Efter et dødsfald: Sådan kommer du gennem julen

Flere af Mindet.dk's brugere har i løbet af december skrevet om deres tanker omkring det at fejre jul efter at have mistet. Læs her hvordan Mindets brugere kommer igennem julen

Julen kan være andet end en hyggelig og glædelig højtid. Julen kan også være en tid forbundet med sorg og savn til en man elsker, der er gået bort. Den oplevelse deler flere hundrede af Mindet.dk's brugere.
Julen kan være andet end en hyggelig og glædelig højtid. Julen kan også være en tid forbundet med sorg og savn til en man elsker, der er gået bort. Den oplevelse deler flere hundrede af Mindet.dk's brugere.

Julen er ofte en svær tid at komme igennem, når man har mistet nogen i sin nære familie eller omgangskreds. Julen er traditionernes højtid, og med traditioner hører også minder. Minder om dem, der nu ikke længere er til stede til at fejre julen med os.

Det er minderne om de afdøde, og det er kærligheden til dem, der dukker klarest frem ved juletid. Sorgen og savnet bæres med hver dag, men det er ikke hver dag, det fylder så meget. Man lærer at leve med sorgen og savnet. Lærer at leve på trods af, at mennesker vi elsker, dør bort fra os. Når vi overvældes af et dødsfald, går verden omkring os videre, og langsomt går vi med. Vi kommer os ikke over sorgen, vi kommer ikke igennem sorgen, men sorgen går med os, bliver en følgesvend. Og nogen gange gør den mere ondt end andre.

Sådan lyder det fra en af de mange brugere på hjemmesiden Mindet.dk, der i løbet af december har indsendt deres tanker omkring det at skulle holde jul efter at have mistet. Nogle ønsker at holde julen præcis, som de plejer, andre opfinder nye traditioner for at mindes dem, de har mistet, mens andre igen har mest lyst til at rejse væk fra det hele og ikke tænke på julen, fordi sorgen og savnet er for stort.

LÆS OGSÅ: Husk julens alvor

En af Mindets brugere mistede sin far denne sommer. Hun skriver følgende ord om, hvordan hun vil mindes sin far i juledagene:

Nu bliver det snart den første jul uden dig. Jeg har lagt en af mine hjemmelavede kranse på din grav og lægger pyntegrønt til din ære. Snart vil jeg i en skumringstime tænde levende fakkellys ...sidde lidt med mit medbragte slumretæppe, måske drikke en kop gløgg under stjernerne og mindes ...og endnu engang sige tak for LIVET. I mindet om min far.

En anden af Mindets brugere mistede sin ufødte datter sidste år. I år har hun gjort sig følgende tanker om julen, og hvordan hun vil mindes sin afdøde datter:

Det er en meget hård tid, og jeg husker især sidste år, hvor jeg havde glædet mig så meget til at skulle have hende hos mig. Sådan blev det ikke. Jeg vil i år lave en julekugle til træet med hendes navn og fødselsdato på. Så kan vi hænge den på træet hvert år og synge for hende, når vi danser om træet.
Jeg pynter også gravstedet med små nisser og jule børneting. Der er så få ting, jeg kan gøre nu og derfor har jeg brug for at gøre det, jeg kan komme i tanke om.

LÆS OGSÅ:Gør julen ondt, er der hjælp at få

Selvom det måske er flere år siden, man mistede, kan sorgen og savnet stadig mærkes ekstra meget omkring juletid, skriver en af Mindets brugere:

Julen er traditionernes tid. Julen er tiden, hvor familien samles. Julen skal helst ligne sig selv. Juletræet står det samme sted, vi synger de samme sange omkring træet, menuen er den samme og så videre. Men selvom tingene ligner sig selv, så er noget alligevel anderledes. For som årene er gået, er der stole, der er blevet tomme. Der mangler nogen. Stolen, hvor farmor sad og sang med, når vi andre gik omkring træet er tom; hendes stemme blander sig ikke længere i koret. Mormor sidder ikke længere på sin faste plads i sofaen og nyder en kop kaffe mens gaverne bliver pakket ud."

"Det er efterhånden ved at være en del år siden de begge døde, men alligevel er savnet og sorgen tilstede- især ved juletid. Det er ikke den voldsomme sorg, det er ikke den sorg man står i, når en man elsker lige er død fra en. Men det er den stille sorg, den sorg og det savn der for altid sidder i hjertet.

Ét fællestræk synes at gøre sig gældende i de familier, hvor der er yngre børn til stede. Her holder de fleste nemlig fast i at holde julen, som de plejer for børnenes skyld. En bedsteforælder til to piger, der mistede deres far i år, skriver følgende:

Vi føler at det er vigtigt for børnene at kunne holde traditionerne i hævd. Juleaften tør jeg ikke tænke på, jeg ved det bliver svært ikke at græde, men jeg tror heller ikke det er så dårligt at vise følelser. Men tanken er, at gøre som vi plejer, med bevidstheden om, at vores elskede søn er blandt os i vore hjerter og tanker, jeg beder ham om styrke til at klare dette og det ved jeg, at han giver mig for pigernes skyld.

Søsteren til en mor, der er gået bort, finder det vigtigt at holde juletraditionerne i hævd og så vidt muligt foretage sig de samme ting som før søsteren døde. Det gør hun for hendes søsters børns skyld:

Min første tanke var at tage væk fra det hele. Men når jeg kigger på hendes elskede piger, siger mit indre mig, at de fortjener en skøn jul, ligesom deres mor ville havde givet dem. Så vi skal julebage og pynte op som deres mor ville have gjort med dem. Juleaften vil jeg besøge hendes grav og tænde et lys og fejre julen med hende hvorefter jeg vil tage ud og fejre julen med hendes familie og min egen. Vi vil skabe en god juleaften for hendes piger og mine drenge. Juledagene vil vi tilbringe med spil, hygge og leg som vi altid har gjort mens hun levede. Julemåneden bliver en stor prøve og det er svært at leve uden min elskede søster.

Endnu af Mindets brugere skriver om, hvordan hun og hendes børn nu står over for deres anden jul, efter hendes mand og faderen til hendes børn døde af kræft for halvandet år siden:

Sidste år var julen et rent helvede og allerede nu, kan vi mærke smerten og savnet lidt ekstra. Men i år har vi også brug for, at gøre mange af de ting vi gjorde, da han var her. Sidste år kunne vi slet ikke holde ud, at gøre de ting. Vi dansede ikke om juletræet sidste år og det tror jeg heller ikke, at vi gør i år. Jeg tror, det er vigtigt, at man mærker efter, hvad man selv magter og retter sig efter det og ikke efter, hvad andre velmenende mennesker synes man skal. Vi bliver aldrig de samme mennesker igen, men ungerne og jeg er enige om, at vi skylder ham at komme videre og trods alt få et godt liv, hvor vores kærlighed til ham og minderne altid vil være der.

En bruger peger på, at det er vigtigt at gøre præcist, hvad der føles rigtigt for en selv, og at der nok ikke findes nogle gode råd, der passer lige godt til alle. Det handler om at lytte til sig selv og give sig selv tid:

Det er svært, at give gode råd om, hvad man skal gøre - sidste år var vi sikre på, at vi ikke kunne holde smerten ud og vi havde mest lyst til at stikke af fra det hele, men smerten og savnet vil altid være der og følge med, uanset hvor vi er. I år glæder vi os trods alt lidt til julen, selv om vi også frygter den - den sidste tid er der dukket mange sjove juleminder op, som vi har grinet og grædt over. Man skal give sig selv til at sørge og give sig selv al den tid, der skal til - hvor lang tid der skal til, er der ingen andre, der kan diktere.