også, at han kunne dræbe den utro hustru.
**I følge kanonisk ægteskabsret, som gjaldt i Danmark fra 1200 frem til reformationen i 1536, havde den krænkede ægtefælle, hustru såvel som mand, adgang til separation ved de kirkelige domstole. Der var ikke mulighed for skilsmisse. Efter reformationen blev der fastsat strenge straffe for ægteskabsbrud. Tredje gang man begik ægteskabsbrud, skulle den skyldige henrettes. Efter reformationen blev det desuden muligt for den krænkede part at opnå skilsmisse. Christian V's Danske Lov, 1683, foreskrev også dødsstraf for utroskab, men det er uvist, i hvilket omfang den mulighed blev brugt.
**I 1866 blev staffen for ægteskabsbrud fængsel eller bøder. Frem til 1930 kunne utroskab straffes med fængsel eller bøde. I dag giver utroskab ret til skilsmisse uden forudgående separation.
Kilde: Den Store Danske Encyklopædi