Susanne Henneberg husker stadig det første sug, selvom det er over 40 år siden. 13 år var hun, da hun og veninderne en dag efter at have været til konfirmationsforberedelse i al hemmelighed prøvede at ryge en cigaret. Siden har den 55-årige odenseaner røget i perioder. Den seneste længere pause, hun har holdt, var på halvandet år.
De fleste gange, hvor jeg er begyndt at ryge igen efter en pause, har det været i en periode, hvor jeg har syntes, at der var et eller andet, som var lidt synd for mig. Så er det lettere at føle, at man har fortjent at tage sig en cigaret, og har man først taget en, så er det lettere at tage den anden. Resten af pakken skal jo ikke gå til spilde, siger Susanne Henneberg med ironi i stemmen.
LÆS OGSÅ: Naturen hjælper med at holde trangen til cigaretter i ave
For otte år siden var hun på et rygestopkursus, og det var dengang, det lykkedes hende at holde sig røgfri i halvandet år, inden hun blev fristet igen.
Denne gang ikke fordi hun havde ondt af sig selv, men fordi hun sad en dejlig sommeraften i det fri, i godt selskab og med rosévin i glasset og tænkte, at en enkelt cigaret nok ikke betød noget. Men det gjorde det. For med den ene cigaret fulgte flere, og Susanne Henneberg har sidenhen måttet konstatere, at hun bare ikke duer til det der med festrygning.
I det hele taget er det ingen fest at være ryger. Selvom man ofte hører, at det kan være afstressende at tage sig en cigaret, når tingene spidser til, er det kun den halve sandhed, mener Susanne Henneberg.
Jeg synes faktisk, at det kan være meget stressende at ryge. Allerede inden man er færdig med en cigaret, begynder man at tænke på, hvornår man kan ryge den næste, og hvis man skal et eller andet, er man nødt til at være på forkant og prøve at få planlagt det, så man ved, at man også kan nå at få røget, siger hun ærligt.
På særlig et punkt har Susanne Henneberg et, konstaterer hun selv, forkvaklet forhold til rygning. Hun gør det nemlig mest i smug, som da hun begyndte og holdt det hemmeligt for sine forældre. I dag er det hendes børn, der ikke må opdage det. Derfor ryger hun heller ikke, når hendes hjemmeboende søn er i huset, eller når de to ældste er på besøg.
I virkeligheden ved Susanne Hennebergs børn nok godt, at hun ryger. Men de lader hende tro, at hun har sin hemmelighed i fred, så hun ikke skal føle sig flov over for dem.
Men jeg synes jo, at det er dumt at ryge. Der er slet ikke noget smart ved rygning. De gange, jeg er stoppet med at ryge og begyndt igen, føles det så vattet, når man skal fortælle vennerne, at man alligevel ikke kunne holde til det, siger hun.
Selvom Susanne Henneberg føler sig i god form og dyrker både det kampsportsinspirerede Thai Bo og volleyball, ved hun, at formen kunne blive endnu bedre uden de allerhøjst 10 cigaretter af mærket Blå Kings, hun ryger dagligt. Hun er også klar over, at cigaretterne i værste fald kan koste hende livet, og hendes læge har ligeledes tilrådet hende at stoppe ikke mindst fordi hun har forhøjet blodtryk og får medicin for det.
Nytårsforsættet handler derfor i år om én gang for alle at lægge livet som ryger bag sig.
Jeg har mentaltrænet længe og gjort mig det klart, at det er nu, det skal være. Men jeg skal ikke på rygestopkursus igen eller noget lignende. Jeg skal nok klare det selv eventuelt med hjælp fra nikotintyggegummi eller -tabletter, siger Susanne Henneberg, så man ikke er i tvivl om, at hun selv tror på det.
Rygestopkurser og lignende tiltag findes der ellers en del af mange af dem udviklet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og apoteker, hospitaler og danske kommuner. Ud over de klassiske kurser kan man blandt andet vælge at få skræddersyet et individuelt rygestopkursus digitalt via internettet, ligesom man kan tilmelde sig en sms-tjeneste, der sender opmuntrende beskeder under rygestoppet.
Niels Them Kjær, der er projektchef for rygestopgruppen hos Kræftens Bekæmpelse, understreger vigtigheden af, at der findes flere forskellige muligheder, når rygere ønsker at blive cigaretterne kvit.
Det er meget individuelt, hvad der virker for den enkelte, når de vil stoppe med at ryge. For nogle vil det være decideret medicinsk behandling, andre vil have behov for at samtale om årsagerne til rygningen, mens det for nogle vil være nok at få en ny kæreste, der ikke ryger, sådan at rygningen pludselig ikke som tidligere bliver forbundet med noget hyggeligt, siger han.
Det er altså en blanding af noget fysisk, psykologisk og socialt, der kan være på spil, når rygere har svært ved at skodde cigaretten for tid og evighed. Derfor lyder anbefalingen fra Niels Them Kjær, at det første og bedste skridt ud af afhængigheden er at blive sat i forbindelse med en rådgiver på området.
Det er ikke sikkert, at rådgiveren sidder inde med det rigtige råd, men vedkommende kan måske stille de rigtige spørgsmål, så man bliver ledt hen imod det, som er det rigtige sted at starte for den enkelte, siger han.
Ifølge Niels Them Kjær har tre ud af fire af alle rygere allerede forsøgt sig med et rygestop, mens man regner med, at det lige nu er godt halvdelen af rygerne, der har et ønske om at stoppe. Og noget tyder på, at kurser og kampagner har haft en vis virkning i Danmark er det således gennem de seneste 12 år lykkedes at få halveret antallet af daglige rygere. Derfor er der også grund til optimisme, hvad angår fremtiden.
Antallet af rygere bliver ved at falde år for år, og jeg er sikker på, at vi i Danmark kommer ned på under 10 procent rygere inden år 2020, siger Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse.
Få gode råd om rygestop på hjemmesiderne cancer.dk/rygestop, ddsp.dk og stoplinien.dk