Jordbærgrød, frikadeller og sovs og kartofler. Det er mormor-mad af første klasse. Og så er der tarteletterne. Selv husker jeg dem ikke som en udpræget delikat spise, sovsen var altid en anelse for tyk, men jeg må konstatere, at min mor nu som mormor har fået en solid aftagergruppe. Intet er større end tarteletter, mormor-madens kronjuvel.
Det kunne ellers være gået helt anderledes. For nogle år siden var vi budt til rund fødselsdag, men inden gæsterne var ankommet, var fødselaren kørt af sted i ambulance med en smertefuld, men harmløs nyresten. Gæsterne blev aflyst, men mormor stod tilbage med tarteletterne.
Vi måtte jo hjælpe, så vi spiste os otte mennesker gennem et bjerg af tarteletter en 60-70 stykker. Jeg husker det, som om vi fik tarteletter til både forret, hovedret og dessert, nok til at grundlægge et gedigent tartelettraume. Hvilket altså ikke skete, mer' vil ha' mer og børnene kan ikke få nok af tarteletter. Med høns i asparges.
En klassiker.
Men også en klassiker med et noget blakket ry. Nogle husker sikkert stadig, hvordan salig Per Højholt gjorde sig lystig over spinlonkjolerne på Pårup Kro.
Der, hvor konerne gjorde, som koner må gøre, når der er fare på færde, de spredte benene, så tarteletterne hoppede trampolin i de storblomstrede. Senest har tarteletten fået en tvivlsom rolle som statist i en tv-reklame med Harry og Bahnsen, hvor mor Bahnsen serverer tarteletter for de tilrejsende fra S-togsområdet. Et sandt provinsorgie, forstår man ...
Hjælpen er imidlertid kommet til tarteletten. For nylig fik den sprøde butterdejssag ligefrem sit eget selskab, Dansk Tartelet Selskab, hvis hæderværdige formål er at "fremme tartelettens ry og omdømme". En af stifterne, Babette Hersant Isaksen, har også skrevet bogen "Tarteletter", hvor undertitlens "85 forførende opskrifter" leder tankerne hen på "Babettes Gæstebud", hvilket ikke er helt forkert.
Forfatteren fortæller nemlig om, hvordan hun forlod Frankrig for at gifte sig med en dansk mand ansat i udenrigstjenesten.
Efter en kulinarisk åbenbaring hos svigermor i Jylland begyndte hun at indføre tarteletten i diplomatiets tjeneste, hvor den ikke altid faldt i god jord i begyndelsen: "Begejstringen for tarteletter i Danmark var et udpræget landfænomen, og de blev betragtet som et udtryk for en lidt gammeldags livsstil. Ikke desto mindre forsvandt de som dug for solen," konstaterer hun. Og efterhånden blev tarteletterne fast indslag i Babettes repræsentative middage, hvor de efterhånden ligefrem blev forventet.
Og der er hvis man skal tro Babette ikke den ting, man ikke kan fylde i en tartelet og få noget godt ud af det: Her er tarteletter med stegte brisler og med hummerhaler, tarteletter med røget skinke og kantareller og sågar med chili con carne.
Ikke mange af varianterne kommer ind under rubrikken mormormad, konservatismen kender ingen grænser hos børn, når det gælder mad. Men hvis man har mod på et alternativ til høns i asparges, så er der meget at hente. Jeg blev fristet af denne opskrift på tarteletter: