En økonom, der driver et snedkerværksted ved siden af. En skolelærer, som har en køreskole, og en blikkenslager, der har oprettet hundetræning.
Flere danskere vælger at have en virksomhed ved siden af det traditionelle lønmodtagerarbejde. En virksomhed som oftest er relateret til deres personlige hobby og interesse. Nogle vælger i sidste ende at sige det trygge job op og satse alt på drømmen, andre vælger at gøre det hele i fritiden, mens atter andre går på deltid i deres faste stilling for at få mere tid til rådighed til at leve drømmen ud. Men skal man ikke bruge sin tid på det, man er uddannet til – og hvorfor springer flere ikke ud i det og gør hobbyen til en levevej?
Ifølge direktør i Instituttet for Fremtidsforskning Johan Peter Paludan har danskerne ikke den store iværksættertrang, selvom det er mere risikofrit i Danmark at blive selvstændig i forhold til mange andre lande. Danskerne er tryghedsnarkomaner.
– Tidsånden i dag accepterer det kommercielle. Man må gerne følge sin passion og tjene penge på det. Men man må ikke så gerne gå fallit. Vi har brug for en bedre fallitkultur i Danmark, så det er i orden at gå ned med flaget flere gange. Men i forhold til omgivelserne har vi kun ét skud i bøssen i modsætning til for eksempel USA, hvor entreprenører går fallit hele tiden uden at få det stukket i næsen, siger han.
Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er der to områder, som betyder rigtig meget for os. Det er vores arbejde og vores familie. Og vi prioriterer begge dele højt. I fritiden kan vi udvide begge områder.
– I dag vælger flere at udnytte en hobby kommercielt og profilere sig i samfundet med en sidebeskæftigelse. Med den megen fritid er der muligheder for at forfølge en lystbetonet karriere og udleve en drøm. Mange vil gerne kunne fortælle en sjov historie om sig selv ud over lønmodtagerjobbet, og der er gode muligheder for at sammensætte sine strategier. Det store spørgsmål melder sig da ofte om, hvorvidt man skal gøre fritidsbeskæftigelsen til en fuldtidslevevej, siger Johannes Andersen.
På den ene side er der næppe tvivl om, at man bliver et gladere og mere overskudsagtigt menneske af at udleve sine drømme i fritiden, men om man bliver fagligt bedre til sit egentlige arbejde af den grund, stiller livsstilskommentatoren Christine Feldthaus spørgsmålstegn ved. Hun er foruroliget ved tanken om at give lønmodtagere nedsat tid, så de kan udleve deres fritidsinteresse, sådan som tilfældet har været for en gymnasielærer i Randers og flere af hans kolleger.
– Én ting er helt sikker: Ikke alle kan gå på deltid. Samfundet har ikke råd til en firedages-uge til alle. Vi står i Danmark med det problem, at en tredjedel skal forsørge to tredjedele af befolkningen. Her passer en firedages-uge rigtig skidt. Det er måske godt for den enkelte, men det er ikke godt for fællesskabet, siger hun.
– Sat lidt på spidsen kunne man spørge, om ikke samfundet havde bedre af, at gymnasielæreren lærte cremen af Danmarks ungdom, hvordan de skal overtage styret, frem for at bruge en dag om ugen på sin hobby. Men det moderne menneske er vant til, at der er frit valg på alle hylder, og at enhver kan forfølge sine drømme uden restriktioner. Vi har efterhånden lige så meget fritid, som vi har arbejde, og vi bruger mindre og mindre tid på det værdiskabende. Alle ønsker en hjemmearbejdsdag, deltid og mere fritid frem for mere i løn. Men samfundet har ikke brug for fritidsmennesker, siger Christine Feldthaus.
For filosoffen Ole Thyssen, professor ved Handelshøjskolen i København, CBS, er den passionerede fritidsbeskæftigelse et signal om identitet.
– Der er i vores tid stærk fokus på at markere sig og dyrke selvet frem for fællesskabet og blive bekræftet og anerkendt for sit specielle hjem, sin spændende karriere, sine eksotiske rejser eller sin utraditionelle hobby. Spørgsmålet er, hvor man lægger sin identitet. Er man gymnasielærer eller brændevinsproducent? Hvad vil man gerne anerkendes for? Mange identificerer sig mere med deres kultur end med deres arbejde, men uanset hvad man gør, skal det være meningsfuldt, siger han.