Det onde kan ikke forklares

I mødet med ubegribelig ondskab bliver gerningsmændene ofte fremstillet som monstre. Det er en fejlfortolkning, mener den norske filosof og forfatter Lars Fr.H. Svendsen

"Der findes givet moralske monstre, men der er ikke nok af dem til at forklare alt det dårlige og onde, som hver dag begås i verden. Det er os tilsyneladende behagelige og velfungerende mennesker, som står for det meste af ondskaben," Lars Fr.H. Svendsen. --
"Der findes givet moralske monstre, men der er ikke nok af dem til at forklare alt det dårlige og onde, som hver dag begås i verden. Det er os tilsyneladende behagelige og velfungerende mennesker, som står for det meste af ondskaben," Lars Fr.H. Svendsen. --. Foto: Leif Tuxen.

Mens vidneudsagn om grove, gentagne krænkelser males ud i bedste sendetid, som når tv og netmedier sender live fra Retten i Hjørring, tegner der sig et billede af sagens hovedanklagede som et monster.

Det siges ikke direkte, men gengivelsen af vidnernes udsagn om grove krænkelser tegner et nærmest entydigt dystert billede af den anklagede mand.

LÆS OGSÅ: Ondskaben bor i os alle

At stemple hovedpersonen i den såkaldte Brønderslevsag er et udtryk for en klassisk fejltolkning, som findes frem, når vi konfronteres med ondskab, siger den norske filosof og forfatter Lars Fr.H. Svendsen.

Han er forfatter til bogen "Ondskabens filosofi" og er i øjeblikket i Danmark for at få ro til at skrive, men nyhederne fra den nordjyske retssal har alligevel fundet vej til ham. Reaktionerne på sagen giver ham mindelser om artiklerne om den østrigske Josef Fritzl, hvor netop monster-begrebet blev brugt.

"Når vi taler om monstre, så taler vi om det, som vi overhovedet ikke kan fatte og begribe, og hvor der ikke er nogen form for identifikation, fordi personen synes totalt umenneskelig. Men det er kun i fiktionen, at det rent onde og rent gode menneske findes. Når vi kalder dem monstre, slipper vi for at se på os selv og overveje, hvilke muligheder for ondskab der ligger i hver enkelt af os," siger han.

I 1990'erne rystede afsløringerne af den amerikanske seriemorder Jeffrey Lionel Dahmer USA. Da Dahmer blev arresteret, havde han dræbt 17 og spist af sine ofre. Hans far, Jeffrey Dahmer, har siden skrevet en bog om sønnen, som Lars Fr.H. Svendsen fremhæver som et skoleeksempel på, hvordan et monster bliver af-monsterficeret. Faderen er en anerkendt læge, og da han først hørte om anklagerne mod sønnen, nægtede han at tro, at det var sandt.

"Men Jeffrey Dahmer, som altid i et vist omfang havde set ned på sønnen, kom gennem samtalerne med sønnen til at se noget af sig selv i hans skikkelse og skriver, at han så nogle af seriemorderens træk i sin egen person."

Lars Fr.H. Svendsen kalder sig selv "moralsk realist".

"Ting er gode eller onde, og det er ikke bare vilkårlige mærkater eller en konstruktion. Det onde er virkeligt, og vi rummer alle muligheden for at gøre noget ondt. Der findes givet moralske monstre, men der er ikke nok af dem til at forklare alt det dårlige og onde, som hver dag begås i verden. Det er os, tilsyneladende behagelige og velfungerende mennesker, som står for det meste af ondskaben," siger han.

At almindelige mennesker rummer muligheden for at handle ondt, mener han blev demonstreret talrige gange under Anden Verdenskrig. Som et eksempel peger han på den tyske 'Politi bataljon 101'. I gennemsnit skød hver af bataljonens medlemmer 76 jøder og var direkte ansvarlig for 166 jøders død.

"Medlemmerne af bataljonen skilte sig ikke ud fra den gennemsnitlige tysker og havde ikke et udpræget jødehad. Efter krigen blev nogle af medlemmerne af bataljonen syge som følge af det,de havde gjort, mens andre bare levede videre. Jeg tror, at vi rummer en moralsk akse med en positiv og negativ pol, men menneskets moral er også formbar, og moralske reaktioner kan forbløffende hurtigt sættes ud af spil," siger han.

I mødet med ondskaben melder spørgsmålet "hvorfor" sig. Biologien, psykologien, sociologien, filosofien og teologien kan komme med svar, men den norske filosof mener, at ondskab er kompleks og til en vis grad uforklarlig.

"Når man forsøger at forklare ondskaben, så fører det ofte til, at man bortforklarer den. Når man for eksempel vil forklare Hitlers drab på omkring seks millioner jøder ved at pege på, at han led af mindreværdsfølelse, fordi han kun havde en testikel, så er man virkelig langt ude. Og generelt i vores søgen efter ondskabens årsag bliver vi blinde for den kompleksitet, som altid er forbundet med grænseoverskridende umoralske handlinger. Vi er mere komplekse væsner, end de teoretiske redskaber kan håndtere. Og ved at efterspørge og afprøve årsager kommer vi let til at overse, at ethvert menneske har en fri vilje, som er forudsætningen for, at der findes moralsk skyld og en mulighed for at vælge det gode," siger Lars Fr.H. Svendsen.

nygaard@k.dk